Mens verdens statsledere og cheferne for verdens største virksomheder mødes i Davos i Schweiz for at diskutere den globale finanskrise, fødevaresikkerhed, klima og andre store temaer, har et lille initiativ i Caribien taget fart. Det er en idé, der potentielt kan løfte millioner af mennesker ud af sult.
Det handler om at bruge forbedret teknologi, så man bedre kan forudse vejret og derfor træffe bedre beslutninger i forhold til såning, dyrkning og produktionen af fødevarer. Det hidtil underbelyste felt går under navnet agrometeorolog.
Med en forbedret kommunikation mellem dem, der er eksperter i vejret og dem, der er eksperter i landbrug, kan man få en langt bedre høst og dermed mætte flere munde.
70 procent mere
- Midt i et klima, der er under forandring og den tiltagende konkurrence om jorden og naturressourcerne, er det at brødføde ni milliarder mennesker et kæmpe problem. For at opnå fødevaresikkerhed, skal landbrugsproduktionen stige med 70 procent frem til 2050..., og vi skal også huske, at vi oveni skal bevare det naturlige økosystem, siger Indra Haraksingh, førende ekspert i solenergi fra University of the West Indies, ifølge nyhedsbureauet IPS.
Premierministeren i østaten Antigua og Barbuda, Baldwin Spencer, er bekymret over, om det kan lykkes at øge landbrugsproduktionen med 70 procent under de herskende vilkår:
- Det er en chokerende udfordring, som øges af forhold som klimaforandring, højere fødevarepriser, ringere biodiversitet og naturkatastrofer, siger Spencer.
Kommunikation mellem eksperter i vejret og eksperter i landbrug giver bedre høst.
Og det er ikke kun på langt sigt, at fødevarer er et problem. I Caribien er næsten hver femte indbygger i dag ramt af sult eller underernæring, oplyser FN's førdevareorganisation FAO. Og landene bruger næsten fem milliarder dollars af deres sparsomme indtægter på import af fødevarer.
Ifølge Indra Haraksingh fra University of the West Indies er det muligt at gøre noget. Hun påpeger, at netop landbruget er en sektor, der tilbyder en tredobbelt fordel med øget produktion, fødevaresikkerhed og reduktion i de skadelige drivhusgasser på samme tid.
Analyser fra Barbados
Det er den lille Barbados-baserede organisation Caribbean Agrometeorological Initiative (CAMI), der står bag det nye initiativ. Organisationen, der er støttet af FN's fødevareorganisation FAO, samarbejder med vejrtjenester i 10 lande i Caribien og Mellemamerika. CAMi samler og behandler alle oplysningerne og sender informationerne til landmænd i et sprog, de kan forstå.
- Vi ved, at vejret har en enorm betydning for fødevareproduktionen - temperatur, luftfugtighed, nedbør, antal timer med dagslys og sollys har alle forskellige betydninger for de afgrøder, vi dyrker, siger Owolabi Elabanjo, landbrugsekspert i Antigua.
Cuba har med et intensivt program for frøforbedring og klimatilpasset, intensiv dyrkning skabt nyttige resultatet og erfaringer. I dag bidrager bylandbrug i Cuba med 45 procent af de friske fødevarer, som spises i Cuba.
En af hemmelighederne bag succesen er, at man har defineret fem årlige dyrkningsperioder, hvor nedbør, sol og andre forhold tillader dyrkning med godt udbytte, fortæller forskeren Laura Munoz.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278