Havanna, 8. marts 2021

Så blev vi også ramt af coronavirus i familien. Min kone blev testet positiv tirsdag den 23. februar, og det kunne tyde på, at smitten kommer fra det hospital, hvor hun arbejder.

Adskillige er blevet testet positive på hospitalet, der blev midlertidigt lukket ned nogle dage. De af hendes kolleger, der er testet positive, har ikke haft symptomer. Det er netop det farlige ved denne virus, at mange er asymptome og uvidende herom og dermed bliver farlige smittespredere. Af de cirka 55.000, der er testet positive i Cuba siden pandemiens start for et år siden, har 54 procent af dem ingen symptomer haft.

Herovre er politikken, at alle smittede samt kontakter til smittede indlægges, så med det samlede antal coronatilfælde for de sidste 15 dage (cirka 4.300 personer) samt kontakter til disse er over 20.000 personer p.t. indlagte på enten sygehuse eller midlertidigt indrettede isolationscentre.

I de sidste par måneder har der været en stærk stigning i tilfældene af unge smittede.

Cuba har endnu ikke formået at slå ”2. bølge” af coronasmitten ned, som startede med genåbningen af José Martí-lufthavnen i november måned sidste år. Dagligt er der stadig 800 – 900 nye tilfælde. Specielt Havanna er hårdt ramt og står for halvdelen af den seneste tids coronatilfælde.

Børnene og jeg er dog ikke blevet sendt i et isolationscenter, selvom vi var blevet varslet dette allerede samme dag, som min kone blev indlagt. Ifølge direktøren for Epidemiologisk Institut, Francisco Duran, skyldes det netop det høje antal af coronatilfælde i Havanna de sidste par måneder, hvorfor man ikke længere har kapacitet nok til at sende alle kontakter til smittede i isolationscentre.

I resten af landet indlægges man, hvis man er kontakt til smittede (familie/arbejdskolleger), men i Havanna bliver man nu isoleret i hjemmet, hvor man i isolationsperioden ikke må bevæge sig udenfor hjemmet eller modtage besøg indtil negativ PCR-test.

Stigning i smitte blandt børn og unge

I de sidste par måneder har der været en stærk stigning i tilfældene af unge smittede, hvorfor man også er meget opmærksomme på at sikre isolering af børnefamilier.

Graf over antal smittede børn/unge (foto fra cubansk TV)

Børn betragtes i Cuba på alle måder næsten som ”hellige køer”. Det kan man også se af landets forfatning, hvor et helt kapitel er dedikeret alene til familien (kapitel III) – i særdeleshed børns trivsel. Dette gælder naturligvis også i sundhedsmæssigt regi, og derfor er der stor fokus på det bekymrende stigende antal smittede børn og unge, hvor der også har været tilfælde af børn i intensivbehandling.

20.000 test per dag

I Cuba – som i så mange andre mindrebemidlede lande – har man ikke de samme ressourcer til de relativt dyre tests, hvilket ikke er det samme problem for et rigt land som Danmark.

Herovre foretages cirka 20.000 test om dagen, hvad set med danske briller er et lavt antal taget i betragtning, at man i Danmark foretager op mod 100.000 tests om dagen i en halv så stor befolkning.

Det betyder, at selvom vi er direkte kontakt til smittede (min kone), blev vi først testet på 5.-dagen fra min kones positivtest, og vi måtte vente fire dage på testresultat, så i alt var vi i isolation i lidt over en uge.

Af de 20.000 daglige test er positivprocenten cirka 4 (det vil sige, at cirka 4 procent af de testede på én dag er smittede), hvilket betyder, at mørketallet nødvendigvis må være ret højt, hvis vi igen sammenligner med et land som Danmark, hvor positivprocenten er nede på blot 0,4 procent, beregnet ud fra over 100.000 daglige tests. Omvendt har Cuba gode resultater med at opspore smitte blandt kontakter til smittede. Dette tal ligger på cirka 95 procent af alle testede i de sidste par måneder.

Det høje antal smittede i månederne januar og februar i år blev på i alt 38.500 personer, så ud af det samlede antal smittede siden pandemiens begyndelse i marts 2020 står disse to måneder alene for over 75 procent af det samlede antal smittede siden pandemiens udbrud for et år siden.

