I weekenden mødtes Venezuelas præsident Nicolas Maduro med ledere fra landets militær og folkemilitsen. I den forbindelse forlængede præsidenten den lukning af grænsen til Colombia, som blev iværksat i starten af september.

– Vi er fuldt ud i stand til at forsvare Venezuelas suverænitet og territoriale integritet. Ingen væbnet gruppe vil være i stand til at trænge ind på venezuelansk jord, erklærede præsident Maduro ifølge Prensa Latina.

Beviser for, at Venezuelas selvudnævnte præsident Juan Guaidó arbejder sammen med paramilitære grupper i Colombia, hober sig op.

Grænsen blev lukket og militæret sat i alarmberedskab den 5. september på baggrund af efterretninger om, at Colombias regering forberedte en militær konflikt. Paramilitære grupper skulle skabe en blodig begivenhed i grænselandet, hvor man ville give Venezuela ansvaret for et massedrab, forklarer de venezuelanske myndigheder.

– Disse paramilitære grupper beskæftiger sig med smugling, narkotikahandel og afpresning. Colombias regering bruger dem til at udfordre og true Venezuela, fordi den ikke selv tør gøre det direkte, siger Diosdado Cabello, der er formand for Venezuelas grundlovgivende forsamling.

Han tilføjer ifølge nyhedsstationen TeleSur, at USA uddanner medlemmerne af de paramilitære grupper på flere af de syv militærbaser, som USA har i Colombia.

Duque vil vælte Maduro

Colombias præsident Ivan Duque lægger ikke skjul på, at han arbejder for at vælte Venezuelas nuværende regering og få afsat præsident Maduro. Han tog spørgsmålet op i sin nylige tale i FN's Generalforsamling.

Duque anklager Maduro for at støtte sig på illegale væbnede grupper og narkohandlere, og han opfordrede udtrykkeligt til at "genrejse demokratiet i dette sydamerikanske land", som Duque formulerede det fra FN's talerstol.

Dette politiske angreb på Venezuela kommer i kølvandet på, at Colombias præsident i starten af september var med til at iværksætte en direkte militær trussel mod Venezuela.

En kreds af lande i OAS – Organisationen af Amerikanske Stater – besluttede at aktivere en militær aftale om gensidig hjælp, hvis et land bliver angrebet.

Det er Colombia, som angiveligt frygter et angreb fra Venezuela, og det var USA og Colombia, der den 12. september fik opbakning fra Argentina, Brasilien, Chile, Peru og andre lande i regionen til at aktivere den såkaldte TIAR-traktat fra 1947.

Begrundelsen var, at Venezuela havde stationeret 150.000 soldater langs sin 2200 kilometer lange grænse til Colombia for at håndhæve den lukning af grænsen, som præsident Maduro iværksatte ugen før.

Den store amerikanske avis The Washington Post betegner aktiveringen af TIAR-traktaten som "en ekstrem forholdsregel og et uomgængeligt udtryk for, at en væbnet konflikt nu er en reel mulighed".

Juan Guaidó og de paramilitære

Mens der ikke er fremlagt beviser for, at Venezuela på nogen måde truer Colombias sikkerhed, eller at præsident Nicolas Maduro arbejder sammen med paramilitære grupper, så hober beviserne sig op for, at Venezuelas selvudnævnte præsident Juan Guaidó arbejder sammen med paramilitære grupper i Colombia, og at både præsident Duque og USA er involveret.

I midten af september kom det frem, at Guaidó fik hjælp af den paramilitære narkobande Los Rastrojos i Colombia, da han den 24. februar i år bevægede sig illegalt fra Venezuela til Cucutá i Colombia.

Juan Guaidó havde dengang forbud mod at forlade Venezuela, men dukkede alligevel op ved den stort anlagte 'Venezuela Live Aid-koncert', som blev finansieret af milliardæren Richard Branson og afholdt i Cucutá i Colombia.

Når Juan Guidó ved koncerten kunne posere sammen med blandt andre præsident Duque fra Colombia og Chiles præsident Piñera samt USA's udsending Elliot Abrams, så skyldtes det Los Rastrojos.

>> LÆS OGSÅ: Tavshed om storstilet støttekoncert for Venezuela

Den 20. september fortalte Ivan Posso Pedroso, at han som ledende medlem af Los Rastrojos havde deltaget i at bringe Juan Guaidó fra Venezuela over grænsen og til koncerten i Cucutá.

Posso Pedroso er blevet arresteret af venezuelanske myndigheder, og under afhøringer bekræfter han samarbejdet med Guaidó, beretter TeleSur.

Der foreligger fotografisk dokumentation for, at Guaidó den pågældende dag var i selskab med medlemmer af Los Rastrojos.

På et foto står Guaidó sammen med fire kendte ledere fra den paramilitære gruppe, og det er Ivan Posso Pedroso, der har taget billedet med det formål at have en klemme på Juan Guaidó.

Det skulle være en "garanti for at Los Rastrojos kunne opnå særlige fordele, når engang i fremtiden højrekræfterne overtaget magten i Venezuela", forklarer Posso Pedroso ifølge TeleSur.

Og Colombias præsident Duque lægger ingen afstand til oplysningerne fra den paramilitære gruppe – tværtimod:

– Vi sikrede [Guaidós] indrejse på colombiansk territorium ... han var velkommen og blev beskyttet her i Colombia, har Duque udtalt ifølge den colombianske avis El Tiempo.

EU-parlamentet støtter Guaidó

Juan Guaidó erklærede sig selv for Venezuelas præsident i januar i år med påstand om, at dét kunne han gøre i egenskab af formand for landets nationalforsamling, idet han erklærer, at den siddende præsident Maduro er kommet til magten ved et ulovligt valg.

USA anerkendte straks Juan Guaidó som præsident, og det samme gjorde en række lande i Latinamerika og Europa – herunder den daværende danske regering. 

EU som sådan har ikke anerkendt Guaidó, fordi italiensk modstand blokerer for den nødvendige enstemmighed.

Men EU-parlamentets flertal har vedtaget en resolution, som betegner Juan Guaidó som Venezuelas "midlertidige, lovlige præsident".

Resolutionen var til afstemning den 18. juli, og den blev vedtaget med 455 stemmer for og 85 imod, mens 105 medlemmer af EU-parlamentet afstod fra at stemme.

Enhedslistens medlem af EU-parlamentet Nikolaj Villumsen stemte imod. Det samme gjorde Dansk Folkepartis Peter Kofod og SF's Margrete Auken, mens SF's Kira Marie Petter-Hansen undlod at stemme.

Omvendt stemte de danske socialdemokrater og borgerlige medlemmer af EU-parlamentet for resolutionen.