18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Mindst ni mister livet i fabriksbrand

Mindst ni mister livet i fabriksbrand

Sikkerheden i Bangladesh' tekstilindustri er berygtet for sin lave standard. I april mistede flere end 1100 tekstilarbejdere livet, og 2500 blev såret, da en fabriksbygning kollapsede i udkanten af Dhaka.

50 arbejdere blev såret og ni mistede livet under branden i Aswad Composite Mills, et datterselskab i Paul Mall Group.
FOTO: Andrew Biraj/Reuters/Scanpix
1 af 1

Ni tekstilarbejdere har mistet livet i endnu en fabriksbrand i Bangladesh' hovedstad Dahka, mens omkring 50 skal være såret under branden, oplyser BBC.

Branden brød ud i afdelingen for strik på Aswad Composite Mills sent tirsdag aften, hvor der befandt sig 170 tekstilarbejdere. Ifølge myndighederne er det fortsat uvist, hvorfor branden er opstået.  Branden bredte sig hurtigt til hele bygningen på grund af vandmangel, og fordi der ikke ligger brandstationer i nærheden af fabrikken.

Sikkerheden i Bangladesh' tekstilindustri er berygtet for sin lave standard. I april mistede flere end 1100 tekstilarbejdere livet, og 2500 blev såret, da en fabriksbygning kollapsede i udkanten af Dhaka.  

Tekstilsindustrien har stor betydning for økonomien i Bangladesh og tegner sig for to tredjedele af landets samlede eksport. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. okt. 2013 - 19:00   09. okt. 2013 - 19:00

Bangladesh

mj@arbejderen.dk