Inkluderes månederne november og december 2020 (det vil sige, siden Havanna-lufthavnen blev genåbnet for turisme), kommer andelen af smittede for disse fire måneder op på 87 procent af det samlede antal smittede i landet. Det giver et tydeligt billede af, hvor kraftig effekt turismen har haft på smittespredningen i landet.

Saftevand er vildt!

Hjemmeisolering betyder, at jeg ikke må bevæge mig uden for boligen for at købe ind, og i denne mangelvaresituation, som vi stadig lever under, er det et vanskeligt forhold. Men flere naboer har været søde til at foretage de nødvendige indkøb og andre gøremål for os.

Statslige bude bringer nødvendige forsyninger til familier i hjemmeisolation. Foto: Cubadebate

Derudover findes også et statsligt system med bude for folk med dette behov (typisk ældre, sårbare personer), men under den givne situation med så højt et smittetal i Havanna er denne service også kommet under pres.

Det var nok mest mig, der skulle vænne mig til ikke at kunne gå udenfor en dør i den uge, hvor vi var i hjemmekarantæne. Pigerne har allerede i en rum tid måttet holde sig inden døre på grund af myndighedernes anbefalinger, så de har allerede oparbejdet en vis daglig rutine med lektier, diverse kort- og brætspil, dans samt – og ikke mindst – brug af mobiltelefon eller tablet.

P.t. er der i vores lille hjem en bølge af at producere ’Likee’-videoer, så begge piger render rundt og optager underlige dansetrin eller laver videoer over dagliglivet i hjemmet. Og det kan være svært at hive dem ud af den verden igen, en kamp som nok mange forældre med mindre børn kan nikke genkendende til!

Den lille (Linet på fem år) har derudover sine daglige telefonsamtaler med børnehaveklasseveninden Mariana, og disse samtaler strækker sig over en time, hvor de finder på lege i hver sin ende af telefonen: Udklædning, tegne, spille computer, opdigte sange eller historier om superheltinder (inspiration fra nogle japanske tegnefilm). De har utrolig megen fantasi, de to piger.

Linet på fem år har sine daglige telefonsamtaler med børnehaveklasseveninden Mariana, og disse samtaler strækker sig over en time, hvor de finder på lege i hver sin ende af telefonen. Foto: HT

Forskellige naboer har som nævnt været rigtig søde til at hjælpe med indkøb af fødevarer i de dage, hvor vi var i hjemmekarantæne. En dag fik vi endda et brev saftevandspulver fra en cubansk kvinde, som i øvrigt har boet mange år i Danmark, men nu er blevet repatrieret i Cuba igen.

Der er saftevand til adskillige liter, og det er stærkt tiltrængt, da vi i den grad er i underskud med søde sager. Jeg har ikke selv kunnet finde saftevandspulver i de fire måneder, siden jeg vendte tilbage til Cuba, så det er længe siden, vi har drukket saftevand i det lille hjem! Tænke sig, at man kan længes så meget efter så enkel en ting!

Saftevandspulver gør stor glæde, når søde sager er svære at skaffe. Foto: HT

Den lille Linet lider under, at børnetandpastaen medbragt fra Danmark er sluppet op, og da der ikke er børnetandpasta at købe i Cuba lige nu, må hun nøjes med voksentandpastaen, så der skal tages tilløb til at stikke tandbørsten ind i munden, og der tælles til tre flere gange inden!

Behandling med Interferon

Under min kones hospitalsophold lå hun på en stor fællesstue på et sygehus i udkanten af Havanna, og alle coronasmittede kom i behandling med produktet Interferon, som har en bremsende effekt på udvikling af alvorlige coronatilfælde.

Trods høje coronatal i Cuba i januar og februar måned er det samlede antal af døde med coronavirus i Cuba nede på blot 350 personer for hele coronaperioden. Det er et meget lavt dødstal (30 per en million indbyggere) sammenlignet med Sverige, der med en næsten lige så stor befolkningsgruppe som i Cuba har en dødelighed på 1300 per en million indbyggere, forårsaget af coronavirus.

Kurve over antal døde per måned i forhold til smittede (foto fra cubansk TV)

Som kurven ovenover viser, sætter februar måned en trist rekord med flest døde for hele coronaperioden (108 døde), men hvis vi ser på antal døde i forhold til antal smittede (den røde linje), er tallet nede på blot 0,47 procent.

