Medlemmerne af det irske forbund for offentligt ansatte, Siptu, har ved en urafstemning afvist en aftale mellem fagforeningen og regeringen om yderligere lønnedgang for de offentligt ansatte. Regeringen ville spare 300 millioner euro på statsbudgettet ved blandt andet at skære 10 procent af lønningerne for offentligt ansatte med en løn over 480.000 kr. Planen indebar også beskæring af overbetaling og længere arbejdstid.

Forslaget er blevet til efter, hvad Siptu’s ledelse kalder ”ekstremt vanskelige” forhandlinger, men ledelsen endte med at anbefale forslaget. Da den ellers frygtede endnu værre nedskæringer for dets medlemmer, fordi Irland fortsat står over for EU’s krav om at få balance i statsbudgettet.

Men 55 procent af forbundets medlemmer sagde altså nej, på trods af at faglige lederes anbefaling.

Irland bliver ofte fremholdt som et dukseland blandt de eurolande, som har fået kriselån hos trojkaen (EU, centralbanken og valutafonden). Siden krisens start har den irske stat skåret godt 28 milliarder euro af budgettet gennem nedskæringer og højere skatter. Men regeringen skal stadig skære fem milliarder euro mere for at leve op til EU’s krav om at underskuddet skal ned under tre procent af BNP i 2015.

Regeringen fastholder, at besparelserne skal findes, men ifølge Irish Times er det endnu uklart hvordan.

Samtidig advarer Siptu’s ledelse regeringen mod at gennemføre indgreb i de offentlig ansattes løn- og arbejdsvilkår.

Forbundets ledelse har enstemmigt godkendt medlemmernes afvisning af yderligere forringelser i deres vilkår. Samtidig advarer forbundet regeringen om, at det vil bekæmpe ethvert forsøg på at gennemtvinge nedskæringer og lønnedgang i den offentlige sektor.

- Ændringer kan kun ske gennem forhandlinger og dialog, lyder det fra forbundsledelsen.

- Vi opfordrer regeringen til ikke at gå videre med lovgivning om lønnedskæringer i den offentlige sektor. Det vil uundgåeligt føre til store konfrontationer, siger formanden for Siptu, Jack O’Connor.

- Afstemningen viser den dybe og velbegrundede utilfredshed blandet arbejdende mennesker landet over, og især blandt offentligt ansatte. De føler at de bærer hovedparten af byrderne for de justeringer, som er fulgt efter krisen, mens de rige ikke bidrager med noget i forhold til deres muligheder, siger han.