En årelang strid er nu afsluttet, da den norske højesteret gav tilladelse til, at Nei til EU kan føre sag mod staten for grundlovsbrud. Afgørelsen, som faldt den 1. marts, baner vejen for en ny kamp ved domstolene, når byretten i Oslo skal behandle Nei til EU's anklage om, at Stortinget har solgt ud af norsk suverænitet og dermed har brudt grundloven.

Dette er suverænitets-afståelse i strid med grundloven på et af samfundets kerneområder, nemlig energisektoren.
Roy Petersen, formand for Nei til EU, Norge

Nei til EU glæder sig over dommen og ser frem til den kommende retssag.

– Dette er en historisk sejr, som gør det muligt at håndhæve grundlovens værn om norsk suverænitet, siger Roy Petersen, formand for Nei til EU.

Sagen drejer sig om Norges tilslutning til EU's energiagentur ACER og EØS-tilsynet ESA. Den 22. marts 2018 vedtog et flertal i Stortinget, at Norge skal tilslutte sig EU's tredje energipakke og dermed blive en del af EU's energimarked. Den tredje energipakke opretter det overnationale energiagentur ACER og tilsynsmyndigheden ESA.

Beslutningen blev truffet med almindeligt flertal i det norske parlament Stortinget.

>>LÆS OGSÅ: Norsk Nei til EU har trukket staten i retten for brud på grundloven

Mister magt over et kerneområde

Det, mener Nei til EU, er i strid med grundloven, fordi beslutningen får store konsekvenser for det norske samfund, og at beslutningen medfører afståelse af suverænitet. Derfor skulle beslutningen være truffet efter grundlovens paragraf 115, der kræver tre fjerdedeles flertal.

– Dette er suverænitetsafståelse i strid med grundloven på et af samfundets kerneområder, nemlig energisektoren. Suverænitetsafståelsen kan få indgribende betydning, både for mange virksomheder og befolkningen i det norske samfund, siger Roy Petersen og tilføjer:

>> LÆS OGSÅ: Nei til EU i Norge kræver en bedre aftale med EU

– Vi noterer os med interesse, at højesterets flertal anfører, at EU's energiagentur ACER via ESA kan træffe beslutninger, som har betydning for Statnett, og at det er EFTA-domstolen og ikke norske domstole, som afgør, om en eventuel bøde er i tråd med regelværket.

Statnett er Norges statslige selskab, der har ansvar for at bygge, drive og vedligeholde elforsyningen.

EU's energiagentur ACER blev oprettet i 2010 som en del af EU's tredje energipakke, som har til formål at skabe et indre energimarked i EU, hvor strøm og gas kan flyde frit over grænserne. Målet er, at de to energiformer skal flyde derhen, hvor priserne er højst, og derfor skal landenes el- og gasnet kobles sammen.

ACER har overnational status, og dets vigtigste opgave er at sikre, at EU's regler bliver overholdt. Desuden skal energiagenturet afgøre tvister mellem landene i forhold brug af elnettet. Og ACER spiller en central rolle i udviklingen og vilkår for brugen af elnettet samt træffer beslutninger, når de nationale myndigheder ikke kan blive enige om de mellemstatslige kabler. 

Kræver stop for fjerde energipakke

Siden vedtagelsen af EU's tredje energipakke er der kommet en fjerde, som allerede er vedtaget i EU. Den er nu på vej til Norge som en del af EØS-aftalen. Norge er ikke medlem af EU, men er tilknyttet EU via EØS-aftalen, der kobler Norge til EU's indre marked. Til gengæld skal Norge godkende alle EU's regler og love for det indre marked, også de kommende, som EU måtte vedtage i fremtiden.

EU's fjerde energipakke skal fuldføre EU's plan om at skabe en energiunion. Den indeholder otte forordninger og direktiver og er ifølge Nei til EU endnu mere indgribende end den tredje. Desuden ligger der fire forordninger fra EU-kommissionen, der er klar til vedtagelse i Stortinget.

Kernen i disse forordninger er, at national styring skal erstattes med regional styring. Norden skal i fremtiden være én region i forhold til energimarkedet. Og her skal ACER afgøre eventuelle uenigheder mellem landene i en region. Hvor meget strøm et land skal stille til rådighed for elnettet til udlandet, ligesom ansvaret for forsyningssikkerheden gradvist vil blive overført til regionale sikkerhedskoordinatorer.

Norge mister med andre ord på sigt retten til at styre sin egen elforsyning. Og Nei til EU er nu bekymret for, at Norges regering og et flertal i Stortinget vil vedtage EU's fjerde energipakke og EU-kommissionens fire nye forordninger, inden en retssag har afgjort, om Stortinget har brudt grundloven, da den vedtog EU's tredje energipakke.

Derfor kræver EU-modstanderne nu, at Stortinget undlader at behandle den fjerde energipakke og EU-kommissionens fire forordninger, før Nei til EU's søgsmål mod den norske stat er afsluttet. Og det kan ifølge Roy Petersen tage årevis.