Ny CIA-chef er droneekspert
Præsident Obama har i denne uge udpeget John Brennan til chef for USA's efterretningstjeneste. Han afløser general David Petraeus som trådte tilbage i november.
John Brennan har arbejdet for CIA i 25 år og har den seneste tid stået i spidsen for USA's program for målrettet likvidering af personer, som USA betragter som fjender. Det er i høj grad foregået med brug af fjernstyrede dronefly.
"Med valget af Brennan som chef for spionvirksomheden har Obama givet et klart signal om, at han vil udvide det illegale program for dronehenrettelser, som allerede har dræbt tusindvis af uskyldige civile", skriver Barry Grey på Information Clearing House.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
Abonnér
eller giv et bidrag via
87278
11. jan. 2013 - 22:24
11. jan. 2013 - 22:30
Fakta om droner
- Droner er ubemandede fly, der kan fjernstyres af mennesker på lang afstand. Der findes droner med civile formål, for eksempel overvågning af grænseegne eller miljøfarlige transporter, samt droner, der har militære formål, efterretninger, rekognoscering og angreb.
- Inden for de seneste år er der sket en stor udvikling i fremstillingen af droner, der kan affyre våben. USA, Israel, Storbritannien, Frankrig og Tyrkiet har brugt droner i væbnede konflikter, og en række andre lande, blandt andet Kina, Rusland og Iran, arbejder med teknologien.
- I amerikansk krigsførelse er droner brugt både i krigszoner som Irak og Afghanistan, og udenfor krigszoner, blandt andet i Pakistan og Yemen. Det skønnes, at der alene i Pakistan er blevet dræbt omkring 3000 mennesker ved droneangreb.
- Den danske regering bakker op om NATO's såkaldte AGS-droneprojekt. Danske skatteydere betaler 540 millioner kroner for at NATO kan købe nye droner, der skal bruges til at indsamle informationer til brug i militære operationer