08 May 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Netanyahu er presset op til israelsk valg

Korruptionsanklager og racisme

Netanyahu er presset op til israelsk valg

Det konservative Likud-parti står til at miste 10 mandater ved tirsdagens valg. Premierminister Benjamin Netanyahu er hårdt presset af en korruptionsskandale, kritik af regeringens økonomiske politik og den måde, den har taklet corona på.

Israels premierminister Benjamin Netanyahu kæmper desperat for et flertal. Her valgplakater på en byggeplads i byen Bnei Brak i sidste uge.
FOTO: Jack Guez/AFP/Ritzau Scanpix
1 af 1

Israels premierminister Benjamin Netanyahu er presset op til morgendagens valg i Israel.

Hans konservative parti Likud står i meningsmålinger til at gå fra 37 mandater til 28. Netanyahu skal samle 61 mandater bag sig i det israelske parlament Knesset for at beholde regeringsmagten.

Netanyahu har en racistisk dagsorden, der afviser palæstinensernes rettigheder og fortsætter det nyliberale mareridt.
Assaf Adiv, fagforeningsleder

Lørdag samlede anslået 20.000 sig foran hans bolig i Jerusalem for at protestere mod hans politik, rapporterer TV-stationen France 24. Demonstranterne beskylder Netanyahu for at være racistisk, men vender sig også mod hans økonomiske politik samt regeringens fejlslagne coronatiltag, trods vaccinesuccesen.

Netanyahu er under ekstra pres, fordi han er sigtet for bestikkelse, bedrageri og tillidsbrud ved en domstol.

Demonstranterne, der mest består af unge, og som i over et år har protesteret, kræver stop for regeringens korruption, der blandt andet har vist sig gennem en tæt forbindelse mellem politikerne og erhvervslivets top. De unge kræver "gennemsigtighed".

Kynisk taktik

Op til tirsdagens valg har Likud dannet en fælles valgalliance med tre mindre, racistiske partier: Det ekstremt højreorienterede, racistiske Jødisk Magt, det homofobiske og racistiske Noam-parti samt partiet Religiøs Zionisme der mener, at homoseksuelle er "unormale".

Likud og Natanyahu fremstiller sig selv som én, der kan "forene nationen" i bedste Biden-stil, skriver den venstreorienterede onlineportal 972mag.com.

Mens Netanyahu indgår alliance med det alleryderste højre, forsøger han ifølge 972mag.com samtidig at appellere til de 20 procent arabere, der bor i Israel. "Men det er et fuldstændigt kynisk forsøg på at opnå et parlamentarisk flertal", skriver onlineportalen.

Likud og Netanyahu har centreret hele deres valgkamp om covid-19 og vaccineprogrammet, skriver dagbladet Haaretz. Senest lover premierministeren, at Israel ikke ville se yderligere lockdowns efter valget.

Premierministeren lover også lavere skatter for små og mellemstore virksomheder og milliardtilskud til erhvervslivet og betrængte familier under coronapandemien.

Vil have flere bosættelser

Desuden lovede Netanyahu i denne uge at "legalisere" 160 forposter på den besatte Vestbred. Forposterne er typisk skurvogne og containerhuse placeret på palæstinensernes jord, som skal danne udgangspunkt for kommende bosættelser.

– Hvis vi får en stærk, højreorienteret regering, vil jeg godkende de nye bosættelser, sagde han den 15. marts.

>> LÆS OGSÅ: Israels kommunister: Netanyahu må væk!

Likud støtter USA's Mellemøstplan, Deal of the Century (Århundredets Plan), vedtaget under Trump-administrationen, der legaliserer bosættelser.

Modstand mod besættelsen

Netanyahu må væltes, mener Ofer Casif fra det sekulære, venstreorienterede Joint List til Arbejderen. Han mener, at Netanyahu leder en apartheidstat.

