07 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nyliberal kandidat fører snævert i Peru

Tæt løb om præsidentpost

Nyliberal kandidat fører snævert i Peru

Den nyliberale Pedro Kuczynski ligger 0,36 procent foran Keiko Fujimori, efter at 98 procent af stemmerne er optalt.

Den tidligere Wall Street-direktør og ansatte i Verdensbanken, Pedro Pablo Kuczynski står til at blive Perus næste præsident.
FOTO: Martin Bernetti/AFP/Scanpix
1 af 1

Den tidligere Wall Street-direktør Pedro Pablo Kuczynski fører snævert over en datter af en korruptiondømt og fængslet tidligere præsident i kampen om at blive præsident i det sydamerikanske land Peru.

Begge kandidater har lovet en politik, der er gunstig for investorerne i den mineralrige Andesnation. 

Den nyliberale Kuczynski ligger 0,36 procent foran Keiko Fujimori, efter at 98 procent af stemmerne er optalt. Kun 60.000 stemmer adskilte de to mandag, skriver nyhedsbureauet Reuters.

Begge kandidater har lovet en politik, der er gunstig for investorerne i den mineralrige Andesnation. Kuczynski har en fortid som ansat i Verdensbanken, der har promoveret nyliberale nedskæringskure i fattige lande.

Det er obligatorisk at stemme ved valg i Peru, alligevel opfordrede venstrefronten Frente Amplio i sidste uge folk til at boykotte valget, fordi  det "var et valg mellem pest og kolera", rapporterer den sydamerikanske tv-station TeleSur..

Tirsdag i sidste uge protesterede 30.000 mennesker i Perus hovedstad Lima mod Keiko Fujimori, der på dét tidspunkt førte i meningsmålingerne op til anden runde af præsidentvalget søndag den 5. juni.

De kritiserede Fujimori for intet at gøre for at fordømme korruption, som var udbredt under hendes fars tidligere regime. Alberto Fujimori var præsident fra 1990–2000 og tømte ifølge Frente Amplio statskassen og stod bag ​​krænkelser af menneskerettighederne fortsatte.

Men i de seneste dage er Fujimori blevet svækket politisk af afsløringer af korruption i hendes rådgiverstab.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. jun. 2016 - 07:57   08. jun. 2016 - 08:00

Peru

ah@arbejderen.dk
Peru
  • Peru ligger i det vestlige Sydamerika ved Stillehavet. 
  • Det er omkranset af Bolivia, Brasilien, Chile, Colombia og Ecuador.
  • Siden 1993 er Perus økonomi i stigende grad blevet afreguleret og privatiseret. Dette har ført til, at overvejende USA-baserede og europæiske virksomheder dominerer markedet. Indenfor telesektoren dominerer spanske virksomheder.

Kilder: Wikipedia og FENTAP