26 Dec 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Maduro opfordrer oppositionen til samarbejde

Venezuelas økonomi

Maduro opfordrer oppositionen til samarbejde

Præsidenten ønsker samarbejde, men formanden for Venezuelas parlament er uforsonlig. Han bad præsidenten "lukke ørerne eller skride", hvis han ikke vil høre på kritik.

Venezuelas præsident Nicolas Maduro [midt) hilser på parlamentets formand, oppositionslederen Henry Ramos Allup. Lørdag holdt præsidenten tale til nationen og til medlemmerne af Nationalforsamlingen.
FOTO: Carlos Garcia Rawlins/Reuters/Scanpix
1 af 1

I Venezuela holdt præsident Nicolas Maduro tale til nationen i lørdag den 16. januar.

Det var præsidentens første tale, efter at hans socialistiske regeringsparti PSUV mistede flertallet i Nationalforsamlingen ved parlamentsvalget i december sidste år.

Med undtagelsesloven kan regeringen trække på hensatte økonomiske reserver, som skal finansiere sundhedsvæsen, uddannelse, mad og boligbyggeri.

Maduro opfordrede oppositionen til at samarbejde med præsidenten og regeringen om at genrejse landets økonomi, som er hårdt ramt af inflation og for små indtægter til staten på grund af de ekstremt lave oliepriser.

Maduro havde inden sin tale, der blev holdt i parlamentet, erklæret landet i "økonomisk undtagelsestilstand".

Det betyder at præsidenten i to måneder har særlige beføjelser, skriver den britiske avis Morning Star.

– Det vi ønsker for 2016 er, at landet bevæger sig ud ad en vej med økonomisk vækst samt øget velstand og beskæftigelse, sagde Maduro.

Og han opfordrede oppositionen til at støtte denne politik, som skal øge produktionen og gøre Venezuela mindre afhængig af olieindtægter.

Præsidenten appellerede derfor til oppositionen om at bidrage til ro landet – og ikke forfalde til "meningsløs vold".

Med undtagelsesloven kan regeringen trække på hensatte økonomiske reserver, som skal finansiere sundhedsvæsen, uddannelse, mad og boligbyggeri.

Undtagelsesloven giver også præsidenten adgang til at iværksætte skrappe forholdsregler for at bekæmpe skatteunddragelse, beretter nyhedsstationen teleSUR.

Oppositionslederen Henry Ramos, der er formand for parlamentet, lovede ikke præsidenten nogen støtte. Omvendt skældte han Maduro ud for at begå fejl.

Ramos sagde, at de økonomiske problemer skyldes den nu afdøde præsident Hugo Chávez:

– Hvis du ikke ønsker at høre det, så luk ørerne eller skrid, lød det fra formanden for parlamentet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


21. jan. 2016 - 10:29   21. jan. 2016 - 10:30

Venezuela

se@arbejderen.dk
Venezuela 1999-2018
  • Hugo Chávez var præsident i Venezuela 1999 til 2013, hvor han døde af kræft den 5. marts.
  • Ved præsidentvalget i april 2013 vandt den tidligere udenrigsminister og fagforeningsformand Nicolas Maduro posten frem til udgangen af 2018. USA og oppositionen i Venezuela har undladt at anerkende valget af Maduro til præsident. Valget er anerkendt i resten af verden.
  • Den 6. december 2015 var der parlamentsvalg. Her vandt oppositionen 112 pladser mod 55 pladser til Den Bolivarianske Alliance bag Maduro.
  • I juli 2017 blev der gennemført valg til en grundlovgivende forsamling. Tilhængerne af Den Bolivarianske Alliance vandt klart flertal.