"LCP opfordrer til at vælte det morderiske regime og dets udenlandsk-støttede politiske system". Sådan lyder overskriften på Libanons Kommunistiske Partis (LCP) udtalelse fra 7. august i år.
Vi ser krisen som en strukturel krise relateret til naturen af selve regimet.
Omar Deeb, ansvarlig for internationale relationer, LCP
Udtalelsen kom i kølvandet på den eksplosion på et havnelager af sprængfarlig ammoniumnitrat i Beirut, som dræbte over 160, sårede mere end 6.000 og efterlod omkring 300.000 hjemløse.
Siden udtalelsen er Hassan Diabs regering trådt af som følge af eksplosionen, men det politiske system er uforandret, og præsidenten og lederen af parlamentet er stadig de samme.
Det mener LCP at der skal laves om på, fordi de bærer ansvaret for, at sådan en katastrofe kunne finde sted.
– Vi ser krisen som en strukturel krise relateret til naturen af selve regimet, siger ansvarlig for internationale relationer hos LCP, Omar Deeb.
Religion og politik
"Hele det politiske system, der har gjort staten til et apparat for politisk klientelisme og sekterisk favorisering, har banet vejen for, at sådan en forbrydelse kunne ske", skriver LCP.
Poster i Libanons politiske system er delt op på baggrund af religion. Dette betyder for eksempel, at præsidenten skal være kristen, statsministeren skal være sunnimuslim, og lederen af parlamentet skal være shiamuslim.
– Vi har en sekterisk valglov, som opdeler kvoter mellem muslimer og kristne og mellem sekter indenfor hver religiøse gruppe. Det er et meget detaljeret sekterisk system, siger Deeb.
Systemet har givet anledning til korruption, da politiske ledere ofte ansætter deres familie og venner, alt imens den libanesiske befolkning bliver forsømt, skriver avisen fra De Forenede Arabiske Emirater, Gulf News.
Flere kriser
Eftervirkningerne af eksplosionen i Beirut er langtfra den eneste krise, der hersker i Libanon i dag.
Før eksplosionen kæmpede Libanon allerede med en hård økonomisk krise. Det libanesiske pund har mistet omkring 60 procent af dets værdi, mens næsten halvdelen af Libanons befolkning lever under fattigdomsgrænsen, ifølge den tyrkiske TV-kanal TRT World.
Fattigdommen i Libanon kom for alvor til udtryk i juli, da en video af en bevæbnet mand, som røver et apotek for bleer, blev delt på sociale medier.
Men som om det ikke var nok, kæmper Libanon også mod en coronakrise, der har overvældet hospitalerne. 16. august så Libanon det højeste antal nye smittede, alt imens flere hospitaler i hovedstaden er blevet ødelagt af eksplosionen.
Historisk korsvej
Ifølge Reuters var den siddende præsident, Michel Aoun, to uger inden eksplosionen blevet advaret af embedsmænd om, at lageret med ammoniumnitrat udgjorde en sikkerhedsrisiko. Alligevel blev der ikke gjort noget ved sagen.
"Det libanesiske folk står i dag ved en historisk korsvej, hvorfra der ikke kan vendes tilbage", skriver LCP og tilføjer, at "eksplosionen på havnen har åbnet en ny politisk milepæl. Ud over at være en katastrofal eksplosion kan det være en mulighed for at forny det politiske system."
Ifølge den libanesiske kommunist Omar Deeb står Libanon i en situation, der kan udvikle sig på tre forskellige måder:
– Den ene mulighed er, at de store partier former en national enhedsregering, der vil modtage udenlandsk assistance. Men problemet med det er, at de vil genindføre den politik, som har ført til vores kollaps. Hvordan skal vi kunne stole på de mennesker, der er skyld i den finansielle krise og eksplosionen i Beirut?
– Den anden mulighed er, at de ikke kan nå et kompromis, og at spændinger i stedet eskalerer mellem partierne og sekteriske grupper. Sådanne spændinger kan føre til sikkerhedsproblemer og væbnet konflikt, forklarer kommunisten.
