Argentina har fået en ny medielov, som udbreder ytringsfriheden til nye grupper i samfundet og samtidig begrænser de største mediemonopoler.

Det skaber glæde blandt oprindelige folk i Argentina og i lokalsamfund. Loven har foreløbigt ført til udstedelse af 365 tilladelser til at sende lokalradio.

Omvendt bestemmer loven, at intet selskab må eje mere end 24 medier - aviser samt radio- og tv-stationer. Det rammer det dominerende mediemonopol Clarín, som med over 240 medier skal afstå en stor del af sin virksomhed.

Medieloven har fået højrefløjen i Argentina til at rase. Højrefløjen og dele af militæret tager skridt, som ifølge en kreds af politiske partier - herunder Argentinas Kommunistiske Parti - minder om "en mørk fortid, som vi aldrig igen vil tillade i Argentina".

Argentina var under militærdiktatur mellem 1976 og 1983.

Deadline i morgen

I morgen - den 7. december - er sidste frist for Clarín og et par andre store selskaber til at fremlægge en plan for frasalg og afvikling i henhold til loven, der er vedtaget for tre år siden.

Men i stedet for at forberede afviklingen har Clarín brugt alle kræfter på at indbringe loven for domstolene igen og igen - med påstand om, at den strider mod grundlovens værn om ejendomsretten og ytringsfriheden.

Argentinas højesteret afsagde imidlertid en klar kendelse i oktober, som  pålægger selskaberne at overholde skæringsdatoen 7. december, og højesteret fastslår samtidigt, at loven ikke strider mod ytringsfriheden.

Det skulle da være i positiv forstand. Det mener i hvert fald FN's særlige rapportør vedrørende ytringsfrihed.

Argentinas nye medielov "er et forbillede  for kontinentet og andre dele af verden", siger FN-rapportør Frank La Rue ifølge nyhedsbureauet IPS.

Det bekræftes blandt andet af Armando Kispe fra byen Queta. Kispe er med til at drive den lokale radiostation Radio Pachakuti.

- Nu behøver vi ikke længere at få andre til at tale for os. I andre medier bliver vi censureret. Nu har vi vores egen stemme, og vi kan kæmpe for vores land og for miljøet, siger Armando Kispe.

Med loven har Argentina fået et statsligt råd, der udsteder sendetilladelser.

Der er i dag udstedt omkring 5000 radio- og tv-licenser. 4500 af dem er udstedt til cirka 2500 licensansøgere, oplyser direktøren for rådet, Martin Sabbatella.

De sidste 500 licenser er kontrolleret af 20 mediegrupper, hvor Clarín med cirka halvdelen er den største.

Clarín udsender Argentinas største dagblad og har monopol på betalingstv i hovedstadsområdet.

Højrekræfter mobiliserer

Da højesteret i oktober satte en stopper for Clarín's håb om at få underkendt loven ved domstolene, kaldte højrekræfter til demonstration i Buenos Aires.

Dertil gik gendarmer og dele af politiet i strejke. Angiveligt i protest mod et dekret om nedsat løn. Men strejken fortsatte, selvom regeringen opgav at skære ned på lønnen. De strejkende udsendte appeller til underofficerer i søværnet og til dele af hæren om at rejse sig.

Det er højrefløjen, der angriber præsident Christina Kirchner, mener Telesurs korrespondent i Argentina:

"Mediemanipulation har i løbet af tre år skabt et netværk, der kan understøtte dette angreb på præsidenten", skriver Edgardo Esteban.