29 Apr 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

NATO vil øge oprustning og mobilitet

Til topmøde i Bruxelles

NATO vil øge oprustning og mobilitet

NATO indkalder til topmøde i juli i Bruxelles. På dagsordenen står øget oprustning og forholdet til EU og Rusland.

NATO's norske generalsekretær Jens Stoltenberg taler til militæralliancens parlamentariske forsamling.
FOTO: Czarek Sokolowski/AP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Når NATO holder topmøde den 11. og 12. juli i Bruxelles, står Rusland højt på dagsordenen, skriver netstedet eurractiv.com.

NATO har udstationeret omkring 4000 tropper i Polen og de baltiske lande.

Topmødet vil have fokus på fem områder fra afskrækkelse, modernisering, forholdet til EU-militæret og at håndtere forbindelserne til et stadigt mere selvhævdende Rusland, forklarede NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg på et møde i militæralliancens parlamentariske forsamling i Polens hovedstad Warszawa.

NATO har udstationeret omkring 4000 tropper i Polen og de baltiske lande siden 2014, hvor en folkeafstemning i Krim støttede halvøens indlemmelse i Rusland. 

Der skal træffes beslutninger om "forstærkning, parathed og militær mobilitet".

– Vor afskrækkelse og forsvar er ikke kun afhængig af de styrker, som vi har udstationeret, men det afhænger også i høj grad af vores mulighed for at flytte tropperne hurtigt, om nødvendigt, erklærede Stoltenberg.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. maj. 2018 - 11:41   30. maj. 2018 - 16:59

NATO

mj@arbejderen.dk