09 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mindst 1147 uskyldige dræbt i Pakistan og Yemen

USA's dronekrig

Mindst 1147 uskyldige dræbt i Pakistan og Yemen

Ny undersøgelser af USA's målrettede dronekrig mod terrorister dræber mange flere end dem, som krigen er rettet imod. Drabsforsøg på 41 formodede terrorister i Yemen og Pakistan har kostet 1147 mennesker livet.

FOTO: U.S. Air Force photo
1 af 1

For hver formodede terrorist, som USA har forsøgt at dræbe med sine droneangreb i Pakistan og Yemen, har 28 andre mennesker mistet livet i angrebene. Det viser en ny undersøgelse, som den britiske menneskeretsorganisation Reprieve har foretaget på baggrund af offentlige data, som Bureau for undersøgende journalistik har indsamlet.

Der er intet præcist i at dræbe 28 ukendte mennesker – inklusive kvinder og børn – for hver "skurk" USA går efter.
Jennifer Gibson, Reprieve

Reprieve har undersøgt drabsforsøg på 41 navngivne personer, som USA's præsident Barack Obama har iværksat under programmet "målrettet drab" på personer, som USA betegner som terrorister. Undersøgelsen afslører, at drabsforsøgene på de 41 formodede terrorister har resulteret i drabet på 1147 andre mennesker, heriblandt kvinder og børn. De indsamlede data dækker frem til 24. november i år, skriver det britiske dagblad The Guardian.

Af de 41 mænd er de 24 forsøgt dræbt i Pakistan og 17 i Yemen. Drabsforsøgene i Pakistan har kostet 874 andre mennesker livet, heriblandt 142 børn, anslår Reprieve.

Drabsforsøgene omfatter ikke kun et enkelt droneangreb per person, men omfatter flere angreb, og syv af de 41 formodede terrorister menes stadigt at være i live.

USA har ellers hele tiden fastholdt, at dets program for målrettede drab med droner er en succes, og beskriver dem som "kliniske" og "præcise".

– De eneste personer, som vi angriber med droner, er terroristmål, som er bekræftede på højeste niveau efter omfattende sikkerhedsundersøgelser over en længere periode. Vi angriber ikke bare nogle med droner, fordi vi tror, de er terrorister, forklarede USA's udenrigsminister til BBC i 2013.

Det afviser Reprieves Jennifer Gibson, der står bag undersøgelsen.

– Droneangreb er blevet solgt til den amerikanske offentlighed med påstanden om, at de er "præcise". Men de er kun så præcise som de efterretninger, der ligger til grund for dem. Der er intet præcist i at dræbe 28 ukendte mennesker – inklusive kvinder og børn – for hver "skurk" USA går efter, siger Jennifer Gibson.

 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


01. dec. 2014 - 07:33   02. dec. 2014 - 09:47

Dronekrig

mj@arbejderen.dk