29 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Olie, gas og geopolitisk kontrol

Det handler interesserne i Syrien om:

Olie, gas og geopolitisk kontrol

Situation omkring Syrien har mange elementer, som det er vanskeligt at overskue. Men den har ét altoverskyggende tema: olie og naturgas. Mellemøstens olie skal nemlig enten sejles tæt forbi Iran eller passere gennem Syrien.

Der er mange grunde til, at vesten har interesser i et regimeskifte i Syrien. Her sørger en soldat fra den væbnede opposition efter kampe.
FOTO: GORAN TOMASEVIC/REUTERS/SCANPIX
1 af 1

Situation omkring Syrien har mange elementer, som det er vanskeligt at overskue. Men den har ét altoverskyggende tema: olie og naturgas.

Syrien er ikke nogen stor producent af olie og gas, men landet ligger som et næsten uomgængeligt transitland for olien.

Den, der kontrollerer olien fra Mellemøsten har et absolut trumfkort i den globale økonomiske og politiske magtkamp. USA, Europa og Japan kan ikke leve uden adgang til Mellemøstens olie. Og Kina kan ikke leve med, at Vesten få total kontrol med regionens olie og gas, for så risikerer Kina vestlig afpresning for at få den energi, som landet behøver.

 Syrien ligger som et næsten uomgængeligt transitland for olien.

Dagligt transporteres der 17 millioner tønder olie gennem Hormuz-strædet i Den Persiske Golf. Det stræde kan Iran lukke i tilfælde af en konflikt. 17 millioner tønder olie er omkring halvdelen af den olie, der handles på det internationale marked og en fjerdedel af den daglige olieproduktion i verden. Ingen udviklede industrilande kan tåle at miste så store forsyninger med energi - mindst af alle de kriseramte, kapitalistiske økonomier i Nordamerika, Europa og Japan.

Oliens anden udvej

Det betyder, at det opgør med regimet i Iran, som Vesten med henvisning til mistanker om et ulovligt atomvåbenprogram i mange år har forberedt, det kan først blive en realitet, den dag Vesten har sikkerhed for, at Mellemøstens olie kan hentes ud ad en anden vej. Her er Syrien afgørende.

Det er kun muligt at føre en olie- og gasrørledning ud til Middelhavet gennem enten Jordan og Israel eller gennem Syrien.

De olieproducerende arabiske regimer kan af politiske grund ikke gøre sig afhængige af Israel, som de fleste af landene ikke anerkender på grund af folkelig modstand mod den zionistiske stat. Så er der Syrien tilbage.

Men Assad-styret i Syrien er i dag allieret med Iran og Rusland. Det er et af meget få lande i regionen, der er kritisk over for Israel - blandt andet fordi Israel har besat og annekteret de syriske Golan-højder, der både er frugtbare og som rummer store vandressourcer.

Regimeskifte

Derfor har Vesten interesser et regimeskifte i Syrien - et nyt styre, der er lydigt over for Vestens ønsker, og som kan huse livsvigtige olie- og gasrørledninger til Middelhavet.

Man ønsker at bryde Syriens alliance med Rusland, der i dag har sin eneste flådebase ved Middelhavet i Syrien, og dermed inddæmme Ruslands magt i regionen.

Vesten ønsker også at bryde Syriens alliance med Iran. Det vil svække Iran og bringe en krig mod dette land tættere på, og det vil give Vesten en klemme på Kina, som i dag køber meget olie og naturgas i Iran.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


29. aug. 2013 - 16:36   04. sep. 2013 - 15:31

Syrien

fe@arbejderen.dk
Krigen i Syrien
  • Siden 2011 har der været væbnet opstand mod styret i Damaskus.
  • Over 250.000 er blevet dræbt.
  • 7,6 millioner syrere er interne flygtninge.
  • 4,8 millioner syrere er flygtet ud af landet. Heraf befinder 2,7 millioner sig i Tyrkiet, godt én million i Libanon og over 600.000 i Jordan.
  • USA, Qatar, Saudi-Arabien og en række vestlige lande har fra krigens start støttet den væbnede opposition.
  • Siden 22. september 2014 har USA og allierede gennemført luftangreb i Syrien mod Islamisk Stat.
  • Luftangrebene sker uden tilladelse fra den syriske regering.
  • Rusland indledte 30. september 2015 bombninger i Syrien mod IS og den væbnede opposition efter invitation fra den syriske regering.
  • Tyrkiet invaderede 24. august 2016 Syrien og begyndte at oprette en "humanitær korridor" ved grænsen.
  • Syriske regeringsstyrker kontrollerer 85 procent af landets befolkede områder.
  • 13.-14. december 2016 opnåede regeringsstyrker støttet af russiske fly og libanesiske allierede en total sejr i Syriens næststørste by, Aleppo.
  • 29. december 2016 blev en våbenhvileaftale fremlagt, foreslået af Rusland, Iran og Tyrkiet.
  • I februar 2017 startede fredsforhandlinger i Astana, Kasakhstan, der efterfulgtes af møder i Genève, Schweiz. 
  • 17. marts 2017 ruller tyrkiske tanks ind i den nordvestlige syriske Idlib-provins.
  • I marts 2019 er det meddelt, at Islamisk Stat kun besidder et mindre område i Syrien.
  • I februar 2020 kæmper jihadistiske grupper og tyrkiske soldater i den nordvestlige Idlib-provins mod syriske regeringsstyrker.

Kilder: CNN, FN, The Guardian, SANA, UNHCR