06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Minearbejdere får 22 procent mere i løn

Minearbejdere får 22 procent mere i løn

Sydafrikas præsident Zuma blev mødt af hjemlig og international kritik, da landets politi dræbte 34 strejkende minearbejde ved Lonmin-minen i Marikana. Under et nyligt møde med EU sagde Zuma: "... vi har nu fuld kontrol, det må berolige investorerne".
FOTO: iol.co.za
1 af 1

SYDAFRIKA - I går genoptog arbejderne ved platinminen Lonmin i Sydafrika arbejdet efter fem ugers strejke. En aftale med arbejdsgiverne giver dem 22 procent mere i løn.

- Den faktiske lønstigning er omkring 22 procent, hvilket er meget højt, siger mægleren biskop Jo Seoka fra Sydafrikas Kirkeråd ifølge Al Jazeera.

- Jeg er lykkelig - fuld fart på kampen, siger en af de strejkende minearbejdere, Sithembile Sohati. Strejken ved Lonmin har siden starten den 10. august spredt sig til en række andre platin- og guldminer i Sydafrika.

I strejkens indledende fase overfaldt politiet de strejkende og 34 minearbejdere blev dræbt, og der rejste sig en voldsom vrede mod politiet og præsident Zumas regering.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. okt. 2012 - 21:49   05. okt. 2012 - 22:00

Sydafrika

se@arbejderen.dk