23 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Labour kræver ny afstemning om brexit

Tre år efter EU-afstemning

Labour kræver ny afstemning om brexit

Ledelsen i det britiske parti Labour vedtog tirsdag en brexit-plan. Planen indeholder blandt andet et krav om en ny folkeafstemning, før en eventuel konservativ regering trækker Storbritannien ud af EU.

Labours formand Jeremy Corbyn står overfor en umulig opgave, at forene EU-tilhængere og EU-modstandere i sit parti og blandt dets vælgere.
FOTO: Peter Nicholls/Reuters/Ritzau Scanpix
1 af 1

Jeremy Corbyn, formand for det britiske parti Labour, opfordrer den konservative regering til at udskrive en folkeafstemning om EU, før Storbritannien forlader Unionen.

Labour har fremlagt et kompromis for at bringe landet sammen, baseret på en toldunion, en stærk tilknytning til det indre marked, beskyttelse af miljøreguleringerne og ret til arbejde.
Jeremy Corbyn, formand for Labour

Det vedtog partiets ledelse på et møde i går tirsdag, skriver det britiske dagblad Morning Star. 

Storbritannien skal efter aftale med EU forlade Unionen seneste den 31. oktober, med eller uden en aftale.

Kravet om en folkeafstemning indgår i en plan, som Labour-toppen har afstemt med 12 fagforeninger – heriblandt landets fem største fagforbund – på et møde mandag eftermiddag.

De fem forbund er Unite, GMB, CWU. Usdaw og Unison, der alle er medlem er Labour. Med på mødet var også Jeremy Corbyn, ifølge netmediet politico.eu.

To scenarier

Fagforeningerne opstiller to scenarier, som er blevet offentliggjort på Twitter.

I tilfælde af det første scenarie skal Labour stå fast på kravet om en folkeafstemning, uanset om De Konservative får forhandlet en ny brexitaftale på plads med EU, eller det ender med, at Storbritannien skal forlade EU uden en aftale.

De britiske vælgere skal have to muligheder ved folkeafstemningen:

  1. Ja til at forlade EU med De Konservatives brexitaftale eller ingen brexitaftale.
  2. At forblive i EU.

Hvis dette scenarie bliver en realitet, skal Labour opfordre vælgerne til at stemme for at blive i EU.

Det andet scenariet handler om, hvilken holdning Labour skal fremlægge, hvis der bliver udskrevet valg før tid.

I det tilfælde skal Labour forhandle med EU for at respektere resultatet af folkeafstemningen i 2016 i overensstemmelse med Labours prioriterede krav til en forhandlet brexitaftale. 

En endelig aftale skal sendes til folkeafstemning og bør have to muligheder:

  1. Ja til Labours brexitaftale.
  2. At forblive i EU.

Hvis dette scenarie bliver en realitet, skal Labours anbefaling afhænge af aftalens indhold. 

Corbyns balancegang

Det budskab tog Jeremy Corbyn med til partiets ledelse, og efter mødet i Labour sendte Corbyn en mail til alle partiets medlemmer. Her skriver Labour-lederen blandt andet:

"Jeg vil gerne gøre det klart, at Labour vil føre kampagne for at blive (i EU, red.) imod enten en "no deal" eller en konservativ aftale, der ikke beskytter økonomien og arbejdspladserne".

"Labour har fremlagt et kompromis i et forsøg på at bringe landet sammen – baseret på en toldunion, en stærk tilknytning til det indre marked og beskyttelse af miljøreguleringerne og retten til arbejde".

Mens Corbyn altså vil føre kampagne for at blive i EU, hvis De Konservatives aftale eller "no deal" sættes til forlkeafstemning, undlader han at løfte sløret for, hvad Labour vil anbefale, at blive i EU eller forlade Unionen, hvis der kommer et nyt parlamentsvalg.

Udspillet kommer tre år efter folkeafstemningen, hvor 52 procent af briterne stemte for at forlade EU. Siden da har Storbritanniens to største partier været plaget af intern strid om, hvorvidt Storbritannien skal forlade EU.

Og tre gange er fungerende premierminister Theresa Mays skilsmisseaftale med EU blevet nedstemt i parlamentet, hvilket medførte, at Storbritanniens udtræden af EU blev udskudt til 31. oktober og Theresa Mays afgang.

De Konservative 

Lige nu kæmper Londons tidligere konservative borgmester Boris Johnson og De Konservatives nuværende udenrigsminister Jeremy Hunt om at blive formand for De konservative – et valg, der bliver afgjort den 24. juli. Partiet er dybt splittet på spørgsmålet om medlemskab af EU.

Boris Johnson er varm fortaler for brexit, også en såkaldt "no deal" – det vil sige at forlade EU uden en skilsmisseaftale.

Hunt var under folkeafstemningen i 2016 tilhænger af at blive i EU, men lover nu at kæmpe for et brexit. Han har dog også sagt, at han ikke anser den 31. oktober for at være en endelig skilsmissedato, hvis der er udsigt til en bedre aftale, skriver det britiske dagblad Express.

Labour bløder

I Labour er et flertal af partiets medlemmer og parlamentsmedlemmer tilhængere af EU, en tredjedel af medlemmerne er tilhængere af brexit. Også et flertal af Labours vælgere – især i det nordlige England – er tilhængere af brexit.

Det mærkede partiet ved EU-parlamentsvalget i slutningen af maj, hvor partiet fik 13,7 procent af stemmerne og mistede otte mandater.

Udspillet fra de 12 fagforeninger er et forsøg på at vinde vælgerne tilbage, hvoraf en del strømmede til det tværpolitiske parti Brexit, som den tidligere UKIP-leder Nigel Farrage stiftede op til EU-parlamentsvalget.

– Fagforeningerne mødtes, fordi de havde set, hvad der skete i lokalvalgene; de havde set, hvad der skete i EU-valget. Partiet bløder medlemmer og støtte. Mangel på klarhed omkring partiets holdning til brexit hjalp bestemt heller ikke, siger en fagforeningsrepræsentant ifølge politci.eu.

Spørgsmålet er, om udspillet vil stille begge Labours fløje tilfreds. Foreløbigt har tilhængerfløjen signaleret, at Corbyn ikke går langt nok, viser udtalelser fra EU-tilhængerne i Remain Labour ifølge det britiske dagblad Financial Times:

"Vi har nu brug for et betingelsesløst løfte om, at Labours ledelse vil føre kampagne for at blive i EU. Vælgerne forventer klarhed, og vi må være klare omkring, at Labour ikke støtter nogen form for brexit."

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jul. 2019 - 13:38   11. jul. 2019 - 14:16

Storbritannien

mj@arbejderen.dk
Resultatet af Brexit
  • Folkeafstemningen fandt sted den 23. juni 2016. 
  • 46,5 millioner britiske vælgere kunne deltage i folkeafstemningen.
  • 72,2 procent af de stemmeberettigede deltog.
  • 51,9 stemte for at forlade EU – det svarer til 17.410.742 stemmer
  • 48,1 stemte for at blive i EU – 16.141.241 stemmer.
  • 26.033 stemmer blev afvist.
  • I England og Wales stemte et flertal for at forlade EU.
  • I Nordirland og Skotland stemte flertallet for at blive i EU.
  • I 62 procent af alle valgkredse, hvor partiet Labour dominerer, stemte et flertal for at forlade EU ved folkeafstemningen i 2016.

Kilde: BBC