28 Mar 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Malalai Joya forbander krigen i Afghanistan

Efter 15 års besættelse

Malalai Joya forbander krigen i Afghanistan

USA og NATO skal stoppe deres støtte til Afghanistans krigsherrer og korrupte politikere og trække sig ud, mener Malalai Joya. Hun tror det er vejen til fred og udvikling.

Malalai Joya har været vidne til 15 års krig. Hun var 22 da USA angreb hendes land efter 11. september 2001. USA har besat Afghanistan for at skaffe sig baser og kontrol med Centralasiens rigdomme, siger hun.
FOTO: Aage Christensen
1 af 1

– USA og NATO har forandret vores land til et helvede. Særligt for kvinder. De styrker fundamentalisternes og mordernes magt i Afghanistan, og nu efter 15 års barbari inviterer de Taleban til forhandlinger om fred, og de vil give dem del i magten.

Malalai Joya frygter, at den fred vil blive farligere end den igangværende krig, som hun formulerer det.

Jeg vil gerne takke de soldater, der siger nej til at blive krigsforbrydere.
Malalai Joya

Malalai Joya er en afghansk kvinde, aktivist og politiker. Hun blev indvalgt i Afghanistans parlament i 2007, men blev ekskluderet i 2008, fordi hun kritiserede landets krigsherrer fra talerstolen. I forrige uge besøgte hun Danmark.

USA og NATO burde stoppe deres støtte til landets krigsherrer og korrupte politikere og trække sig ud, mener hun

– De kom til Afghanistan i en forfærdelig situation, og det er sandt, at kvindernes situation dengang var en god undskyldning for besætterne, siger den 37-årige kvinde, der var teenager under Talebans regime i 1990'erne.

Ikke for kvindernes skyld

Men hun nærer ingen illusioner om, at USA's og NATO's militær kom til Afghanistan for hendes skyld:

– De kom for deres egen skyld. De byggede mange militærbaser. I dag har de mindst ni store baser, og de har indsat en marionetregering, forklarer hun, da Arbejderen møder hende.

Malalai Joya betragter på skift sit land med en ung, afghansk kvindes øjne og beskriver en rystende brutalitet mod især kvinderne. Og straks efter analyserer hun som en erfaren politiker, der ser sit land i et geopolitisk helikopterperspektiv:

– Baserne skyldes, at de er bange for Rusland og for Kina. Det er del af kampen om kontrol med Centralasien og Mellemøstens gas, olie og mineraler, forklarer hun. Vesten vil have fingre i Afghanistans enorme rigdomme i undergrunden. Naturgas, olie, kobber og en lang, lang række andre mineraler.

– Det har været omtalt i store avisen som The New York Times, siger Malalai Joya.

I 2010 skrev den amerikanske avis om "nye fund af mineraler". Embedsmænd udtalte dengang til The New York Times, at "de førhen ukendte forekomster er så store, at Afghanistan måske kunne udvikle sig til et af de vigtigste områder for minedrift i verden", skrev journalisten James Risen den 16. juni 2010.

Men rigdommene var ikke ukendte.

Gas og guld i jorden

I 1992-udgaven af Mineral Yearbook, der udgives af et geologisk institut i USA, fremgår det, at Afghanistans undergrund er rig på naturgas, kobber, jernmalm, guld, sølv og ædelstene.

2000 milliarder kubikmeter gas, 360 millioner ton kobber, 1700 millioner ton jernmalm, lød vurderingerne i Mineral Yearbook ni år før USA's krig og invasion i 2001.

Handel med opium er blevet en stor forretning i krigens skygge. Her omsættes der for milliarder af dollars, og tyveri af ædelstene er tilsvarende en stor forretning.

Malalai Joya taler godt engelsk, men har svært ved at sige ordet: Sierra Leone.

– Afghanistan er Asiens Sierra Leone, får hun sagt efter et par forsøg. 

Sierra Leone i Vestafrika er kendt for sine store forekomster af ædelstene og kendt for, at udenlandske opkøbere samarbejder med kriminelle bander om transportere dem ud af landet i kufferter.

Et tilsvarende kriminelt miljø er der også i Afghanistan.

– Afghanistan er måske Asiens rigeste land med den fattigste befolkning. Ligesom Sierra Leone er et af Afrikas rigeste lande med den fattigste befolkning, lyder Malalai Joyas overvejelse.

Men trods den alvorlige og kaotiske situation, så gentager Malalai Joya, at hun ikke mener situationen i hendes hjemland er håbløs. Hun vil for alt i verden undgå at hendes beretning fører til en konklusion om, at så må USA og NATO blive i Afghanistan. For hun mener netop det fremmede militær står i vejen.

– Besætterne taler om, at der bliver borgerkrig i Afghanistan, hvis de forlader landet. Men der er borgerkrig i Afghanistan, fastslår hun.

Rotternes herrer

Hun tror, at de fleste af morderne og krigsherrerne vil følge efter de fremmede tropper, hvis de bliver trukket ud. Besætterne er "deres herrer og beskyttere", fnyser hun.

– Den slags 'rotter' vil få plads bag skriveborde og på universiteter i USA, hvor de vil gå rundt i slips og jakkesæt. Jeg har mødt dem, fortæller hun. 