Sammenligner vi med tallet for april 2020, var samme forhold 4 procent, så det er tydeligt, at behandling med blandt andet Interferon og – for de mere alvorlige tilfælde – det cubansk udviklede medicinprodukt Itolizumab (egentlig udviklet til psoriasisbehandling) formår at holde coronavirus i ave.

Dilemmaer ved den private, profitorienterede medicinalindustri

Samtidig arbejdes der hårdt på udvikling af Cubas egne vacciner. Fem vacciner er nu under udvikling, og netop her i marts måned påbegyndes 3. testfase af henholdsvis Soberana 02 og Abdala, samtidig med at en industriel produktion af vaccinerne er i gang, så man fra april/maj måned vil være klar til massevaccinering.

Navnene på vaccinerne er ikke tilfældigt valgte.

’Soberana’ (suveræn) hentyder til, at Cuba dels er det første land i Latinamerika til at udvikle en coronavaccine, og den vil frem for alt sikre uafhængighed fra jagten på de relativt få udviklede vacciner fra typisk vestlige lande, der på uetisk vis sælger til højst betalende og derved skaber en verden delt i et A- og B-hold, hvor dem, der kan betale, hurtigst sikres imod pandemien.

Det er en dybt uetisk problematik, hvad WHO flere gange har gjort opmærksom på, efter at det er kommet frem, at mange tredjeverdenslande må stille sig bagerst i køen, fordi de rigeste lande allerede har købt og reserveret retten til 95 procent af de producerede vacciner.

De vestlige medicinalfirmaer sælger coronavaccinerne til højestbydende. Fattige lande står uden vacciner. Foto. Cubadebate.cu

WHO’s direktør, Ghebreyesus, har senest foreslået, at de store medicinselskaber opgiver deres patenter for at sikre at kunne producere så mange vacciner som muligt og derved redde så mange liv som muligt.

Men det er ikke logikken hos de store private medicinselskaber, hvor profit og konkurrencen om at vinde så store markedsandele som muligt er den udslagsgivende faktor, og det bliver tredjeverdenslandenes befolkninger, der tages som gidsel i medicinselskabernes profitsøgen.

Det samme oplevede vi i starten af dette årtusinde, hvor medicinalindustrien straffede tredjeverdenslande, der kopierede medicinalindustriens hiv-medicin for at komme udenom de uhørt høje medicinpriser.

Trods en WTO-aftale, der tillod tredjeverdenslande at producere billig kopimedicin og derved slippe udenom medicinalindustriens patentbelagte produkter for at sikre den nationale folkesundhed, valgte visse medicinalfabrikanter at straffe lande, der købte kopiprodukter.

Den statsejede medicinalindustri i Cuba

Derfor er det også interessant at kigge nærmere på, hvordan det er lykkedes for Cuba at udvikle de nu fem forskellige vacciner.

Cuba har forskellige bioteknologiske virksomheder, men modsat den vestlige konkurrencefilosofi er samarbejde et essentielt element. De forskellige virksomheder er alle statsejede, hvorfor konkurrenceelementer automatisk er udelukket, hvorved man opnår en optimal mulighed for at udnytte den videnskabelige ekspertise i de forskellige medicinalfirmaer.

Alt andet lige burde det vel også være målet for medicinsk forskning: At redde så mange liv som muligt.

Cubas statslige medicinalforskning er fuldt ud lige så dynamisk og produktiv som verdens private og konkurrerende virksomheder. Foto: cubadebate.cu

Mange kritikere af det cubanske system vil så vove påstanden om, at den ”frie konkurrence skaber hurtigere og mere udvikling”, men i den sammenhæng er det igen interessant at kigge på den cubanske statsejede medicinalindustri.

I år 2000 roste tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan det cubanske sundhedssystem og sagde, at Cuba ”viser, hvor meget nationer kan gøre, hvis landenes ressourcer prioriteres rigtigt – sundhed, uddannelse, alfabetisering”.

Kun fem år efter, at USA havde grundlagt verdens første bioteknologiske center, startede det første center i Havanna, hvor man i første omgang begyndte produktion af Interferon, der styrker patienters immunforsvar overfor vira, bakterier, kræftceller etcetera.

Samme år udbrød en epidemi af den livsfarlige myggeoverførte denguevirus. Det var første gang, at lige netop denne version af dengue brød ud i Latinamerika, og man mistænker en cubansk-amerikansk CIA-agent, Eduardo Arocena – som i 1984 blev kendt skyldig i mordet på Cubas FN-ambassadør, Felix Garcia, i 1980 – for at have introduceret den farlige denguevirus i Cuba.

