Væbnede grupper fra de syriske byer Aleppo og Idlib samt de nærliggende områder er skyldige i en bølge af bortførelser, tortur og summariske drab, rapporterer Amnesty International i en ny rapport.
Mange civile lever i konstant frygt for at blive bortført, hvis de kritiserer de magthavende væbnede grupper.
Amnesty International
Rapporten dokumenterer 24 sager om bortførelse, som de militante grupper i provinser Aleppo og Idlib har stået bag i perioden 2012 og 2016.
Nogle af grupperne menes at have støtte fra blandt andre Qatar, Saudi-Arabien, Tyrkiet og USA, skriver Globalnyt.dk.
Rapporten beskriver også de administrative og domstolslignende institutioner, som de væbnede grupper har oprettet i disse områder.
"Mange civile lever i konstant frygt for at blive bortført, hvis de kritiserer de magthavende væbnede gruppers adfærd eller undlader at overholde de strenge regler, som nogle har indført," siger Philip Luther, der er direktør for Amnesty Internationals kontor for Mellemøsten og Nordafrika.
Grupperne er Nour al-Dine Zinki, al-Shamia Front og Division 16, der alle har besat det østlige Aleppo. De deltager i en koalition ved navn Fatah Halab, som får kraftig støtte af blandt andet Tyrkiet og golflandene.
Men også al-Qaedas gren i Syrien, Jabhat al-Nusra, al-Shamia Front samt Ahrar al-Sham og Ahrar al-Sham er under anklage.
Philip Luther understreger, at de stater, der er medlemmer af Den Internationale Støttegruppe for Syrien – herunder USA, Qatar, Tyrkiet og Saudi-Arabien – som er involveret i forhandlinger om Syrien, skal stoppe enhver overførsel af våben eller anden støtte til grupper, der menes at stå bag krigsforbrydelser og andre grove krænkelser.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278