10 Oct 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

NATO-demonstration lørdag og fredsløb søndag

Fredsweekend i Gøteborg

NATO-demonstration lørdag og fredsløb søndag

En af hovedkræfterne bag demonstrationen mod NATO og millitæralliancens store øvelse Aurora til september i Gøteborg er Kommunistiska Partiet. Fra Danmark organiserer Kommunistisk Parti deltagelse i demonstrationen.

Fredsorganisationer er langt fremme med forberedelser af indledende protester i den 14. maj, en manifestation i Stockholm den 9. september, aktiviteter på Gotland samt workshops, debatter og aktioner i Gøteborg den 15.-18. september – herunder den store demonstration lørdag den 16.
FOTO: Proletären
1 af 1

Sverige tog sidste år et yderligere skridt ind i NATO. Regeringen underskrev en 'værtslandsaftale', som bygger oven på andre aftaler mellem Sverige og NATO.

Modstandere mod svensk indlemmelse i militæralliancen indkalder nu til protester mod en stor militærøvelse, som NATO gennemfører i tre uger i september.

19.000 svenske soldater skal træne sammen med soldater fra blandt andet USA, Frankrig og Danmark.

Og ud over fredsorganisationer samt venstrefløjen, så er der også kontakt til fagbevægelsen.

Øvelsen er rettet mod Rusland og døbt Aurora. Den kan ikke opfattes som andet end en direkte provokation, skriver Kommunistiska Partiet i Sverige.

Aurora er navnet på det krigsskib, som kom til at spille en særlig rolle i den russiske revolution i 1917, idet Oktoberrevolutionen blev indledt med et skud fra Aurora.

Kommunistiska Partiet sætter alle sejl til for at sikre stor deltagelse i en demonstration lørdag den 16. september mod militærøvelsen.

– Det er ikke nok, at vi bare får dem, som plejer at demonstrere, til at komme. Det gælder om at nå ud til flere mennesker. Vi skal nå de unge. Det er dem, som bliver hårdest ramt, hvis den nuværende udvikling fortsætter, siger Jens Halldin, formand for partiets afdeling i Gøteborg.

En lang række fredsorganisationer er langt fremme med forberedelser af indledende protester i flere byer den 14. maj, en manifestation i Stockholm den 9. september, aktiviteter på Gotland og workshops, debatter og aktioner i Gøteborg den 15.-18. september – herunder den store demonstration lørdag den 16. med afgang fra Linnéplatsen klokken 14.

Fagbevægelsen med

– Vi forsøger at komme så bredt ud som muligt, siger Jens Halldin.

Ud over fredsorganisationer samt venstrefløjen er der også kontakt til fagbevægelsen. På sidste forberedelsesmøde deltog repræsentanter for de faglige klubber Seko Väg og Ban Väst, som har cirka 4000 medlemmer.

– På næste møde kommer også repræsentanter for fagforeningen Kommunal her i Göteborg, fortæller Halldin til ugeavisen Proletären.

–Vi arbejder hårdt for at få fagforeningerne med, og nå folk ude på arbejdspladserne, forklarer han.

Parolerne for protesterne er :

  • NATO ud af Sverige.
  • Skrot værtslandsaftalen.
  • Ingen atomvåben på svensk jord.

Kommunistisk Parti har besluttet at organisere en transport til Gøteborg, så interesserede danskere kan deltage i demonstrationen lørdag. Desuden bliver der mulighed for søndag at deltage i det årlige Fredsloppet, som idrætsklubben Proletären FF organiserer sammen med en række solidaritetsorganisationer til støtte for Palæstina.

>> LÆS OGSÅ: Rød weekend i Gøteborg til september: Nej til NATO

Rød weekend i Gøteborg

Der bliver fælles transport fredag den 15. september med afgang fra København sent eftermiddag.

Lørdag kan man deltage i demonstrationen mod NATO-øvelsen ”Aurora.

Lørdag aften er der middag og venskabsaften hos Kommunistiska Partiet. 

Søndag kan man deltage i Fredsloppet eller opleve Gøteborg på egen hånd.

Der forberedes også en fælles tur fra Jylland over Frederikshavn med færgen til Gøteborg.

Hvis du er interesseret, så send en mail til se@arbejderen.dk.

Læs om demonstration mod Aurora her: stoppaaurora17.se – Læs om Fredsløbet her: fredsloppet.se * Facebook: Fredsloppet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


18. apr. 2017 - 08:12   02. maj. 2017 - 11:50

NATO-protest

se@arbejderen.dk
Værtslandaftalen mellem Sverige og NATO
  • Aftalen blev underskrevet den 4. september 2014.
  • Aftalen omfatter principper for at udstationere NATO-tropper i Sverige og for svensk støtte til styrkerne.
  • NATO kan udstationere helikoptere, krigsfly og krigskibe på svensk territorium.
  • Tropperne kan kun udstationeres med tilladelse fra den svenske regering.
  • NATO-landene kan ikke udstationere atomvåben på svensk territorium, men Sverige har ikke beføjelser til at kontrollere, om aftalen overholdes.
  • USA offentliggør af princip ikke, om der er atomvåben ombord på deres fly og skibe.
  • NATO-tropper kan ikke retsforfølges i Sverige, hvis de bryder svensk lov.
  • Aftalen er planlagt til at træde i kraft den 1. juli 2016.

​Kilde: Aftonbladet