Selv om Frankrigs præsident Emmanuel Macron havde besluttet at sende hæren på gaden under de De Gule Vestes protester i Paris i lørdags, fortsætter bevægelsen ufortrødent, siger Dimitri Moreau til Arbejderen, før demonstrationen i lørdags.

Moreau er international sekretær i Centret for Genskabelse af det Kommunistisk Parti i Frankrig (PRCF)

Arbejderklassen, der er kernen i De Gule Veste, har besluttet, at denne kamp ikke må tabes.
Dimitri Moreau, kommunist

Protesterne fortsætter, selv om lederen af de væbnede styrker i Paris-regionen, general Bruno Le Ray, fredag i et interview med Franceinfo, bekræftede, at soldaterne havde "klare instrukser". De omfattede "at åbne ild" mod urostiftere og hærværksfolk, hvis soldaterne følte sig truede eller vurderede, at civile var i livsfare.

Mod såkaldt hærværk

Soldaterne skulle primært beskytte offentlige bygninger. Lørdag den 16. marts blev mange banker, butikker og restauranter plyndret og brændt ned samtidig med De Gule Vestes 18. store demonstration i Paris, kaldet "l'acte 18".

Macron-regeringen havde også forbudt lørdagens demonstrationer på hovedstrøget Champs-Élysées og ved Triumfbuen og nærliggende områder i Paris' centrum .

>> SE VIDEO FRA PARIS 23 MARTS

– Rent faktisk kan dette forbud udvides til alle bycentre i storbyer som Bordeaux og Tolouse og andre områder, som regeringen anser som vitale, siger Dimitri Moreau til Arbejderen over telefonen fra Paris.

 Han advarer imod, at militæret enten bliver sendt til vitale områder, eller at myndighederne helt forbyder civile at samles dér. 

>> SE POLITVOLD HER

– Det er alvorligt set i lyset af, at mange ledere blandt De Gule Veste i øjeblikket – ganske fornuftigt – diskuterer at reorganisere kampen, så blokader i højere grad rammer økonomien. Det vil konkret gå ud over fabrikker, olieraffinaderier og benzinstationer. Bevægelsen vil ikke længere kun nøjes med at blokere veje og demonstrere i hele landet hver lørdag, fortæller Dimitri Moreau.

Ekstrem politivold

De Gule Veste opstod som protestbevægelse i maj 2018 og har siden 17. november samme år blokeret veje, rundkørsler og arrangeret demonstrationer i hele Frankrig hver lørdag med krav om stop for nedskæringer og præsident Emmanuel Macrons afgang, opløsning af parlamentet, nyvalg samt en ny forfatning.

– Regeringen har ikke kunnet stoppe bevægelsen. Lørdag den 16. var et vendepunkt. Nu kalder de åbent demonstranter for mordere og bøller, og medierne gentager påstandene, siger Dimitri Moreau og tilføjer, at det er politiet, der er voldelige.

Siden protesterne startede, har den amerikanske freelancejournalist David Dufresne, bosat i Frankrig, indsamlet data om protesterne: Indtil marts er 8000 blevet anholdt, 500 har fået hovedskader, 20 har mistet synet, og seks har mistet en hånd på grund af de 10.000 gummi- og plastickugler samt tåregasgranater, som politiet har affyret. 

2000 er blevet fængslet, og 1500 afventer retssag. 12 har mistet livet ved især trafikulykker i forbindelse med blokader, og en er død på grund af politiets tåregas, oplyser journalisten.

"Hvis dette var foregået i Venezuela, ville FN straks tillade militær indgriben", bemærker Dufresne ifølge Mintpress News.

Tie bevægelse ihjel

Dimitri Moreau mener, at Macrons taktik både har været at bruge jernhandsken og forsøge at tie eller lyve bevægelsen ihjel gennem medierne.

>> FRA DE GULE VESTES DEMONSTRATION "ACTE 19", 23. MARTS

– De vil usynliggøre bevægelsen. Men det er ikke lykkedes, selv om indenrigsministeriet hver lørdag direkte lyver om deltagerantallet. Der er blokader selv i små byer og demonstrationer i alle store byer. Der er mindst lige så mange mennesker på gaden nu som for en måned siden, siger Dimitri Moreau.

Han nævner, at der for eksempel i Grenoble den 2. marts blev gennemført en meget populær aktion for gratis parkering ved universitetshospitalet. 

– Aktivister gjorde parkering gratis den dag for at markere, at betaling er vanvid for folk i nød, siger Dimiti Moreau, der stammer fra byen, men i dag bor i Paris.

>> Se Operation Parking i Grenoble her

Fagtoppen svigter

I tirsdag i forrige uge havde de faglige hovedorganisationer CGT, Force Ouvrière og Solidaire indkaldt til 24-timers strejke mod Macrons plan om højere pensionsalder.

– Mange mennesker finder den etablerede fagbevægelses manifestationer alt for tandløse og uden perspektiv. De virker ikke, siger mange, som i stedet slutter sig til De Gule Vestes radikale og effektive aktioner, vurderer Dimitri Moreau, der beklager, at toppen af fagbevægelsen ikke søger enhed med De Gule Veste.

Han understreger i stedet den "nye form for kollektiv solidaritet", der skyller over Frankrig i disse måneder som "noget unikt" i landets historie.

– Især kvinderne går forrest i kampen – om det er den enlige mor eller sygeplejersken. Og de henter ikke kun mad og forsyninger til demonstranter, men står i forreste række ved blokaderne. Bliver man træt, tager man en kort pause og vender frisk og udhvilet tilbage, fortæller kommunisten og tilføjer, at solidariteten også omfatter nabohjælp, hvis "noget skal fikses".

– Arbejderklassen, der er kernen i De Gule Veste, har besluttet, at denne kamp ikke må tabes, og at den vil sejre.