901.000 britiske arbejdere er ansat på såkaldte "0-timers"-kontrakter, hvor de ikke har sikkerhed for deres ugentlige timetal på jobbet. I gennemsnit har de to ansættelser hver. Storbritanniens statistiske kontor (ONS) har beregnet, at det samlede antal 0-timers-kontrakter er vokset fra 1,7 til 1,8 millioner det seneste år.
Nul-timers-kontrakter er at give grønt lys til at behandle mennesker som affald, der kan smides bort.
Frances O'Grady, LO-forkvinde
– Nul-timers-kontrakter er at give grønt lys til at behandle mennesker som affald, der kan smides bort. Regeringen bør forbyde disse kontrakter, siger den britiske LO-forkvinde Frances O'Grady ifølge avisen The Morning Star.
De usikre ansættelsesforhold rammer især unge. Hver 12. ung er ansat på en 0-timers-kontrakt, fremgår det af ONS' tal. Ansatte på denne type kontrakt har i gennemsnit 25,2 timers arbejde om ugen.
– De fleste er ikke ansat på 0-timers-kontrakt med deres gode vilje. De ønsker samme rettigheder, sikkerhed og garanteret timetal som andre ansatte, siger O'Grady. Hun mener, at regeringen straks bør kræve, at en kontraktansat efter tre måneder har ret til en aftalt ugentlig arbejdstid.
Også formanden for det store fagforbund for ufaglærte og specialarbejdere GMT kritiserer væksten i denne form for ansættelse:
– Disse skandaløse tal viser, at Theresa Mays regering er ude af trit med virkeligheden og er blevet helt ude af stand til at gøre noget ved de usikre arbejdsforhold, siger Tim Roache.
– Hvordan kan man planlægge sit liv, betale sine regninger og føde familien, hvis man er fanget på en 0-timers-kontrakt, tilføjer han.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278