Mistanken styrkes af Arocenas egne udtalelser under retssagen imod ham i 1984, hvor han blandt andet sagde, at hans gruppe (terrorgruppen Omega 7) havde til ”opgave at skaffe og introducere sygdomsfremkaldende bakterier i Cuba”.

Da dengueepidemien var på sit højeste, var der 11.000 nye smittede per dag, og inden man ved hjælp af Interferon-behandling fik nedkæmpet sygdommen, var 180 personer døde af den – heraf 101 børn.

Derfor får det en hul og hyklerisk klang, når Trump-administrationen (ligesom Reagan-administrationen tilbage i 1980’erne) i de sidste uger af Trumps regeringstid placerede Cuba på listen over terroreksporterende lande – endnu et godt eksempel på den hegemoniske vestlige ’os-dem’-forståelse af verden, som vi næsten oplever hver dag i medierne.

I 1986 grundlagde Cuba Centeret for Genteknologi og Bioteknologi (CIGB), i 1989 Finlay Instituttet og i 1994 Centeret for Molekylær Immunologi (CIM), hvor man som de første i verden formåede at udvikle en vaccine imod meningitis B.

Da østbloklandene kollapsede omkring 1990, blev Cuba pludselig afhængig af et kapitalistisk indrettet verdensmarked, der på ingen måder var et liberalt verdensmarked, da USA ved forskellige lovgivninger blokerede ikke blot Cuba fra handel på verdensmarkedet, men også sanktionerede tredjelande, der ønskede at investere/handle med Cuba.

Samtidig var godt en tredjedel af verdens medicinproduktion på det tidspunkt under US-ejerskab, og den amerikanske blokade gjaldt også amerikansk produceret medicin.

Trods Cubas økonomiske kollaps efter østbloklandenes sammenbrud valgte man fortsat at investere i bioteknologi med henblik på at udvikle egne medicinprodukter, ligesom man også begyndte at satse på naturmedicin som alternativ behandling.

I dag har Cuba en stærkt udviklet gen- og bioteknologisk industri, og man producerer cirka 70 procent af de mest nødvendige medicinprodukter til Cubas eget forbrug. Mange produkter eksporteres og er blevet en vigtig indtægtskilde for landet.

Jeg har tidligere beskrevet nogle af de mange medicinprodukter, som Cuba har udviklet, blandt andet deres ’vacciner’ til forskellige former for kræftbehandling (eksempelvis CIMAvax-EGF til behandling af lungekræft. Obama gav i sin præsidentperiode det amerikansk firma Roswell Park Compehensive Cancer Center undtagelsesvis lov til at samarbejde med det statsejede cubanske firma CIM herom), Heberprot B (til diabetes 2-patienter, hvorved amputationer kan undgås), hiv-medicin samt Itolizumab (til psoriasisbehandling – men som nu også bruges til coronapatienter i intensivbehandling).

Den udviklede medicin er billigt tilgængelig for landets borgere. Og selvom vi nu har oplevet en reform af hele det økonomiske system i landet, der har medført prisstigninger indenfor mange områder, har man besluttet, at patienter med kroniske lidelser fortsat vil kunne købe deres medicin til samme priser som før de økonomiske reformer i januar måned i år.

Og selvom priser på medicin er steget for resten af befolkningen, er priserne stadig ekstremt billige, for tanken bag den statslige medicinproduktion er ikke at skabe størst mulig profit til skade for dem, som ikke kan betale. I Cuba er grundtanken at skabe lige muligheder for alle til et sundt liv.

Som direktøren for Center for Molekylær Immunologi, Lage Dávila, udtrykte det over for en direktør for en amerikansk farmaceutisk virksomhed, der havde oplyst, at hans firma havde 300.000 aktionærer: ”Vores aktionærer tæller 11 millioner cubanere”.

Men vi var ved at snakke om Cubas coronavacciner …

Navnet på den anden vaccine, ’Abdala’, som nu indleder testfase 3, refererer til Cubas uafhængighedsforkæmper fra det 19. århundrede, José Martí, der allerede som 16-årig offentliggjorde historien om ’Abdala’, der kæmper og dør i kampen for sit lands uafhængighed.

