Over 2000 kulminearbejdere i omegnen af byen Lugansk i Donetsk-regionen i det østlige Ukraine har siden tirsdag strejket i protest mod, at regeringen i Kiev har pålagt dem en ekstraskat på 10 procent af deres løn.
Det er klart, vi er imod Kiev-regeringen.
Kulminearbejder i Lugansk
De vender sig også direkte imod regeringen i Kiev.
Skatten på de 10 procent skal gå til at restaurere Maidan-pladsen i Kiev, der blev ødelagt af brande og gadekampe i november-februar. Det har regeringen, der erstattede præsident Viktor Janukovitj, bestemt.
De strejkende kulminearbejdere udgør omkring 80 procent af arbejderne i fem kulminer, som tilhører virksomheden Krasnodonugol, der ejes af oligarken Rinat Akhmetov, en af Ukraines rigeste mænd.
– Jeg forstår ikke, hvorfor vi er involveret! Det var ikke os, der brød brosten op og brændte huse ned. Jeg får omkring 3000 hryvna om måneden. Jeg forstår ikke, hvorfor de tager min løn, siger Stanislav Denisenko til det russiske nyhedsbureau ITAR-TASS .
"Anerkender ikke Kiev"
Lokale medier rapporterer også, at de strejkende kræver genansættelse af et dusin af deres kolleger, der siger, de er blevet fyret for at deltage i demonstrationer mod central-regeringen i Kiev.
– Det er klart, vi er imod Kiev-regeringen. Vi anerkender ikke deres autoritet. Regeringen er ikke lovlig og legitim. Vore forfædre kæmpede sammen med russerne. Vi tilhører det slaviske folkefærd. Vi er en nation. Vi har ikke helte som Bandera og Shukhevych. Vi er imod disse mennesker, fordi de ødelægger vores historie, siger en anden kulminearbejder.
Stepan Bandera var en ukrainsk leder af den nationale bevægelse i det vestlige Ukraine (Galicien), der kæmpede for ukrainsk uafhængighed fra Sovjet og samarbejdede med Nazi-tyskland. Roman Shukhevych var en ukrainsk politiker, militær leder og generalsekretær for Ukrainian Insurgent Army (UPA) under Anden Verdenskrig. Samarbejdede også med Nazi-tyskland.
Regeringen skærer ned
Mineindustrien beskæftiger 500.000 mennesker i Lugansk-regionen og bidrager med 15 procent til Ukraines bruttonationalprodukt og 30 procent af Ukraines energiforbrug.
Regeringen i Kiev har desuden besluttet at hæve prisen på vand og gas med 120 procent, nedlægge sygehuse og indkræve penge for lægebehandling. Statsejede virksomheder skal sælges til private. Regeringens krav er dikteret af vestlige banker og Den Internationale Valutafond, IMF til gengæld for et milliardlån på op til 13 milliarder euro.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278