14 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

NGO'er i opråb: Slet ulandes gæld, så de kan bekæmpe corona

200 ulandsorganisationer med fælles krav

NGO'er i opråb: Slet ulandes gæld, så de kan bekæmpe corona

Hospitaler i Afrika lider under, at verdens fattige lande hvér eneste måned skal betale milliarder af på deres gæld til verdens rige lande. Nu kræver 200 ulandsorganisationer, at de rige lande sletter ulandenes gæld for i år, så landene kan bekæmpe corona.

Kenya er blandt de fattige lande i verden, der ikke kan stille meget op mod corona. Landenes sundhedsvæsener er udsultede, fordi statens penge skal bruges til at betale gæld af til verdens rigeste lande.
FOTO: Suleiman Mbatiah/AFP/Scanpix
1 af 1

Verdens fattigste lande bruger op til fem gange så mange penge på at betale af på deres gæld til rigere lande, som de bruger på deres eget sundhedsvæsen.

Gældsfælden gør på den måde de fattige lande forsvarsløse over for coronapandemien, advarer en række ulandsorganisationer.

Vi er nødt til at prioritere hensynet til menneskeliv højere end kreditorernes krav.
Tim Whyte, Mellemfolkeligt Samvirke

Derfor kræver mere end 200 ulandsorganisationer – heriblandt danske Mellemfolkeligt Samvirke og Oxfam/IBIS – at ulandenes gæld for i år (svarende til 40 milliarder dollar for de 76 fattigste lande) bliver slettet.

Det vil nemlig gøre det muligt for de fattige lande at investere i deres sundhedsvæsener og på den måde afbøde de økonomiske og sociale konsekvenser, som følger med coronakrisen.

– Mens regeringerne i den rige del af verden pumper hjælpepakker ud for at modvirke konsekvenserne af coronapandemien, bruger udviklingslandene deres penge på at betale renter og afdrag. Det er uholdbart. Vi er nødt til at prioritere hensynet til menneskeliv højere end kreditorernes krav, siger generalsekretær i Mellemfolkeligt Samvirke Tim Whyte.

Rige lande holder møde

I Storbritannien bakker ulandsorganisationen Global Justice også op om kravet. 

– I Storbritannien har vi 4000 intensive sengepladser ved starten af coronakrisen, og det var langtfra nok. Men i Kenya – et land med 50 millioner indbyggere – har man kun 130 intensive sengepladser. Og Mali med 19 millioner indbyggere har kun 20 respiratorer. Disse lande har brug for omfattende investeringer, hvis de skal gøre noget ved deres sundheds- og økonomiske kriser, sådan som vores regeringer har gjort, siger Nick Dearden fra den britiske ulandsorganisation Global Justice.

Ulandsorganisationernes opfordring kommer, samtidig med at G20-landene mødes onsdag for blandt andet at debattere coronakrisen og gældssletning. Fredag og lørdag mødes Verdensbanken og IMF, hvor der også er gæld på dagsordenen.

Hvis ikke de rige lande eftergiver de fattige lande deres gæld i år, opfordrer Mellemfolkeligt Samvirke og ActionAid de fattige lande til at indlede en gældsstrejke, lade være med at betale renter og afdrag og i stedet investere i deres sundhedsvæsener.

Oxfam IBIS har søsat en underskriftsindsamling for at få slettet ulandenes gæld.

Gæld går ud over sundhed

I alt bruger 64 fattige lande mere på at betale renter og afdrag til de rige lande, end de bruger på deres offentlige sundhedsvæsen.

Ifølge en ny rapport om udviklingslandenes gæld fra Mellemfolkeligt Samvirke/ActionAid bruger eksempelvis Ghana 59 procent af landets statsbudget på sin gæld – svarende til 4,1 milliarder dollar. Til sammenligning bruger Ghana kun 1,3 milliarder dollar på sundhed.

Hvis Ghana stopper med at betale renter og afdrag, kan Ghana fordoble antallet af ansatte i sundhedvæsenet og stadig have en milliard dollar til overs til andre coronatiltag.

En rapport fra november 2018 fra ulandsnetværket Eurodad viser, at Den Internationale Valutafonds lån – og krav om betaling af gæld – i de fattige lande har store konsekvenser for landenes muligheder for at investere i sundhedsvæsenet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


15. apr. 2020 - 14:58   15. apr. 2020 - 15:25

covid-19

ml@arbejderen.dk
Fattige landes gæld tynger hårdt

Hver eneste måned betaler udviklingslandene milliarder af på gammel gæld til rige lande og kapitalfonde i Vesten.

Betaling af renter og afdrag på gæld er en enorm byrde for verdens fattigste lande.

Byrden bliver meget større under den nuværende sundheds- og økonomiske krise, hvor der er behov for at investere i sundhed, i at spænde et sikkerhedsnet ud under de ekstremt fattige og i økonomiske hjælpepakker til erhvervslivet.

  • 64 lande bruger flere penge på renter og afdrag på gæld, end de bruger på sundhed.
  • Ghana, Gambia, DR Congo og Kenya burger alle mere end tre gange så mange penge på at betale gæld til de rige lande, som de bruger på sundhedsudgifter.
  • Bangladesh bruger 29 procent af sit statsbudget på gældsbetalinger – næsten det samme som sundhed og uddannelse tilsammen. Hvis gældsbetalingerne bliver reduceret til 12 procent af statsbudgettet, vil det frigøre 5,5 milliarder dollar til at imødegår coronakrisen og den økonomiske krise og eksempelvis finansiere 60.000 læger eller 115.000 sygeplejersker.
  • Ghana bruger 59 procent af sit statsbudget på gældsbetalinger. Hvis gældsbetalingerne blev reduceret til 12 procent af budgettet, kunne Ghana ansætte 200.000 jordemødre.
  • Kenya bruger 36 procent af sit statsbudget på gæld. Hvis gældsbetalingerne blev reduceret til 12 procent, vil det frigøre 4,4 milliarder dollar, så landet kunne ansætte 96.000 skolelærere.

Kilde: Mellemfolkeligt Samvirke