16 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Obama handler alene på immigration

Præsidentielt dekret

Obama handler alene på immigration

Omkring fem millioner immigranter i USA undgår truslen om deportation. Republikanerne er utilfredse.

Barack Obama har udstedt et præsidentielt dekret.
FOTO: Brendan Smialowski/AFP/Scanpix
1 af 1

USA's præsident Barack Obama har udstedt et præsidentielt dekret, som vil fjerne truslen om deportation for omkring fem millioner immigranter, som lever i USA uden opholdstilladelse, skriver Reuters.

Jeg ville ønske, han ikke gjorde det. Jeg ville bare ønske, at han ikke gjorde det.
Joe Manchin, senator

Dekretet kommer kort tid efter midtvejsvalget, hvor det Republikanske Parti vandt flertal i begge kongressens kamre, som træder i kraft, når den nye Kongres træder sammen i 2015. Med et præsidentielt dekret kan Obama lovgive udenom Kongressens flertal.

Republikaneren John Boehner talsperson har efterfølgende refereret til præsidenten som "Kejser Obama".

En reform af USA's immigrationslovgivning har længe været på tapetet, men er siden sidste år blevet blokeret af et republikansk flertal i Repræsentanternes Hus.

Ifølge Reuters er formålet med dekretet blandt andet at sikre Obamas eftermæle hos USA's latinamerikanske befolkning, som har udgjort en vigtig del af hans vælgerskare.

I Washington er det imidlertid ikke kun republikanerne, der er utilfredse med Obamas enegang. Internt hos Demokraterne er der også uenighed om Obamas beslutning.

– Jeg ville ønske, han ikke gjorde det. Jeg ville bare ønske, at han ikke gjorde det, udtaler den demokratiske senator Joe Manchin ifølge Reuters.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


24. nov. 2014 - 13:45   24. nov. 2014 - 14:00

USA

rrj@arbejderen.dk