Der er en spændt situation i Venezuela. I sidste uge fremlagde formanden for Venezuelas parlament båndoptagelser, hvor en leder på højrefløjen direkte taler om at forberede et militærkup.

Kupmagerne har nogle oberster og en general blandt sig.

Den pågældende, Reinaldo Dos Santos, er med i en kreds, der vil mobilisere 1500 personer blandt andet i militæret. De forventer at kunne råde over et antal fly og helt specifikt 11 kamphelikoptere.

"... vi forventer at gennemføre dette opgør ved et militærkup, og det er det, vi arbejder på", lyder det ordret på båndoptagelsen, som parlamentsformand Diosdado Cabello har ladet afspille på tv.

Det fremgår desuden af båndoptagelsen af denne telefonsamtale, at kupmagerne har "nogle oberster og en general" blandt sig, skriver nyhedstationen Telesur.

Telesur noterer, at myndighederne flere gange siden september har opsnappet beviser for, at et kup er under forberedelse. Der er eksempler på forbindelser til paramilitære grupper i nabolandet Colombia, og der er tidligere på tv afspillet båndoptagelser med Lorent Gómez – en anden person fra Venezuelas højrefløj – som fører en telefonsamtale om at angribe feriesteder og offentlige institutioner, herunder Det Nationale Valgråds kontor i delstaten Tachira.

Og der er en række tilfælde af politisk vold rettet mod politikere og partier, der støtter regeringen og den såkaldte Bolivarianske Revolution. 

Den 1. oktober blev den unge politiker Robert Serra myrdet i sit hjem. Serra var et medlem af det socialistiske regeringsparti PSUV, og han sad i landets nationalforsamling. Siden er to personer tilhørende højrefløjen arresteret, og sagen behandles som et politisk attentat.

For 10 dage siden slog en gruppe til mod det kontor, hvor Venezuelas Kommunistiske Parti og landets ungkommunister holder til. Kontoret blev sat i brand.

Spaniens regering

Midt i denne situation har Spaniens højreorienterede regeringsleder Marino Rajoy kritiseret regeringen i Venezuela og officielt holdt et møde med hustruen til den fængslede oppositionsleder, Leopoldo López, der er anklaget for i foråret at have anstiftet den voldelige opstand, som kom til at koste mindst 40 mennesker livet.

Rajoy har til medierne udtrykt "bekymring for den fængslede dissidents retssikkerhed" – en bekymring som EU deler ifølge den spanske regeringsleder.

Det opfatter Venezuela som en helt uacceptabel spansk indblanding i Venezuelas indre anliggender, og forholdet til Spanien bliver nu overvejet:

– Jeg har bedt vicepræsident og udenrigsminister Rafael Ramírez om at vurdere alle forbindelser med Spanien i lyset af den fjendtlige handling. Der er tale om indblanding og støtte til grupper på den yderste højrefløj fra Hr. Rajoys side: Hr. Rajoy, De bør respektere Venezuela på samme måde, som vi respekterer det spanske folk, udtaler Venezuelas præsident Nicolas Maduro.

Den spanske regeringsleders optræden bliver både i Venezuela og i Spanien sammenlignet med dengang under kuppet i april 2002 mod daværende præsident Hugo Chávez, hvor Spaniens daværende konservative regeringsleder Jose Maria Aznar sammen med Bushregeringen i Washington anerkendte kupregeringen få timer, efter at den havde kidnappet præsident Chávez.

To solidaritetsorganisationer med Venezuela i Baskerlandet i Spanien peger på, at Mariano Rajoy tilhører Folkepartiet (PP) – samme parti som også Jose Maria Aznar er medlem af.

USA følger nøje med

Fra Washington lyder der jævnlig kritik af regeringen i Venezuela. Senest har general John Kelly, som er chef for USA's Sydkommando, med henvisning til Venezuelas præsident Nicolas Maduro udtalt, at "Ethvert land, ethvert folk fortjener her i det 21. århundrede noget bedre, end det de har i dag".

Venezuelas udenrigsminister Rafael Ramírez lod den 11. oktober – umiddelbart efter general Kellys udtalese USA forstå, at det er nye tider i Sydamerika:

– Sagen er, at Washington ikke forstår, at Venezuela aldrig mere bliver dets olieproducent, som det var under tidligere regeringer, de regeringer, der gik forud for Den Bolivarianske Revolution, citerer Telesur.

Tænketanken Stratfor i USA følger nøje udviklingen i Venezuela.

Analyseinstitut fokuserer på, at Venezuelas økonomi er ved at komme under pres, fordi olieprisen er faldet.

Venezuela har i flere år fået 100 dollars eller mere for hver tønde olie. I dag er prisen nede på 78 dollars, og produktionen er faldet fra 2,8 til 2,3 millioner tønder om dagen.

Samtidigt fører 20 amerikanske og internationale olieselskaber sag mod Venezuelas regering med krav om erstatning for tab i forbindelse med Venezuelas nationalisering af oliesektoren for godt to år siden. Et tribunal under Verdensbanken har eksempelvis pålagt Venezuela at betale 1,6 milliarder dollars til Exxon Mobil Corp i USA. 

De svigtende indtægter kan føre til nedskæringer på de sociale udgifter:

Og "... det ville få vælgerne til at bevæge sig væk fra det regerende Forenede Socialistiske Parti, og således øge gnidningerne inde i partiet", lyder vurderingen fra Stratfor.

Der er parlamentsvalg i Venezuela i 2015.