Den 55-årige amerikanske kvinde Robin L. i Virginia troede ikke sine egne øjne, da hun tirsdag i sidste uge ville tegne en sygeforsikring online.

Der måtte være noget galt med computeren, mente Robin L., som ville skaffe sig en ny sygeforsikring. Tirsdag den 1. oktober var nemlig den første dag, hvor amerikanere kunne tegne en af Obamas nye sygeforsikringer. Men der var intet galt med computeren. Robin L. var ganske enkelt ikke berettiget til benytte USA's nye lov om sygesikring. Hun var for fattig.

- Hvordan kan folk, der lever i fattigdom ikke være berettiget til støtte, spørger hun gennem tårerne ifølge det amerikanske dagblad The New York Times.

Robin L. lider ellers af forhøjet blodtryk og har ventet med længsel efter, at den ny lov skulle træde i kraft, så hun kunne tegne en sygeforsikring. Men hun bor i en forkert delstat. Virginia er nemlig en af de 26 amerikanske delstater, der ikke vil love en udvidet sygesikring til de allerfattigste, som Obamas lov om sygesikring åbner op for. 

De 26 delstater har alle republikansk flertal i delstatsparlamentet, og de ligger fortrinsvis i det sydlige USA, hvor der også bor flest fattige. Derfor er der fortsat otte millioner amerikanere, som vil stå uden nogen form for sygesikring.

Robin L.'s tilfælde er ekstra bitter. Hun boede nemlig i delstaten Maryland, før hun mistede sit arbejde og hus og blev tvunget til at flytte ind hos sin bror i Virginia. Og Maryland har udvidet sygeforsikring. Nu overvejer hun måske at flytte tilbage, men hun må så i givet fald bo i sin bil.

Obamas sygesikring

En sygeforsikring, som amerikanere har råd til, var et af Obamas valgløfter, da han blev valgt til præsident tilbage i 2008. Efter lang tovtrækkeri i den amerikanske kongres, træder den nye lov om sygeforsikring i kraft 1. januar, hvor det bliver obligatorisk for alle amerikanere at tegne en sygeforsikring. Hvis ikke de tegner forsikring, kan de se frem til bøder.

For lav- og mellemindskomster vil der være statsstøtte til de nye forsikringer. Og tirsdag blev der åbnet for tegning af de nye forsikringer på såkaldte sygeforsikringsbørser for private forsikringsselskaber.

For dem, der stadig ikke har råd til private forsikringer, findes der stadig Medicaid, som er for de fattigste. Denne sygesikring finansieres af både den føderale stat og af delstaten og bliver udvidet til at omfatte flere fattige end den oprindelige ordning. Det er den udvidelse, som de 26 republikanske delstater har sagt nej til, selv om delstaten får dækket alle udgifter med 100 procent frem til 2017. Herefter sænkes statstilskuddet gradvist for at ende på 90 procent fra 2020.

Men, der findes en gruppe på otte millioner amerikanere, der ikke har råd til de nye forsikringer, men som ikke er fattige nok til Medicaid. De bliver ramt af, at de 26 delstater ikke vil udvide Medicaid. I disse delstater bor også 68 procent af landets fattige befolkning, uforsikrede sorte og enlige mødre samt 60 procent af USA's working poor, det vil sige folk, der er fattige, selvom de har arbejde.

Ifølge New York Times vil 435.000 bogholdere, 341.000 kokke og 253.000 sosuassistenter ikke have råd til sygesikring og vil ikke være omfattet af Medicaid.

Fattige, som ikke har råd til sygeforsikring , og som ikke er omfattet af Medicaid, vil dog ikke få bøder.

Eksempelvis skal man i Mississippi tjene under 3000 dollars om året for at få adgang til Medicaid. Her falder den 53-årige arbejdsløse Willie Charles Carter ned i et hul. Han tjener ganske vist mindre end 3000 dollars om året, men da han ikke har hjemmeboende børn, er han ikke berettiget til Medicaid.

Rammer især sorte

Det er i dag USA's sorte befolkning, der falder ned mellem de to ordninger. Seks ud af ti sorte bor i delstater, der ikke udvider Medicaid. Og i Mississippi er 56 procent af alle fattige og uforsikrede voksne sorte, selvom den sorte befolkning kun udgør 38 procent af befolkningen i delstaten.

Også amerikanere af latinamerikansk afstamning får svært ved at leve op til de nye regler. Omkring halvdelen af de fattige og uforsikrede  i denne befolkningsgruppe bor i en af de 26 delstater, der ikke udvider Medicaid.

Det gælder for eksempel den enlige mor til to børn, Gadys Arbila, der arbejder som husholderske i Texas og tjener 17.000 dollars om året. Hendes løn er for lav til, at hun kan få statstilskud til at tegne en privatforsikring, men hendes indtægt er for høj til at blive omfattet af Medicaid.

Samme suppedas står 48-årige Claretha Briscoe, som laver grillstegte kyllinger og andre fastfoodvarer i en dagligvarebutik i Hollandale, Mississippi. Hendes løn på 11.000 dollars om året er for lav til at få statstøtte til privat forsikring, men for høj til at Medicaid. 

Claretha Briscoe fik i 2002 som 37-årig et hjerteanfald, som blev behandlet gratis gennem et velgørenhedsprogram på et lokalt hospital.

- Jeg dropper min blodtryksmedicin i månedsvis. Jeg køber den, når jeg har råd, forklarer Clarethe Briscoe.