I nat mistede det sydafrikanske folk - hvis flertal er arbejderklassen og de fattige - sammen med milliarder af mennesker verden over en sand revolutionær, præsident Nelson Rolihlahla Mandela, Tata Madiba.

Sydafrikas kommunistiske Parti (SACP) udtrykker sammen med det sydafrikanske folk og resten af verden sin dybeste medfølelse med fru Graca Machel og hele familien Mandela ved tabet af, hvad præsident Zuma korrekt har beskrevet som Sydafrikas største søn, kammerat Mandela.

Vi benytter også denne lejlighed til at udtrykke vor solidaritet med Den afrikanske Nationalkongres (ANC) - den organisation, der skabte ham, og som han i særdeleshed tjente - samt alle han kolleger og kammerater i vor brede befrielsesbevægelse.

Som Tata Mandiba sagde: "Det er ikke kongerne og generalerne, som skaber historien, men folkets, arbejdernes, bøndernes masser…"

National forsoning betød aldrig for ham, at man skulle undlade at tackle klasse- eller anden ulighed i vort samfund.

Kammerat Mandelas bortgang markerer livets afslutning for en af det 20. århundredes største revolutionære, der som han kæmpede for frihed og imod alle former for undertrykkelse både i deres egne lande og globalt. Som en del af de masser, der skaber historien, udsprang og stålsattes kammerat Mandelas bidrag til frihedskampen i vor revolutionære, nationale befrielsesbevægelses medlemskollektiv og dets kollektive ledelse, anført af ANC - for han var ikke en ø.

I kammerat Mandela havde vi en tapper og modig soldat, patriot og internationalist, som - for at låne fra Che - var en sand revolutionær, ledet af en stor følelse af kærlighed til sit folk, hvilket er et fremragende træk hos alle ægte revolutionære af folket.

Ved sin arrestation i 1962 var Nelson Mandela ikke bare medlem af det da illegale sydafrikanske kommunistiske parti, men også medlem af partiets centralkomité. For os som sydafrikanske kommunister vil Mandela for altid stå som symbolet på SACP's vældige bidrag til vores befrielseskamp. Kommunisternes indsats for at opnå frihed for sydafrikanerne har meget få paralleller i vort lands historie. Efter sin løsladelse fra fængslet i 1990 og til sin død blev kammerat Mandiba en stor og nær ven af kommunisterne.

Den særligt vigtige lektie, vi har at lære af Mandela og hans generation af ledere, er deres stærke engagement i princippet om enhed i enhver af vore alliancer, herunder i hele den brede massebevægelse for demokrati.

Lad dem der ikke fatter, i hvilket omfang der blev udgydt blod i stræben efter enhed, blive mindet om ikke at deltage i mudderkastning mod arven efter og mindet om Mandela og hans lige ved at optræde letsindigt og gamble med vor alliances enhed.

SACP støttede Madibas promovering af national forsoning. Men national forsoning betød aldrig for ham, at man skulle undlade at tackle klasse- eller anden ulighed i vort samfund - som nogle gerne vil have os til at tro i dag.

For Madiba var national forsoning en platform for opbygningen af et sydafrikansk samfund med større lighed, fri for racismens svøbe, patriarkatet og den brutale ulighed. En sand national forsoning kan aldrig opnås i et samfund, der præges af himmelråbende ulighed og kapitalistisk udbytning. 

I ærbødighed for denne tapre stridsmand vil SACP forstærke kampen mod alle former for ulighed, herunder forstærke kampen for socialismen som den eneste politiske og økonomiske løsning på de problemer, menneskeheden står overfor.

For SACP at se må Madibas bortgang give alle de sydafrikanere, der ikke fuldt ud har taget et demokratisk Sydafrika til sig, og som stadig på den ene eller anden måde ønsker den "hvide" periode tilbage, en ny chance for at forsone sig med et demokratisk Sydafrika, bygget på princippet om flertalsstyre. 

Vi appellerer til alle sydafrikanere om at følge hans eksempel og vise uselviskhed, opofrelse og vilje til at tjene folket.

SACP siger Hamba kahle Mkhonto!