– Den tredje mulighed er, at vi er i stand til at samle en demokratisk sekulær koalition, der kan indføre virkelige forandringer i den økonomiske politik og det politiske system gennem en overgangsregering.
Overgangsregering
LCP mener, at tiden er inde til, at reformvenlige grupper og organisationer forener deres indsats for at indsætte en overgangsregering, der ikke er tilknyttet nogen af de siddende politiske fraktioner. Ifølge Deeb skal overgangsregeringen primært bære ansvaret for to politiske opgaver:
– Den første er en økonomisk redningsplan. Vi er i en dyb økonomisk krise, der har ført til hyperinflation og devaluering af vores valuta. Så vi har brug for en plan, hvis omkostninger skal lægges på skuldrene af dem, der har tilegnet sig formuer gennem de sidste tre årtier.
Ifølge World Inequality Database har de rigeste 10 procent i Libanon, hvad der svarer til 57 procent af den nationale indkomst, mens de fattigste 50 procent af befolkningen kun udgør 11 procent af økonomien. Dette gør Libanon til et af de mest ulige lande i verden.
– Den anden opgave er oprettelsen af en ny valglov, der skal være baseret på statsborgerskab fremfor sekterisk tilknytning og kvoter, siger Deeb.
Deeb fortæller, at LCP arbejder for at forene sig med sekulære politiske partier, fagforeninger, organisationer og uafhængige journalister og politiske forfattere i én demokratisk opposition mod det politiske system. Det er denne koalition, som partiet håber vil udgøre en overgangsregering.
Macron modarbejder
To dage efter eksplosionen besøgte Frankrigs præsident Emmanuel Macron Libanon, som er en tidligere fransk koloni. I Libanon mødtes han med politiske ledere og krævede reformer som forudsætning for international bistand.
– Da Macron kom til Libanon, organiserede han et møde for lederne af de seks sekteriske partier, som kontrollerer parlamentet. Her udnyttede han økonomiske interesser, ikke for at lave rigtige forandringer, men for at genoplive det døende system, mener Deeb.
– Det var meget arrogant af Macron at komme til Libanon og samle politiske partier for at fortælle dem, hvad Frankrig vil have dem til at gøre. Det virker som om, at han er præsident af Libanon og ikke af Frankrig, kritiserer kommunisten.
"I de sidste 30 år har Frankrig og andre udenlandske magter støttet det korrupte politiske system. Disse magter har direkte finansieret de statslige institutioner, som er kontrolleret og administreret af korrupte politiske fraktioner", forklarer LCP i deres udtalelse.
LCP anser Macrons besøg i Libanon som et klart signal om fransk støtte til det politiske system, der står i kontrast til de forandringer, som partiet og andre kræfter kæmper for at indføre.
"Vær på tæerne"
Ifølge LCP er det nødvendigt for libaneserne at demonstrere og "eskalere konfrontationen mod det herskende autoritære system". Politiske grupper bør forene deres indsatser i én politisk ramme, som skal lede organiseringen af opstandens næste bølge.
Derudover opfordrer partiet sine medlemmer til at organisere sig i hjælpeorganisationer for at yde hjælp til tilskadekomne, rydde op i Beiruts ødelagte gader og tilbyde husly til de fordrevne indbyggere.
"Som sidste punkt opfordrer LCP sine medlemmer og tilhængere til at være på tæerne og anmoder dem om at holde det højest mulige niveau af politisk og organisatorisk beredskab."
"Dette er ekstremt vigtigt for at opnå opstandens politiske mål. Og for at sikre den hurtigste overgang til et nyt Libanon – et land hvis værdier er baseret på modernitet, frihed, demokrati og social retfærdighed", slutter LCP.
Afsluttende opfordrer Omar Deeb danskerne til at bidrage til den uafhængige hjælpeorganisation "Secours Populaire Libanais".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278