I dag får godt fem millioner honduranere mulighed for at sætte de politikere, der stod bag kuppet mod den folkevalgte præsident José Manuel Zelaya i 2009, på porten.

De skal nemlig vælge 128 medlemmer til Honduras parlament, en præsident, 298 borgmestre og viceborgmestre samt byråd. 

Søndagens valg kan desuden gøre op med de to gamle partier, Honduras' Nationale Parti og Honduras' Liberale Parti, der har regeret landet i mange år, og som stod bag kuppet mod Zelaya.

Modstanderne af kuppet har nemlig dannet et nyt parti, LIBRE, dannet ud fra den folkelige Modstandsfronten, som omfatter landets fagbevægelse, menneskerettighedsgrupper, landarbejderbevægelsen og sociale bevægelser. LIBRE, der vil trække Honduras til venstre, stiller op til samtlige valg. Partiets præsidentkandidat er Xiomara Castro de Zelaya, hustru til den kuppede præsident.

Hun udfordrer Juan Olando Hernández, der stiller op for det Nationale Parti. Hernández var som formand for parlamentet aktiv i kuppet mod Zelaya. Selvom hun og LIBRE nyder stor folkelig opbakning, er de oppe imod svære odds. Hernández har nemlig igennem det seneste år cementeret sin magt i Honduras. 

Kupmager kontrollerer statsmagten

Ifølge det uafhængige amerikanske magasin The Nation førte Hernández i december 2012 an i "et 'teknisk kup', hvor parlamentet ulovligt afsatte fire af de 15 dommere i landets højesteret og udnævnte andre dagen efter. I august udnævnte parlamentet ulovligt en ny statsanklager for en femårig periode. Resultatet er, at Hernández og hans parti kontrollerer alle nøgleposter i staten, inklusive valgkommissionen og militæret".

Det skaber alvorlig tvivl ved, om valget i morgen vil blive frit og retfærdigt. 59 procent af befolkningen forventer, at valget vil være præget af korruption, viser en meningsmåling fra den 27. september, ifølge Resistencia Honduras.

Bekymringen for, om valget bliver fair, rækker helt ind i USA's Kongres, hvor både senatorer og medlemmer af Repræsentanternes Hus har skrevet et brev til udenrigsminister John Kerry. Her udtrykker de deres bekymring over, "at den eksisterende regering fortsat truer grundlæggende rettigheder" og "oppositionens kandidater".

De kritiserer også, at militæret "i stigende grad spiller en central og ildevarslende rolle i forhold til valget".

"Vi er især foruroligede over, at det regerende parti og dets præsidentkandidat Juan Orlaando Hernández nu dominerer alle regeringens nøgleinstitutioner, inklusive landets valgmyndighed og militæret, som fordeler stemmeboksene". 

Verdens højeste mordrate

Siden kuppet i 2009 har Juan Olando Hernández og landets præsident Porfirio Lobo militariseret det honduranske samfund. Lobo blev valg til præsident fem måneder efter kuppet ved et valg, som USA, som det eneste land på kontinentet anerkendte. 

Vold og mord florerer. Landet havde i 2010 ifølge FN's kontor for narkotika og kriminalitet verdens højeste mordrate med 6239 mord, hvilket svarer til 82,1 per 100.000 indbyggere. Politisk motiverede drab er udbredt, især på modstandere af kuppet.

I Lobos regeringstid er mindst 67 advokater og 29 journalister blevet myrdet, men kun i fire sager er der faldet dom. Menneskeretsgruppen Rights Action vurderer, at mindst 18 kandidater og aktivister fra LIBRE er blevet myrdet siden maj 2012.

Lobo-regeringen har militariseret samfundet og udkommanderet militæret til at udføre almindelige politiopgaver. Landets politi ledes af Juan Carlos Bonilla, som anklages for at lede dødspatruljer. Juan Olando Hernández går til valg på at styrke sikkerheden i landet, og hans vigtigste valgløfte er at placere "en soldat på hvert et gadehjørne".

LIBRE's kandidat

Også Xiomara Castro de Zelaya vil gøre Honduras mere sikkert at leve i for befolkningen. Hun vil sætte ind på to fronter: Stoppe narkotrafikken gennem landet og trække militæret væk fra gaderne.

- Hvis vi får stoppet narkotikaen i at komme ind i landet, vil det bliver meget nemmere at sikre befolkningen, siger Xiomara Castro til Reuters og tilføjer:

- Militæret har i lang tid været i gaderne, angiveligt for at bekæmpe volden, og det er mislykkedes.

LIBRE's præsidentkandidat vil også skabe et mere retfærdigt og mere lige samfund for alle. 

- Jeg vil bruge hvert minut af mit liv på at sikre et  mere lige, retfærdigt og socialt Honduras for alle, lovede pærsidentkandidaten på et valgmøde den 12. november.

Dermed vil hun fortsætte den politik, som Manuel Zelaya fulgte op til kuppet. Efter kuppet er uligheden eksploderet, og Honduras er det mest ulige land i Latinamerika, vurderer den amerikanske tænketank CEPR.

I det første to år efter kuppet gik 100 procent af den reelle indkomstfremgang til de 10 procent rigeste i landet.

I Zelayas præsidentperiode faldt fattigdommen med 7,7 procent og den ekstreme fattigdom med 20,9 procent. Fra 2010 til 2012 er fattigdommen steget med 13,2 procent, mens den ekstreme fattigdom er steget med 26,3 procent.

Zelaya fordoblede mindstelønnen fra 2006 til 2009. Siden er den kun steget med 33,5 procent. Samtidig er andelen af arbejdere på fuldtid, der ikke får mindstelønnen, steget fra 28,8 proent i 2008 til 43,6 procent i 2012.