Joint List står til ni mandater. Det er det eneste parti i Knesset, der ikke er zionistisk. Israels Kommunistiske Parti indgår i Hadash-valgfronten, der også er en del af Joint List. Der er to kommunistiske parlamentsmedlemmer i Joint List i Knesset, den ene er Ofer Cassif.

– Vores vigtigste valgtema er selvfølgelig modstand mod besættelsen af palæstinensisk jord. Det har været Israels største problem i 54 år, siger Ofer Cassif til Arbejderen.

Forfejlet covid-19-politik

Ofer Cassif er en af Joint Lists 11 parlamentarikere og en af lederne af den protestbevægelse, der i de seneste måneder har krævet, at Netanyahu går af.

– Al politik i Israel hænger sammen med besættelsen. Alle problemer må vi se i sammenhæng. Det gælder alt fra den forfejlede covid-19-politik til racismen, både i Israel og i de besatte palæstinensiske områder, siger Ofer Cassif.

Han henviser til debatten om vaccination af palæstinenserne på Vestbredden og i Gaza, som Israel nægter at tage sig af, selv om en besættelsesmagt ifølge international ret er forpligtet til det.

>> LÆS OGSÅ: Kritikere: Danmark bør opfordre Israel til at vaccinere palæstinenserne

På grund af at det religiøse islamiske parti Ra'am i februar forlod Joint List, lyder spådommen i flere israelske aviser, at Joint List – der i dag har 11 mandater – går tilbage. Da Ra'am deltog, havde Joint List 15 mandater og var tredjestørste parti i Knesset.

>> LÆS OGSÅ: Zionismen kører på larvefødder

Alle er zionister

Lige efter Likud i meningsmålingerne kommer det nyliberale parti Yesh Atid med 18 mandater. Partiet er zionistisk, tilhænger af bosættelserne på Vestbredden, "Israels sikkerhed", men også tostatsløsningen. Yesh Atid ønsker at ændre nationalstatsloven fra 2018, som fastslår, at kun det "jødiske folk har en unik ret til selvbestemmelse".

Det konservative parti Nyt Håb kommer ind med 13 mandater, forudser meningsmålinger.

>> LÆS OGSÅ: FN-rapport kalder Israel for et ‘apartheidregime’

Det ekstreme zionistiske højreparti Yamina, ledt af undervisningsminister Naftali Bennet, står til 11 mandater. Hvis partiet går frem, kan Netanyahu have brug for dets mandater, og partiet kan få indflydelse i regeringen, skriver det israelske dagblad Haaretz. En af partiets topledere er den tidligere justitsminister Ayleet Shaked, der tidligere har retweetet et racistisk budskab om, at palæstinensiske mænd, kvinder og børn skal udryddes brutalt.

Socialdemokrater går lidt frem

Det ekstremt højreorienterede Yisrael Beitenu-parti med tidligere forsvars- og udenrigsminister Avigdor Liberman står til at opnå seks mandater.

>> LÆS OGSÅ: Fredsbevægelse får forbud mod at besøge skoler i Israel

Det socialdemokratiske Arbejderpartiet (Labour) har i dag to mandater. Partiet, der er zionistisk, har siden Israel blev grundlagt indtaget regeringskontorerne adskillige gange. 

For få uger siden så partiet ud til ikke at kunne klare spærregrænsen. Men nu viser de seneste meningsmålinger, at partiets nye, unge, kvindelige formand, Merav Michaeli, skaffer flere stemmer, så det står til seks mandater.

Netanyahu håber på et ekstra dårligt valg for sin rival, Benny Gantz fra partiet Blå&Hvid. De to indgik i 2020 en skrøbelig alliance og delte premierministerposten mellem sig. Men den regering er nu brudt sammen efter interne stridigheder.

Blå&Hvid er nyliberalt og i voldsom tilbagegang i meningsmålingerne efter en splittelse. Partiet står til blot fire mandater mod 12 ved sidste valg.

