NATO efterlader sprængstof i Afghanistan
Efter 13 års krig efterlader USA og dets allierede i NATO tusindvis af landminer, raketter, morterer og andet ueksploderet ammunition i Afghanistan.
Snesevis af afghanske børn er allerede dræbt.
The Washington Post
Ifølge det amerikanske dagblad The Washington Post efterlader USA's hær alene 2280 kvadratkilometer med ueksploderet ammunition. Områderne svarer til det dobbelte af New Yorks størrelse.
Ifølge avisen er der allerede rapporter om, at snesevis af afghanske børn er dræbt, da de stødte på ammunition på dårligt afmærkede steder.
Siden 2012 har FN's Mine-koordinationscenter i Afghanistan registreret 70 tilskadekomne i og omkring USA's eller NATO's skydebaner eller baser. The Washington Post fandt herudover 14 tilskadekomne, som ikke indgik i FN's data.
USA's forsvarsministerium siger, at det har til hensigt at rydde op i intervaller, men ikke har de nødvendige midler til at gøre det, da det forventes at koste 250 millioner dollars.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
Abonnér
eller giv et bidrag via
87278
19. apr. 2014 - 11:03
21. apr. 2014 - 15:01
Afghanistan
Navn: Den Islamiske Republik Afghanistan.
Hovedstad: Kabul.
Indbyggertal: cirka 31,8 millioner.
Største etniske grupper: pashtuner 42 procent, tadsjiker 27 procent, hazaraer 9 procent, uzbekere 9 procent.
Religion: islam – 80 procent sunni, 19 procent shia.
BNP per indbygger: 1100 dollars (Danmark: 37.800 dollars).
Forventet levealder: 50 år.
Besat af USA i 2001 og siden sammen med NATO’s ISAF-styrke fra 2003.
43 danske soldater har mistet livet, og mange andre er blevet såret.
Allerede i 2013 trak krigstrætte koalitionslande, inklusive Danmark, de fleste tropper ud for at støtte regeringshæren på anden vis.
Siden har Taleban fået kontrol med store dele af landet, og Islamisk Stat (IS) har etableret sig som en radikal rival.
100 procent af landets elektricitet importeres, men det rækker kun til at forsyne en ud af syv afghanere med regelmæssig elektricitet.
Afghanistan er et af verdens fattigste lande. Mindst 30 procent af befolkningen står uden arbejde, og endnu flere er underbeskæftigede.
Derudover er produktionen af opium eksploderet i løbet af de sidste 13 år.