12 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Minearbejdere strejker i Østukraine

Protest mod regerings-offensiv

Minearbejdere strejker i Østukraine

Fire miner har nedlagt arbejdet i det østlige Ukraine i protest mod Kiev-myndighedernes angreb på byer.

Tusinder af minearbejdere protesterer i dag i Donetsk mod Kievs såkaldte anti-terroraktion.
FOTO: Maxim Zmeyev/Reuters/Scanpix
1 af 1

I dag demonstrer tusinder af kulminearbejdere fra det statslige Donetsk kulmineselskab mod regeringen i Kiev, oplyser den russisksprogede ukrainske nyhedsportal Podrobnosti. I fire miner har arbejderne nedlagt arbejdet.

Vi tillader ikke, at fascismen vender tilbage.
Strejkende minearbejdere

Ifølge portalen støttede de strejkende minearbejdere den selverklærede Folkerepublik Donetsk under protestmødet, som foregik  i hovedbyen Donetsk. De strejkende minearbejdere marcherede fra monumentet for ofrene for fascismen på Leninsky Prospekt i retning mod Donetsk Lenin-plads. De protesterede mod centralregeringens såkaldte antiterror-aktion i regionerne Donetsk og Lugansk.

Minearbejdere lagde blomster ved monumentet og gav udtryk for, at de ikke vil tillade "fascismen at vende tilbage".

De strejkende protesterer også imod at fascistiske kræfter er blevet indsluset i den statslige Nationalgarde, som opererer med egne bataljoner i kampene mod russisktalende aktivister i den østlige del af landet.

Det uafhængige minearbejderforbund bekræfter, at de fire miner har nedlagt arbejdet. I slutningen af april strejkede minearbejdere i det østlige Ukraine også imod regeringen i Kiev.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


28. maj. 2014 - 11:47   28. maj. 2014 - 14:08

Ukraine

Anders Fenger
Skribent