Pest eller kolera

Asser Adiv fra det revolutionære, venstreorienterede arbejderparti Da'am, der stiller selvstændigt op, mener, at valget stort set kun drejer sig om et valg mellem pest og kolera blandt zionistiske partier.

– Netanyahus konkurrenter er ikke bedre end hans racistiske dagsorden. De afviser alle de palæstinensiske rettigheder og forpligter sig fuldstændigt til det nyliberale kapitalistiske system, der er et mareridt. Altsammen med total mangel på respekt for menneskerettighederne, siger Assaf Adiv til Arbejderen.

Da'am fik ved valget i 2013 i alt 3374 stemmer og ingen plads i Knesset. Partiet støtter en énstatsløsning for både palæstinensere og jøder.

Assef Adiv repræsenterer også fagforeningen Workers Advice Center (WAC-Maan), der er en uafhængig arbejderorganisation, som arbejder for at fremme faglig aktivitet i Israel med medlemmer både i den ikke-arabiske og den arabiske befolkningsdel.

Han tilføjer, at der er stor chance for endnu et parlamentarisk "dødvande" efter i morgen, der vil udløse et nyt valg snart.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. mar. 2021 - 10:33   22. mar. 2021 - 11:29

Israel

ah@arbejderen.dk
Israel til valg 2021
  • Parlamentsvalg den 23. marts 2021.
  • Premierminister Benjamin Netanyahu fra Likud forsøger at genvinde regeringsmagten.
  • Dertil har han allieret sig med to små, stærkt racistiske partier.
  • Det ene hedder Otzma Yehudit (Jødisk Magt) og står til fire mandater i meningsmålinger.
  • Det går ind for et "rent" jødisk parlament, hvor der ikke er "arabere til stede".
  • Partiet er en ideologisk efterkommer af det forbudte Kach-parti, der blev forbudt at opstille til valget i 1988, fordi det var for racistisk, selv efter israelske forhold.
  • Det andet racistiske parti er Religiøs Zionisme, ledt af Bezalel Smotrich. Han er født i en bosættelse i de af Israel besatte syriske Golanhøjder. Det står i meningsmålingerne til fem mandater.
  • Partiet ønsker "total krig" mod "Israels fjender" og er imod homoseksuelle ægteskaber.

Israel har et flerpartisystem med 120 mandater i parlamentet, Knesset.

  • Der skal bruges 61 mandater til et regeringsflertal.
  • Spærregrænse: 3,25 procent.
  • 5,9 millioner stemmeberettigede.
  • Palæstinensere på den besatte Vestbred og i det belejrede Gaza har ingen stemmeret.
Israel
  • Zionistisk stat.
  • Hovedstad: Tel Aviv.
  • Befolkning: 8,2 millioner.
  • I 1922 viste den første folketælling i Palæstina, at der var 757.182 indbyggere, heraf 11 procent jøder.
  • Israel blev oprettet i 1948.
  • De fleste palæstinensere måtte flygte efter 1948 på grund af trusler og terrorangreb fra zionistiske jødiske grupper. 
  • Et mindretal på 156.000 – eller 18 procent – forblev inden for den nydannede israelske stats rammer. I dag er antallet vokset til 1,1 millioner.
  • Israel består af 81 procent jøder og 19 procent arabere og andre grupper.
  • De 19 procent udgøres af 14 procent muslimer, kristne 2,7 procent, og den muslimske "sekt" druserne udgør 1,7 procent.
  • Israel adskiller ikke på grund af racer, men mellem religioner. Kun jøder kan aftjene værnepligt og købe jord.
  • Alle voksne borgere har stemmeret. Palæstinensere i de af Israel besatte områder har ikke israelsk stemmeret.
  • Siden 1976 har USA givet 234 milliarder dollars i militær bistand til Israel.

Kilder: Verdenbanken, PLO, CNN og BBC

>> Hvad er zionisme?