– USA og NATO har forandret vores land til et helvede. Særligt for kvinder. De styrker fundamentalisternes og mordernes magt i Afghanistan, og nu efter 15 års barbari inviterer de Taleban til forhandlinger om fred, og de vil give dem del i magten.

Malalai Joya frygter, at den fred vil blive farligere end den igangværende krig, som hun formulerer det.

Jeg vil gerne takke de soldater, der siger nej til at blive krigsforbrydere.
Malalai Joya

Malalai Joya er en afghansk kvinde, aktivist og politiker. Hun blev indvalgt i Afghanistans parlament i 2007, men blev ekskluderet i 2008, fordi hun kritiserede landets krigsherrer fra talerstolen. I forrige uge besøgte hun Danmark.

USA og NATO burde stoppe deres støtte til landets krigsherrer og korrupte politikere og trække sig ud, mener hun

– De kom til Afghanistan i en forfærdelig situation, og det er sandt, at kvindernes situation dengang var en god undskyldning for besætterne, siger den 37-årige kvinde, der var teenager under Talebans regime i 1990'erne.

Ikke for kvindernes skyld

Men hun nærer ingen illusioner om, at USA's og NATO's militær kom til Afghanistan for hendes skyld:

– De kom for deres egen skyld. De byggede mange militærbaser. I dag har de mindst ni store baser, og de har indsat en marionetregering, forklarer hun, da Arbejderen møder hende.

Malalai Joya betragter på skift sit land med en ung, afghansk kvindes øjne og beskriver en rystende brutalitet mod især kvinderne. Og straks efter analyserer hun som en erfaren politiker, der ser sit land i et geopolitisk helikopterperspektiv:

– Baserne skyldes, at de er bange for Rusland og for Kina. Det er del af kampen om kontrol med Centralasien og Mellemøstens gas, olie og mineraler, forklarer hun. Vesten vil have fingre i Afghanistans enorme rigdomme i undergrunden. Naturgas, olie, kobber og en lang, lang række andre mineraler.

– Det har været omtalt i store avisen som The New York Times, siger Malalai Joya.

I 2010 skrev den amerikanske avis om "nye fund af mineraler". Embedsmænd udtalte dengang til The New York Times, at "de førhen ukendte forekomster er så store, at Afghanistan måske kunne udvikle sig til et af de vigtigste områder for minedrift i verden", skrev journalisten James Risen den 16. juni 2010.

Men rigdommene var ikke ukendte.

Gas og guld i jorden

I 1992-udgaven af Mineral Yearbook, der udgives af et geologisk institut i USA, fremgår det, at Afghanistans undergrund er rig på naturgas, kobber, jernmalm, guld, sølv og ædelstene.

2000 milliarder kubikmeter gas, 360 millioner ton kobber, 1700 millioner ton jernmalm, lød vurderingerne i Mineral Yearbook ni år før USA's krig og invasion i 2001.

Handel med opium er blevet en stor forretning i krigens skygge. Her omsættes der for milliarder af dollars, og tyveri af ædelstene er tilsvarende en stor forretning.

Malalai Joya taler godt engelsk, men har svært ved at sige ordet: Sierra Leone.

– Afghanistan er Asiens Sierra Leone, får hun sagt efter et par forsøg. 

Sierra Leone i Vestafrika er kendt for sine store forekomster af ædelstene og kendt for, at udenlandske opkøbere samarbejder med kriminelle bander om transportere dem ud af landet i kufferter.

Et tilsvarende kriminelt miljø er der også i Afghanistan.

– Afghanistan er måske Asiens rigeste land med den fattigste befolkning. Ligesom Sierra Leone er et af Afrikas rigeste lande med den fattigste befolkning, lyder Malalai Joyas overvejelse.

Men trods den alvorlige og kaotiske situation, så gentager Malalai Joya, at hun ikke mener situationen i hendes hjemland er håbløs. Hun vil for alt i verden undgå at hendes beretning fører til en konklusion om, at så må USA og NATO blive i Afghanistan. For hun mener netop det fremmede militær står i vejen.

– Besætterne taler om, at der bliver borgerkrig i Afghanistan, hvis de forlader landet. Men der er borgerkrig i Afghanistan, fastslår hun.

Rotternes herrer

Hun tror, at de fleste af morderne og krigsherrerne vil følge efter de fremmede tropper, hvis de bliver trukket ud. Besætterne er "deres herrer og beskyttere", fnyser hun.

– Den slags 'rotter' vil få plads bag skriveborde og på universiteter i USA, hvor de vil gå rundt i slips og jakkesæt. Jeg har mødt dem, fortæller hun. 

Rahmad de la Hashimi, der var talsmand for Taleban før invasionen, mødte jeg, da jeg var inviteret til at tale på Yale-universitetet, fortsætter hun og tilføjer en håndfuld navne på ledende talebanere, der i dag lever i USA.

De havde magt, dengang Taleban havde regeringsmagten – dengang Taleban smadrede Buddhastatuerne. Hun synes det helt surrealistisk.

Så hun appellerer til, at mennesker i Danmark og andre NATO-lande lægger pres på politikerne for at trække alle fremmede soldater ud af Afghanistan. Det, der sker nu, er spildt blod, spildte soldaterliv og spildte skatteyderpenge, mener Malalai Joya.

– Jeg vil gerne takke de soldater, der siger nej til at blive krigsforbrydere, og jeg vil gerne takke de veteraner, der kæmper mod krigen, slutter hun.