Rahmad de la Hashimi, der var talsmand for Taleban før invasionen, mødte jeg, da jeg var inviteret til at tale på Yale-universitetet, fortsætter hun og tilføjer en håndfuld navne på ledende talebanere, der i dag lever i USA.

De havde magt, dengang Taleban havde regeringsmagten – dengang Taleban smadrede Buddhastatuerne. Hun synes det helt surrealistisk.

Så hun appellerer til, at mennesker i Danmark og andre NATO-lande lægger pres på politikerne for at trække alle fremmede soldater ud af Afghanistan. Det, der sker nu, er spildt blod, spildte soldaterliv og spildte skatteyderpenge, mener Malalai Joya.

– Jeg vil gerne takke de soldater, der siger nej til at blive krigsforbrydere, og jeg vil gerne takke de veteraner, der kæmper mod krigen, slutter hun.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. mar. 2016 - 11:45   10. dec. 2019 - 15:57

Interview

se@arbejderen.dk
Afghanistan
  • Navn: Den Islamiske Republik Afghanistan.

  • Hovedstad: Kabul.

  • Indbyggertal: cirka 31,8 millioner.

  • Største etniske grupper: pashtuner 42 procent, tadsjiker 27 procent, hazaraer 9 procent, uzbekere 9 procent.

  • Religion: islam – 80 procent sunni, 19 procent shia.

  • BNP per indbygger: 1100 dollars (Danmark: 37.800 dollars).

  • Forventet levealder: 50 år.

  • Besat af USA i 2001 og siden sammen med NATO’s ISAF-styrke fra 2003.

  • 43 danske soldater har mistet livet, og mange andre er blevet såret.

  • Allerede i 2013 trak krigstrætte koalitionslande, inklusive Danmark, de fleste tropper ud for at støtte regeringshæren på anden vis.

  • Siden har Taleban fået kontrol med store dele af landet, og Islamisk Stat (IS) har etableret sig som en radikal rival.

  • 100 procent af landets elektricitet importeres, men det rækker kun til at forsyne en ud af syv afghanere med regelmæssig elektricitet.

  • Afghanistan er et af verdens fattigste lande. Mindst 30 procent af befolkningen står uden arbejde, og endnu flere er underbeskæftigede.

  • Derudover er produktionen af opium eksploderet i løbet af de sidste 13 år.

Invasionen af Afghanistan 2001
  • Efter angrebet på World Trade Center 11. september 2001 beskyldte USA Afghanistans Taleban-styre for at holde hånden over Osama bin Laden, som USA mente stod bag angrebet.
  • 7. oktober 2001: USA bomber og invaderer Afghanistan og installerer sin egen lydstat

Krigen kom til at koste 5000-6000 civile afghanere livet.

  • Danmark foretog i februar 2003 sine første bombardementer af afghanske landsbyer fra F-16 fly.
  • For at aflaste USA's militær, blev der i august 2003 indsat en NATO styrke i landet. Der var tale om den første NATO mission udenfor Europa i alliancens 54 årige historie. Missionen blev underlagt et FN mandat. Danske styrker indgår.

Flere fremtrædende britiske militærfolk erkendte i 2007, at NATO var ved at tabe krigen mod Taliban.

  • Danmark trak i 2007 sine styrker ud af Irak for i stedet at koncentrere dem i det sydlige Afghanistan i Helmand-provinsen. 
  • I juli 2010 offentliggør WikiLeaks 90.000 fortrolige dokumenter fra Pentagon om krigen i Afghanistan om at besættelsesstyrkern årligt dræber mange hundrede civile.
  • I april 2011 blev det afsløret, at danske styrker i Afghanistan rutinemæssigt anvender hvid fosfor mod civilbefolkningen. Det sker i strid med 4. Genevekonvention.
  • Præsidentvalget i 2014 blev vundet af den uafhængige kandidat Ashraf Ghani.

28. december 2014: USA overlod formelt Afghanistan ansvaret for krigen i landet. USA bevarede dog 9800 kampsoldater i landet. Dertil kom 2000 NATO-soldater.

  • Krigen har indtil da kostet USA omkring 1000 milliarder dollars.
  • Den har kostet over 40.000 mennesker livet. De fleste af dem afghanske civile.
  • 3487 NATO-soldater – heraf 43 danske soldater – dør i tjeneste i Afghanistan.

Kilde: Guia del Mundo

Danmark i Afghanistan

Den 29. januar fremlagde samtlige Folketingets partier - minus Enhedslisten - en aftale om Danmarks fremtidige krig i Afghanistan.

Her er aftalens hovedpunkter:

  • Fra 1. januar 2014 skal de nuværende 650 soldater rediceres til cirka 250 soldater.

  • Efter 2014 skal der fortsat være danske soldater i Afghanistan, der skal træne afghansk militær og politi i at føre krig mod Taleban-bevægelsen.

  • Den militære indsats i 2013 og 2014 kommer til at koste cirka to milliarder kroner. 

  • Den danske krig i Afghanistan har indtil videre kostet 13 milliarder kroner. De militære udgifter beløber sig til 9,8 milliarder kroner, mens der er ydet ulandsbistand for 3,3 milliarder kroner.

  • Med planen bliver Afghanistan den største modtager af dansk ulandshjælp - med ikke mindre end 530 millioner kroner i snit per i år i perioden 2013 til 2017.

  • Politikerne åbner op for at sende F-16 bombefly og kamphelikoptere til Afghanistan.