De 351 ansatte på brødfabrikken 'Panrico' i udkanten af Barcelona strejker imod arbejdsgiverens krav om at gå 25 procent ned i løn og acceptere massefyringer.

Arbejderen besøger blokadevagterne foran fabrikken, som har ligget stille i over en måned. Cirka 30 mænd og kvinder sidder omkring nogle borde og to olietønder med bål i.

Ledelsens seneste udspil lyder på lønnedgang på 15 procent og 10 procent længere arbejdstid. 

Midt under Arbejderens snak med blokadevagterne tikker der en sms ind fra de strejkendes forhandlere, der forhandler med koncernens ledelse på hovedkontoret i Madrid:

- Nu tilbyder ejerne, at lønnen kun skal sænkes med 15 procent, men til gengæld skal arbejdstiden op fra 35 timer om ugen til 38,5 timer, fortæller Beatriz, mens hun læser op fra sin smartphone.

Der lyder nogle suk.

Beatriz Arenas Blanco er med i strejkekomitéen og sidder i den faglige klub på Panrico, hvor hun arbejder i administrationen - når hun altså arbejder.

Hun rækker telefonen frem, så flere kan læse hele beskedden fra forhandlerne. Den er ikke så lang:

"Der er ikke indgået nogen aftale. De giver os til i morgen til at tænke over tilbuddet. Hvis vi ikke bøjer os, truer de med konkurs. Ledelsens seneste udspil lyder på lønnedgang på 15 procent og 10 procent længere arbejdstid. Fra 1641 timer om året til 1805.

Denne aftale gælder til og med 2014. I 2015 og 2016 vil alt afhænge af markedet. Der er kun sikkerhed for 71 ansatte fra 2015."

Sergio og Antonio

To af strejkens ledere - Sergio og Antonio - genoptager interviewet. De synes, det er ganske ekstraordinært - og glædeligt, at et rødt dagblad fra Danmark har hørt om strejken og er kommet den lange vej.

- Tak fordi du er kommet., indleder Sergio Contreras Pérez.

Konflikten startede i midten af september og blev skabt af virksomhedens nye ledelse, som lige havde taget over. De  ville gøre fabrikkens økonomi rentabel, og det, den tidligere ejere havde gjort for nogle år siden, var ikke tilstrækkeligt, forklarer Sergio Pérez.

- De stoppede udbetalingen af løn og præsenterede en plan for fyring af 1900 ansatte i alle virksomhedens afdelinger samt nedsat løn med mellem 25 og 45 procent.

Ud over fabrikken lidt nord for Barcelona har Panrico fire andre fabrikker i Madrid, Valladolid, Zaragoza og en by, som de er lidt uenige om, hvor præcist ligger. I alt er op mod 4000 ansat på de fem fabrikker.

Med denne trussel over hovedet holdt de ansatte et møde og afviste forslaget. De besluttede at gå i strejke på ubestemt tid.

Antonio Garcia López forklarer, at de strejkende er oppe imod en international kapitalfond. Panricos fem afdelinger i Spanien ejes af kapitalfonden Oaktree.

- Tidligere var det en anden kapitalfond, Apax Partners, som ejede Panrico. Apex Partners bragte os i en meget vanskelig situation.

- Apax Partners købte i 2005 hele virksomheden for 900 millioner euro. De leverede selv kun 200 millioner euro, mens de 700 millioner blev lånt i banken.

- Kapitalfonden gik straks i gang med at hente sin egen investering hjem ved at frasælge nogle af virksomhedens aktiver.

Antonio Garcia taler hurtigt, men med en rolig autoritet. Det er tydeligt, at han er en nøglefigur i arbejdernes kamp. Næsten alle blokadevagterne har samlet sig i en klump omkring bordet. De lytter koncentreret.

Ødelagde en god arbejdsplads

- Efter denne omstrukturering stod virksomheden på fallittens rand. Gælden var enorm, værdierne var solgt, og de ubetalte regninger hobede sig op, fordi Apax Partners skrabede til sig.

I 2010 overlod Apax Partners virksomheden til bankerne.