Cuba har fem coronavacciner på vej. Soberana 02 og Abdala er nu i den sidste testfase, og massevaccination ventes at starte til april eller maj. Foto: cubadebate.cu

Martí kom selv til at lide samme skæbne i 1895 efter at have igangsat et nationalt oprør i Cuba mod den daværende kolonimagt Spanien. Fase 3 af vaccinen Abdala opstarter nu med 42.000 frivillige i det østlige Cuba (Santiago de Cuba og Guantánamo).

Soberana 02 er den mest lovende vaccine, og fase 3 er netop i dag på Kvindernes Internationale Kampdag blevet startet op i Havanna. Otte kommuner i Havanna er udset til at afprøve vaccinen på 44.000 frivillige.

Samtidig vil man starte et studie op, hvor op imod en million cubanere deltager fra Havanna, Cienfuegos og Santiago de Cuba, og dette fungerer som en begyndelse af massevaccination af befolkningen.

Allerede nu er masseproduktion af vaccinerne gået i gang med henblik på massevaccinering, så snart evalueringer og godkendelse af vaccinerne ligger klar.

P.t. kan der produceres to millioner doser per måned, men når endnu en reaktor er klar, kan der produceres op mod 10 millioner doser om måneden. Inden årets udgang regner man med at have vaccineret hele den cubanske befolkning samt startet eksport op af flere af vaccinerne.

Ved at udvikle forskellige vacciner tager man også højde for at have effektive vacciner til forskellige grupper i samfundet, så man ikke risikerer, at visse grupper ikke vil kunne vaccineres mod coronavirus.

For eksempel er den seneste vaccinekandidat, Soberana 01a, tiltænkt patienter, der allerede har været smittet med corona. Den er en variant af en anden vaccinekandidat, Soberana 01, som også snart forventes klar til industriel produktion.

Derudover har de cubanske vacciner også den fordel, at de kan opbevares ved køleskabstemperatur (2 – 8° C) og derfor ikke – som Pfizer-vaccinen – forudsætter specielt køleudstyr til opbevaring, som kan være en udfordring for visse tredjeverdenslande.

Og så er der Biden i Det Hvide Hus

Western Union åbner atter op i Cuba, efter at den amerikanske præsident, Joe Biden, har åbnet mulighed for pengeforsendelser fra USA, hvad den tidligere præsident Trump havde forbudt i håbet om at strangulere den cubanske økonomi midt under de negative økonomiske effekter, som pandemien har haft for de fleste lande i verden.

Men spørgsmålet er, om Biden vil føre sanktionerne mod Cuba tilbage til tilstandene før Trump-tiden. Det er endnu svært at sige, men han har bebudet, at han vil gøre det nemmere for amerikanere at rejse til Cuba.

Trump-administrationen nåede dog lige inden vagtskifte i det Hvide Hus at placere Cuba på USA’s liste over terroreksporterende lande, blandt andet for Cubas støtte til Venezuela (som Obama allerede i sin embedsperiode havde stemplet som ”en meget alvorlig sikkerhedsrisiko for USA” – det samme som J.F. Kennedy gjorde mod Cuba i 1961), hvilket medfører yderligere sanktioner fra amerikansk side mod Cuba, og ifølge Biden-administrationen er det ikke lige så let at tilbagerulle denne beslutning.

Trump stemplede Cuba som et land, der støtter international terrorisme. Men det var Cubas ambassade i Washington, som i foråret 2020 blev udsat for et terrorangreb. Foto: cubadebate.cu

Med Bidens luftangreb mod Syrien må man samtidig erkende, at Biden hermed demonstrerer, at USA ”atter” skal spille en ledende rolle på den internationale scene – hvad han også udtalte kort efter præsidentvalget! Men selvom det nylige USA-angreb mod Syrien skulle være en respons på påståede iransk-støttede militsangreb mod USA-installationer i Irak, er der ingen beviser (og Iran nægter at stå bag). Hermed oplever vi atter ”den amerikanske cowboy”, som bryder alle internationale konventioner, skyder og (måske!) spørger bagefter!

Men Europa bifalder angrebet, og selvom fire år med Trump konfronterede Europas værdigrundlag og tillidsforhold til USA, fortsætter Europa med at logre med halen, når USA leger ”det vilde Vesten” i udenrigspolitisk sammenhæng og bryder alle internationale regler.

Det er ikke en god nyhed for verdens fattige lande, og det kan måske give en idé om, hvad vi kan vente fra amerikansk side overfor – i denne sammenhæng – Cuba i de næste fire år.