715 kurdiske  fanger i tyrkiske fængsler har i dag sultestrejket i 52 døgn.

- Der er ved at være fare for, at nogle af dem bliver så svækkede, at de risikerer at dø, siger dansk-kurderen Deniz B. Serinci til Arbejderen.

Også Gülsüm, hvis bror er blandt de sultestrejkende, er meget bekymret.

Gülsüm bor i Danmark. Hendes bror Cengiz Celik lider af epilepsi, og det er forbundet med livsfare for ham at deltage i en sultestrejke. Men han vil ikke lade være, fortæller en stærkt berørt Gülsüm.

"Vi kæmper for vores frihed, og vi gør det uanset, om det koster os livet", sagde broderen til Gülsüm over telefonen onsdag.

Gülsüm er vred og chokeret over, at danske medier ikke beskæftiger sig med sagen:

- Hvert minut med tavshed gør mig bange og øger faren for, at nogle fanger dør, siger hun.

De fængslede kurdere sultestrejker for to konkrete krav. For det første kræver de, at den kurdiske leder Abdullah Öcalan, som tyrkiske myndigheder holder indespærret på en fængselsø, får ret til at møde sine advokater, og at fængselsmyndighederne stopper deres overgreb mod ham og deres krænkelser af hans rettigheder som fange.

Sultestrejken er et nødråb for fredsforhandlinger.

Nikolaj  Villumsen

For det andet kræver de sultestrejkende, at kurderne som et folk skal have ret til undervisning i deres eget sprog i skolerne, og at kurdisk kan anvendes ved domstolene.

- I dag er der adgang til at læse, tale og studere kurdisk, men det er ikke et obligatorisk skolefag - ligesom nogle dommere nægter kurdere på anklagebænken at forsvare sig selv på kurdisk, fortæller Deniz Serinci.

Amnesty på banen

Menneskeretsorganisationen Amnesty International kritiserer de tyrkiske myndigheder.

"Amnesty International er bekymret over rapporter om, at de tyrkiske myndigheder ikke overholder sultestrejkende fangers rettigheder. Hundredevis af fanger fortsætter ders sultestrejke i snesevis af fængsler i Tyrkiet - nogle af dem har sultestrejket siden 12. september. Sultestrejken blev indledt i protest mod myndighedernes afvisning af at lade lederen af Kurdistans Arbejderparti (PKK), Abdullah Öcalan, mødes med sine advokater..." , skriver organisationen.

Amnesty henviser til rapporter om, at sultestrejkende fanger "nogle gange bliver nægtet adgang til vand med sukker, salt og vitaminer", som sultestrejkende skal indtage for ikke at dø under aktionen.

Og endelig henstiller Amnesty Intenrational til, at de ansvarlige tyrkiske myndigheder undersøger konkrete anklager om alvorlige brud på fangers rettigheder i fængslerne i Silivri, Sakran og Tekirdag.

Gülsüms bror Cengiz Celik på 39 år er en af fangerne i det berygtede fængsel i Tekirdag

I Danmark har Enhedslistens medlem af Folketinget Nikolaj Villumsen bedt udenrigsminister Villy Søvndal om at beskæftige sig med sagen:

"Er ministeren enig i Amnesty Internationals kritik af mishandling af de sultestrejkende kurdiske fanger i tyrkiske fængsler", spørger Villumsen udenrigsministeren.

Videre spørger han udenrigsministeren, om han vil "opfordre Tyrkiet til at søge en våbenhvile og fredsforhandlinger med PKK".

- Sultestrejken er et nødråb for fredsforhandlinger, og det burde få både den danske regering og EU på banen med krav om en fredelig løsning på konflikten mellem kurderne og den tyrkiske regering, siger Nikolaj  Villumsen til Arbejderen.

Borgmestre sultestrejker

De fanger, der indledte sultestrejken, er medlemmer af PKK, der er et ulovligt parti i Tyrkiet og på USA's og EU's terrorliste. Andre sultestrejkende er medlemmer af  PAJK, som er Kurdiske Kvinders Frihedsparti.

Den 12. september var valgt som startdato, fordi det var årsdagen for militærkuppet i Tyrkiet i 1980.

Blandt de sultestrejkende er der kurdiske politikere, som er valgt demokratisk til parlamentet, der er valgte kurdiske borgmestre, advokater, journalister, lærere og studerende. De har erklæret, at de vil fortsætte deres sultestrejke til deres krav er opfyldt - også selvom det kan koste dem livet.