Den palæstinensiske ambassadør i Danmark, Amro Alhourani, smiler stort.

Han vil gerne sende en tak til de danskere, der støtter palæstinenserne. Han læner sig frem over glasbordet og skubber diplomatisk et glas vand til side.

Israel tager mere og mere land, uden at nogen forhindrer dem i det. Problemet er, at der simpelthen ikke er er nok pres på dem. 
Amro Alhourani

- Jeg vil gerne takke alle danskere, som utrætteligt informerer om vor situation og presser Israel. Jeg har været her i Danmark som palæstinensisk repræsentant i fem år og kan mærke, at støtten til palæstinenserne er blevet større. Men presset mod Israel skal være endnu kraftigere, siger Amro Alhourani.

Han ser ud ad vinduet på ambassaden, hvor Langebros klap er ved at åbne sig for biler mod Amager.

- Israel står svagt internationalt med over 200 FN-resolutioner imod sig. Men militært er de stærke, og Israel tager mere og mere land, uden at nogen forhindrer dem i det. Problemet er, at der simpelthen ikke er er nok pres på dem. Så længe Israel ikke overholder international lov, bliver ved med at besætte Palæstina, fortsat er grov overfor andre lande i Mellemøsten, så vil der forblive ustablitet i regionen.

Fred

Amro Alhouranis ansigt er blevet alvorligt. Han begynder at redegøre for de nuværende forhandlinger om fred mellem palæstinenserne og Israel. Forhandlingerne startede i juli og skal vare i ni måneder - med USA's udenrigsminister John Kerry som mægler.

Forhandlingerne er de første mellem parterne i næsten tre år om en tostatsløsning, hvor en palæstinensisk stat i Gazastriben og Vestbredden skal eksistere side om side med Israel.

- Vi er meget enige med USA's udenrigsminister John Kerry om, at tidsgrænsen for de aktuelle forhandlinger med Israel skal være seks-ni måneder. For vi har forhandlet fred i 20 år uden resultater nu, siger Amro Alhourani.

- For os er grundlaget for de aktuelle forhandlinger FN's resolution 242 og 338, som handler om at etablere en palæstinensisk stat inden for 1967-grænserne, siger han.

I 1967 besatte Israel Østjerusalem, Vestbredden og de syriske Golan-højder, og Israel har aldrig leveret områderne tilbage. Han mener, at Israels regering er uvillig til at aftale fred.

- Den består af ekstreme partier og bosætterrepræsentanter, siger ambassadøren.

Der bor i dag 560.000 israelere i ulovlige bosættelser på den besatte Vestbred.

- Se blot på kortet over bosættelser, de umuliggør ethvert skridt i retning af en palæstinensisk stat. De tager palæstinensisk jord hver dag, de deporterer palæstinensere, de gør Østjerusalem til jødisk.

To stater?

Hvad er holdningen blandt palæstinenserne til en tostatsløsning?

- Ikke alle ønsker en tostatsløsning. Der er flere forskellige ideer i den palæstinensiske befrielsesorganisation PLO. Resolution 242 blev vedtaget i FN, og 22 år efter, at der blev forhandlet fred i Madrid, er der mange, der gentænker dette spørgsmål. Israel tager mere og mere land, der er intet pres på Israel. Mange palæstinensere oplever, at Israel river grundlaget væk under en tostatsløsning.

Hvad er der så at forhandle om?

- Vi tog til disse forhandlinger velvidende, at Israel nægter at forhandle reel fred. Vi gør det for at holde det internationale samfund på mærkerne.

Israel lægger på forhånd ansvaret for eventuelle tilbageslag i de nuværende fredsforhandlinger på palæstinenserne....

- Hvis Israel forlader Vestbredden, Golanhøjderne, Østjerusalem og holder sig indenfor 1967-grænserne, så er vi der. Så er vi klar ti en fredsløsning. Så kan vi bagefter diskutere flygtningenes ret til at vende tilbage og Østjerusalems status. Vi mener, at Israel skal overholde internationale resolutioner, de skal forlade de besatte områder.

Flygtninge

Er spørgsmålet om de over seks millioner palæstinensiske flygtninges ret til at vende tilbage et emne, forhandlerne diskuterer lige nu?

- Spørgsmålet om flygtninge er evigt aktuelt. Det er faktisk et et af de helt store spørgsmål, måske det allervigtigste. Spørgsmålet om flygtningene har altid været på bordet. Men lige nu og her er det vigtigste spørgsmål at diskutere resolution 242 om Israels besættelse. Dét må - rent taktisk - komme før andre krav, mener Amro Alhourani. 

Han gentager vigtigheden af flygtningespørgsmålet og giver et eksempel. Hans egen tante og hendes familie er flygtet fem gange i deres levetid. Lige nu lever de i krigszonen i Syrien i den enorme flygtningelejr Yarmouk i Damaskus.

Men allerede i 1949 blev tantens familie deporteret fra Palæstina, fordrevet af israelere til Gaza. I 1967 blev familien så tvunget til at forlade Gaza, da Israel besatte området, og så måtte de i huj og hast flytte til Kuwait.

I 1991 tvang USA's første krig mod Iraks Saddam Hussein - der havde besat Kuwait - familien til at flygte igen, denne gang til Irak. Men skæbnen ville det sådan, at USA slog til igen i 2003, da Irak blev besat. Så måtte familien for femte gang pakke det mest nødtørftige og rejse til Syrien, fortæller ambassadøren.

- I Syrien bliver de bliver ikke behandlet som flygtninge. De er ikke registreret. Det er ekstra farligt for dem, hvis USA sender missiler over Syrien på et tidspunkt.

- Vi er imod nogle staters indblanding i andre landes suveræne anliggender. Vi støtter ikke en militæraktion mod Syrien. Det er farligt, fordi situationen i Mellemøsten kan komme ud af kontrol, siger Amro Alhourani og appellerer om at beskytte flygtningene.