25 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

OK-enighed i Norge

Overenskomst på plads

OK-enighed i Norge

Norge undgår konflikt i den private sektor, efter at forhandlingsparterne kom til enighed søndag. Bedre pensionsvilkår, løn og kampen mod social dumping var forhandlingernes centrale punkter.

Norges LO-leder Hans-Christian Gabrielsen kom søndag i mål med OK-forhandlingerne i den private sektor.
FOTO: LO/Marius Martinsen
1 af 1

Norges LO kom søndag til enighed med Norges Handelsorganisation (NHO), landets største arbejdsgiverforening. Aftalen kom på plads søndag eftermiddag, 14 timers forhandlinger. Dermed undgår Norge en storkonflikt i privat sektor, som ville sende 30.000 LO-medlemmer i strejke fra mandag morgen.

– Vi har fået et overenskomst indenfor ansvarlige økonomiske rammer, siger NHO-leder Kristin Skogen Lund til LO-mediet Fri Fagbevegelse.

Arbejdere på overenskomster, der giver under 90 procent af gennemsnitlig industriløn, får en lønstigning på 2,50 norsk kroner per time.

LO-leder Hans-Christian Gabrielsen glæder sig over, at samtlige LO-forbund bakker op om løsningen.

– Jeg er særligt glad for, at vi kom i mål (med pensionskravene), siger han i en pressemeddelelse.

Aftalen indebærer nemlig, at NHO går med til fagforbundenes krav om, at pensionen skal hænge tættere sammen med de antal år en ansat har arbejdet i en virksomhed.

Det vil især gavne yngre ansatte, hvor det forventes, at langt færre vil falde ud af pensionsordningen.

Løfter dem på bunden

Samtidig er parterne enige om, at en ekstra ydelse udbetales til dem, der på grund af helbredet ikke kan deltage på arbejdsmarkedet efter fyldte 62 år.

Aftalen indebærer en lønstigning på én (1) norsk krone per time. Sammen med de andre tillæg betyder det, at arbejdere på overenskomster, der giver under 90 procent af gennemsnitlig industriløn, får en lønstigning på 2,50 norsk kroner per time.

– Dette er i tråd med kravet om større købekraft for alle vore medlemmer, samtidig med, at vi løfte niveauet for de lavest lønnede, mange af dem kvinder, fortsætter LO-leder Gabrielsen.

Sejr mod social dumping

I kampen mod social dumping har Fellesforbundet vundet en vigtig sejr i den nye aftale, som også Norsk Industri stiller sig bag.

De nye regler sikrer, at virksomheder ikke længere kan definere tilrejsende arbejdere som "lokalt ansatte", uden krav på at få dækket rejseudgifter samt kost og logi.

– Virksomhederne har ladet de østeuropæiske arbejdere betale regningen for rejse og ophold i Norge, og gjort dem langt billigere end norsk arbejdskraft. Nu bliver det vanvittig dyrt for de virksomheder, der snyder, siger Fellesforbundets leder Jørn Eggum til Fri Fagbevegelse.  

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


09. apr. 2018 - 10:13   09. apr. 2018 - 10:41

Norge

pv@arbejderen.dk