Garcia er rasende over, at en skrupelløs kapitalfond på denne måde ødelagde en sund virksomhed med gode arbejdspladser. Og han er står nu i spidsen for en strejke - en kamp for at forhindre, at en ny ejer tørrer regningen af på arbejderne.

- Bankerne solgte derefter virksomheden til Oaktree for den gæld, som bankerne stod med, fortsætter Garcia.

Og nu er Oaktree i gang med at skabe en virksomhed, som de kan tjene penge på. Deres plan er at halvere antallet af ansatte og skære lønnen ned. De spillede ud med en lønnedgang på mellem 25 og 45 procent.

- Så vidt vi ved er Oaktrees plan at indgå kontrakter om leverancer til de helt store supermarkedskæder som Carrefour, Lidl og andre. Hidtil har kunderne været en bredere kreds. Panrico har op mod 40 kunder i dag, vurderer Antonio Garcia.

Men Oaktree er slet ikke interesseret i at drive brødfabrikker i Spanien. Deres plan er at sælge virksomheden videre, så snart det lykkes for dem at  gennemføre deres nedskæringsplan.

- De siger, at de ikke kan betale den nuværende løn, men det ved vi er løgn. De betragter konflikten som en uundgåetlig fase i deres strategiske plan om at halvere antallet af ansatte og få lønnen ned og derved skabe en virksomhed, der kan sælges med overskud til ejerne.

Helt enkle krav

Lige så kyniske som ejerne ser ud til at være - lige så beslutsomme er de strejkende.

- Ja, vi står i en situation, hvor vi kæmper for vores arbejde, for vores arbejdsplads og for vores løn, overtager Sergio Pérez igen beretningen.

- Vores krav er helt enkle. For fanden. Vi vil bevare virksomheden, de nuværende arbejdspladser og den nuværende løn. Det er en konkurrencedygtig løn - selvom ejerne siger den ikke er det.

De ansatte har en bruttoløn på 26.000 euro om året - den løn opnår man efter nogle års ansættelse. Det svarer til 16.250 kroner om måneden.

Mange af de ansatte har arbejdet på Panrico i både 20 og 30 år. Flere ansatte har skaffet deres egne børn og ægtefæller arbejde på fabrikken. Mange hundrede familiers indkomst i kvarteret Santa Perpétua afhænger af denne fabrik.

Ejer kræver fire millioner

Strejken er lovlig. Det er de strejkende enige om, og dén holdning støttes af fagforeningen CCOO, som har overenskomst med ejeren.

Men ejerne har indbragt en erstatningssag for arbejdsretten i Catalonien. Panrico kræver fire millioner euro i erstatning for tab på grund af strejken. Ejerne har dog tilbudt, at nedsætte erstatningskravet til én euro, hvis de ansatte stopper strejken.

De strejkende på Panrico i Barcelona står lidt alene med deres kamp. De strejkende oplever, at det er lykkedes ejerne at splitte de næsten 4000 ansatte på de fem brødfabrikker.

- Ejerne har lovet de ansatte på de andre virksomheder, at de kan producere mere, at de ikke vil blive fyret nu, og på den måde har de haft held til at skabe splittelse, beklager Antonio Garcia López.

En offensiv plan

Der opstår en diskussion blandt blokadevagterne om den ulige magtbalance mellem arbejdsgiverne og arbejderne i Spanien. Det er en udbredt oplevelse, at arbejderne mangler en national koordinering - et netværk for solidaritet.

- Arbejdsgiverne er godt organiseret, og de er tæt forbundet med regeringen. Det har betydet, at de har kunne tvinge lønningerne i Spanien ned og arbejdstiden op, lyder det fra en vejrbidt blokadevagt. 

Men blandt de strejkende på Panrico er der vokset en plan frem. De vil aktivt opsøge arbejdere på andre arbejdspladser, som står i en lignende situation.

- Nu rykker vi ud til andre fabrikker, hvor der strejkes mod lønnedgang, fyringer og øget arbejdstid. Vi tager så mange afsted, at vi kan hjælp med at lave en blokade, fortæller den vejrbidte blokadevagt på brødfabrikken Panrico.