Søndag meddelte både Bolivias præsident Evo Morales og hans vicepræsicent Álvaro García Linera, at de trådte tilbage.
Jeg fordømmer dette kup mod det bolivianske folk og står ved deres side for demokrati, social retfærdighed og uafhængighed.
Jeremy Corbyn, formand for Labour
Det sker, efter at såvel politiets som militærets øverste ledelse offentligt krævede præsidentens afgang efter flere ugers voldelige protester i kølvandet på præsidentvalget den 20. oktober.
Flere fordømmer begivenhederne i Bolivia som et kup. Blandt dem Mexicos præsident Andres Manuel Lopez Obredor, Cubas præsident Miguel Diaz-Canel og Venezuelas præsident Nicolas Marduro, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Også den nyvalgte præsident og vicepræsident i Argentina har fordømt kuppet mod Evo Morales. Det samme har Brasiliens tidligere præsident Lula da Silva, der netop er blevet løsladt fra et fængsel i Brasilien.
Også fra Europa kommer der støtteerklæringer til Evo Morales med fordømmelser af kuppet. Formanden for Labour, det britiske socialdemokrati, Jeremy Corbyn har tweetet sin solidartiet med Evo Morales:
“Jeg fordømmer dette kup mod det bolivianske folk og står ved deres side for demokrati, social retfærdighed og uafhængighed.”
Pablo Iglesias, formand for de spanske parti Podemos, fordømmer kuppet på Twitter og tilføjer: “Al vor støtte går til det bolivianske folk og Evo Morales.”
Kuppet
Søndagens kup kommer i kølvandet på stadigt mere voldelige protester imod det, som oppositionen betegner som valgsnyd.
Det officielle resultat viste, at 47,1 procent havde stemt på Evo Morales fra MAS – bevægelsen for socialisme, mens oppositionens førende kandidat, den højreorienterede Carlos Mesa fik 36,5 procent af stemmerne.
Dermed havde Evo Morales vundet første runde af præsidentvalget med så stort et forspring, at der ikke var basis for en anden valgrunde.
Det nægtede Carlos Mesa at anerkende. Mesa har sammen med advokaten Luis Fernando Camacho stået i spidsen for protesterne mod Evo Morales med krav om hans afgang og nyt valg.
Også Organisationen af Amerikanske Stater, OAS, har kritiseret valget og krævet omvalg, men har ikke fremlagt dokumentation for sin kritik.
Søndag erklærede Evo Morales på en pressekonference, at han efter samtaler med repræsentanter for landets fagbevægelse og sociale bevægelser ville udskifte landets centrale valgkommission, skriver det cubanske nyhedsbureau Prensa Latina.
Præsidenten tilføjede, at parlamentet i de næste timer ville træde sammen for at indgå en aftale mellem alle politiske partier for at fastlægge procedurerne. Desuden lovede Evo Morales at udskrive nyt valg.
Militæret blander sig
Men det stillede ikke oppositionen tilfreds. Få timer senere opfordrede den øverstkommanderende for Bolivias militær general Villiams Kaliman Romero på en pressekonference Evo Morales til at gå af.
Generalen, der ifølge den venezuelanske avis La Tabla var militærattaché i USA fra 2013 til 2016, var flankeret af blandt andre den øverste politichef og andre officerer.
Både Evo Morales og hans vicepræsident Álvaro García Linera fulgte opfordringen og gik af.
“Jeg har besluttet at træde tilbage, så Carlos Mesa og Luis Camacho stopper med at forfølge og mishandle tusindvis af brødre … Det er min pligt at søge fred …,” skrev Evo Morales i en pressemeddelelse ifølge den latinamerikanske TV-station TeleSur.
Selv om præsidenten er trådt tilbage, har han ikke opgivet kampen.
– Kampen stopper ikke her. De mest ydmyge, de fattige, de sociale bevægelser, de gode patrioter vil fortsætte kampen for lighed, for fred, sagde Evo Morales på TV, da han meddelte sin afgang, skriver Prensa Latina.
Og der har været overgreb på medlemmer og tilhængere af Evo Morales' parti MAS. Det gik søndag ud over borgmesteren i byen Vinto i Cochabamba. Patricia Arce, borgmester og medlem af MAS blev omringet af oppositionens tilhængere, fik håret klippet og blev overhældt med rød maling.
Mexicos udenrigsminister Marcelo Ebrard har i et tweet oplyst, at 20, heriblandt parlamentsmedlemmer, har søgt om asyl i Mexico på landets ambassade i Bolivias hovedstad La Paz.
Oppositionen tager magten
Lige efter Evo Morales trådte tilbage, meddelte formanden for Senatet Adriana Salvatierra, at hun også træder tilbage. Hun skulle ellers ifølge Bolivias forfatning have overtaget præsidentposten frem til et kommende valg.
I stedet har Senatets anden viceformand, advokaten Jeanine Añez, ifølge det bolivianske dagblad Tos Tiempos erklæret sig klar til at overtage præsidentposten og udskrive valg, når det er muligt.
Jeanine Añez, der tilhører oppositionen og partiet Movimiento Democrata Social, lover at indkalde parlamentet i dag.
Artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278