27 Sep 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Obama frigiver tre cubanske fanger

Skifter USA kurs overfor Cuba?

Obama frigiver tre cubanske fanger

USA har frigivet de tre sidste cubanere, som i 1998 blev fængslet for spionage, og lover ny kurs overfor Cuba. Er der tale om et reelt kursskifte eller dropper USA blot en mislykket strategi?

Over alt i Cuba blev frigivelsen af de tre cubanske politiske fanger fejret i onsdags.
FOTO: Roberto Morejon/AFP/Scanpix
1 af 1

Efter 16 års kamp er de tre sidste cubanske fanger i USA vendt hjem til Cuba. De tre, Ramón Labañino, Gerardo Hernández og Antonio Guerrero, var en del af en gruppe på fem, der i 1998 blev anholdt USA og idømt livslange fængselsstraffe.

Meddelelsen om, at de tre sidste af de fem cubanere er blevet løsladt, har udløst en enorm glæde blandt cubanerne.
Sven-Erik Simonsen

Det har skabt glæde i både Cuba og Latinamerika, fortæller formanden for Dansk-Cubansk Forening Sven-Erik Simonsen til Arbejderen.

– Meddelelsen om, at de tre sidste af de fem cubanere er blevet løsladt, har udløst en enorm glæde blandt cubanerne. Omkring os græd mange af glæde, siger Sven-Erik Simonsen, der lige nu befinder sig i Cuba.

– Det er 16 års kamp, der nu fører til en afslutning på en grov uretfærdighed. Hele Latinamerika jubler over denne sejr, som er et resultat af solidaritet og kamp på mange planer og i alle lande, fortæller Sven-Erik Simonsen.

I 1990'erne rejste de fem cubanere til USA udsendt af den cubanske regering for at infiltrere og overvåge organisationer, som med alle midler forsøgte at skade Cuba og vælte landets socialistiske regering. 

René Gonzalez blev løsladt i 2011 og Fernándo González blev løsladt i februar 2014.

Frigivelsen kommer efter 18 måneders hemmelige forhandlinger mellem Cuba og USA, som er foregået i Canada og Vatikanet, skriver den britiske tv-station BBC.

Samtidig har Cuba løsladt Alan Gross, som har siddet fængslet i fem år for spionage mod Cuba samt unavngiven amerikaner.

Historisk aftale

Forhandlingerne mellem de to lande rækker imidlertid videre end blot en udveksling af fanger.

Den cubanske regering og USA har indgået en historisk aftale om en begyndende normalisering af forbindelserne mellem de to lande, som har været lagt på is siden den cubanske revolution i 1959.

Ifølge præsident Barack Obama vil USA undersøge, om Cuba fortsat skal betegnes som en stat, der sponsorerer terrorrisme. USA vil blandt andet lempe rejseforbudet for amerikanske statsborgere samt de økonomiske restriktioner.

I en tale erkendte Barack Obama, at USA's 54 år lange blokade mod Cuba har "slået fejl".

– Vi vil afslutte en forældet tilgang, som i årtier ikke har fremmet vores interesser og i stedet begynde at normalisere forbindelserne mellem vores to lande, sagde Obama.

De to lande vil nu indlede forhandlinger om en lempelse af USA's 54 år lange blokade mod Cuba, som er blevet fordømt af FN's generalforsamling hele 23 gange. Senest i oktober stemte 188 lande for en fordømmelse af blokaden og opfordrede USA til at ophæve den.

Endelig vil de to lande genoptage de diplomatiske forbindelser og genåbne ambassader.

Venstrebølge isolerer USA

Det historiske skifte i USA's kurs overfor Cuba hænger først og fremmest sammen med venstrebølgen i Latinamerika, som i stigende grad har isoleret  USA i regionen, vurderer den amerikanske  økonom Mark Weisbrot fra tænketanken Center for Economic Policy Research (CEPR).

– Dybest set er regler og normer blevet forandret i hele hemisfæren på grund af den historiske forandring i Latinamerika over de sidste 15 år, hvor venstreorienterede regeringer er blevet valgt i de fleste lande i regionen, siger Mark Weisbrot.

–  Forskellige latinamerikanske regeringer og ikke kun de venstreorienterede har i stigende grad i de seneste år talt åbent om, at den nuværende tilstand ikke kan vare ved, og at Cuba må behandles som en ligeværdig og bydes velkommen i fora som Amerika-topmøderne, vurderer Weisbrot.

Samtidig er rækkevidden af USA's kurskifte begrænset, mener den amerikanske økonom med henvisning til, at USA fortsat bruger millioner af dollars på at underminere venstreorienterede regeringer som Bolivia, Ecuador, Venezuela og Brasilien.

– Ralationerne mellem Latinamerika og Obama-administrationen har været de værste formentlig blandt nogen amerikansk administration i årtier, mener Weisbrot.

USA's nye kurs overfor Cuba vil hjælpe, "men de nye sanktioner mod Venezuela rejser også spørgsmål i hemisfæren, om dette er en ændret kurs eller blot en opgivelse af en strategi, der har slået fejl i mere end 50 år.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. dec. 2014 - 16:48   18. dec. 2014 - 16:25

Cuba

mj@arbejderen.dk
De 5-sagen kort
  • Terroraktioner mod Cuba har siden revolutionen i 1959 kostet omkring 3500 cubanere livet. Oftest udspringer denne terroraktivitet fra Miami i USA.

  • I starten af 1990'erne ankom de fem cubanere René González, Gerardo Hernández, Fernándo González, Ramón Labanino og Antonio Guerrero til USA - tilsyneladende som politiske flygtninge fra Cuba, men i realiteten for at overvåge og infiltrere eksilcubanske terrorgrupper med henblik på at advare Cuba om forestående terror.

  • Ifølge Cuba medvirkede de til at hindre 170 terroraktioner.

  • Men forbundspolitiet kom på sporet af dem. Den 12. september 1998 blev de anholdt.

  • De blev stillet  for retten i Miami. Retssagen var præget af det cubanske eksilsamfunds indflydelse på medier og retsvæsen. Amnesty International og andre organisationer har kritseret retssagen og dommene, som samlet lød på over fire gange livstid.

  • Forsvarsadvokater har ført sagen ved appeldomstole og uden held søgt at få den for USA's højesteret.

  • I 2011 blev René González, der havde fået 15 års fængsel, løsladt for at afsone resten af sin straf uden for fængsel i USA. I maj 2013 fik han lov til at vende tilbage til Cuba.

  • Den 28. februar 2014 blev Fernándo González løsladt. Han blev udvist af USA og er rejst hjem til Cuba.

  • De sidste tre af de fem cubanske fanger blev løsladt 17. december 2014 som et led i den historiske genoptagelse af diplomatiske forbindelser mellem Cuba og USA.