15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Ny valgdato i Thailand

Prøver igen

Ny valgdato i Thailand

Der er fastsat en ny valgdato i Thailand. Demonstranterne har bebuddet, at de vil fortsætte protesterne frem mod omvalget.

Thailands flag er en fast del af udsmykningen for regeringsmodstanderne i Bangkoks gader.
FOTO: Nicolas Asfouri/AFP/Scanpix
1 af 1

Regeringen og valgkommissionen i Thailand har fastsat den 20. juli som ny valgdato, skriver The Bangkok Post.

Et flertal af den thailandske befolkning tror, at et omvalg igen vil blive problemfyldt.

Valget den 2. februar blev afbrudt af demonstranter og kunne derfor ikke gennemføres mange steder. Det blev senere erklæret ugyldigt.

I det kongelige dekret, som er nødvendigt for at udskrive valg, vil der være indført andre reglementer end tilfældet var i februar. Det betyder ifølge Bangkok Post blandt andet, at valgkommissionen vil have mulighed for at udskyde valget bestemte steder i landet.

Protestbevægelsen Folkets Demokratiske Reformkommite kræver, at premierminister Yingluck Shinawatra træder tilbage før et valg og har erklæret, at den vil fortsætte protesterne frem mod valget.

>> LÆS MERE: Hvem finansierer protesterne i Thailand?

Lederen af Thailands store oppositionsparti Demokraterne, Abhisit Vejjajiva, har også krævet premierministerens afgang og gennemførelse af reformer inden et omvalg.

Et flertal af den thailandske befolkning tror, at et omvalg igen vil blive problemfyldt. Bangkok Post henviser til en meningsmåling, hvor 1252 thailændere er blevet spurgt, om de tror omvalget vil forløbe gnidningsfrit.

Næsten 63 procent af de adspurgte svarede nej.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


06. maj. 2014 - 16:10   06. maj. 2014 - 16:13

Omvalg

rrj@arbejderen.dk
Thailand
  • 67,5 millioner mennesker (juli 2013).
  • Konstitutionelt monarki.
  • 94 procent buddhister.
  • Yingluck Shinawatra blev premierminister 3. juli 2011.
  • Hendes bror og tidligere premierminister, Thaksin Shinawatra, lever i eksil i Dubai, dømt for magtmisbrug og korruption.

Protesterne

  • Protesterne startede i november 2013.
  • Kræver regeringens afgang og boykottede valget 2. februar.
  • Forslag om amnestilov, som ville tillade Thaksin at vende hjem uden at afsone straf udløste protesterne i efteråret 2013.
  • Suthep Thaugsuban er tidligere vicepremierminister.