"Ifølge årskontrakten mellem Unionen og Nationernes Landsforening skal nationerne til næste år sænke deres udgifter til social service med fem procent”.

Studser du over ovenstående sætning? Det varer måske ikke så mange år, før du kan læse den som en nyhed. EU er med hastige skridt på vej mod at blive EUropas Forenede Stater - både økonomisk, indenrigspolitisk og udenrigspolitisk.

EU-kommissionens formand, Manuel Barroso, sagde det åbent i sin “tale til Unionen” i sidste måned:

“Lad os ikke være bange for at sige det ligeud: Vi bliver nødt til at bevæge os i retning af en føderation af nationalstater. Det er der behov for. Det er vores politiske perspektiv. Det er det, der skal være retningsgivende for vores arbejde i de kommende år.”

EU har allerede præg af en forbundsstat:

Fælles valuta. Fælles centralt budget. Fælles lovgivning, der står over dansk lov og gælder umiddelbart og uden undtagelse for alle EU-borgere. Fælles retspolitik på flere og flere områder. Fælles øverste domstol, som alle andre domstole skal rette sig efter. Fælles parlament. Fælles regering (EU-kommissionen). Fælles præsident (Herman van Rompuy). Fælles vicepræsident (Manuel Barroso). Og et fælles EU-militær.

Økonomisk forbundsstat

Udviklingen i din løn bliver nu overvåget af EU - det er et element i den såkaldte europluspagt, som oprindelig blev kaldt konkurrenceevnepagten. Pagten forpligter de deltagende lande til at føre en politik, der øger deres virksomheders konkurrenceevne, blandt andet ved at holde lønningerne nede - for eksempel ved at øge udbuddet af arbejdsløse og gøre dem ekstra sultne efter job.

Unionsflertallet i Folketinget har desuden lavet et særligt håndfæstningspapir på, at den til enhver tid siddende regering skal overholde de forpligtelser, som Danmark indgår som led i europluspagten.

Hvad det betyder, oplever vi lige netop nu. For den daværende regering meddelte sidste forår EU-komissionen, at Danmarks europlupagt-forpligtelser omfatter hele den såkaldte genopretningspakke samt igangværende og planlagte reformer som forhøjelse af efterløns- og pensionsalder og reformer af førtidspension, fleksjob og SU.

Genopretningspakken - det er den lovpakke, som blandt andet halverer dagpengeperioden, fordobler optjeningskravet og indfører et loft over fradrag for faglige kontingenter.

Den nuværende regering består af partier, der har skrevet under på håndfæstningen. Så nu ved du, hvorfor den fører den politik, den gør - også når det gælder de dagpengeforringelser, S og SF som oppositionspartier tordnede imod i 2010.

EU har også indflydelse på, hvor mange penge kommunen kan bruge på dine børns daginstitution og skole, og på din og din families sundhed. Samme unionsflertal har nemlig også underskrevet traktaten om finanspagten. Denne pagt tvinger under strafansvar Danmark til at indføre en budgetlov, som fremover dikterer, hvad kommuner, regioner og stat må bruge af penge.

Som det seneste vedtog sidste uges EU-topmøde et fælles EU-overopsyn med eurolandenes banker, med ret til at udstede banklicenser - og inddrage dem. Regeringen overvejer danske deltagelse - igen uden at spørge dig ved en folkeafstemning. Blot for at redde den euro, der allerede har kostet eurolandenes almindelige befolkninger dyrt.

Finanskapitalens åbne diktatur

Vær dog glad for, at du ikke befinder dig i Grækenland eller Italien, for her hersker finanskapitalens åbne diktatur. Landenes regeringschefer blev i november sidste år afsat og erstattet af finanskapitalens egne folk.

Grækenlands premierminister George Papandreu blev tvunget til at gå, da han sidste år kom til at love en folkeafstemning om EU's voldsomme nedskæringsdiktater. Han blev erstattet af den tidligere vicepræsident for EU’s centralbank, Lucas Papademos.

I Italien gentog det samme sig: Uberegnelige Berlusconi blev tvunget til at træde tilbage, og ind kom Mario Monti, tidligere EU-kommissær og dertil rådgiver for den fra finanskrisen berygtede finanskoncern Goldman Sachs.

Retspolitisk forbundsstat

Herhjemme opfylder - eller overopfylder - regeringen EU-diktaterne i et og alt, uanset partifarve. Den bliver næppe sat under direkte EU-administration. Men skulle du finde på at demonstrere, og i vrede måske spraye “fuck EU” på en bankfacade, skal du passe på, du ikke bliver stemplet som renlivet terrorist på grund af den EU-dikterede terrorlovgivning.

Det er dog stadigvæk sådan, at folkevalgte danske politikere kan stilles til ansvar for at tilslutte sig EU’s terrorlovgivning, herunder Unionens terrorlister, der der bruges til at retsforfølge mennesker, der støtte befrielsesbevægelser.

Det er også stadig sådan, at folkevalgte danske politikere kan stilles til ansvar for dansk tilslutning til andre områder af Unionens politisamarbejde og strafferet, herunder Shcengen-aftalen, som for eksempel gør det let for menneskehandlere at føre handlede kvinder til Danmark via et andet EU-land.

Men det vil være slut, den dag undtagelsen bliver afskaffet.

I krig for EU-kapitalen

Er du parat til at gå i krig for EU?

EU adskiller ikke sin udenrigspolitik og de militære ambitioner. Det er indført sort på hvidt med den seneste traktatændring, Lissabon-traktaten: “Den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik udgør en integrerende del af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik”.

Der står også, at EU-landene “har pligt til gradvist at forbedre deres militære kapacitet. og at de skal “stille militær kapacitet til rådighed for Unionen”.
I den nyligt offentliggjorte såkaldte Westerwelle-rapport kan man læse, at for at EU til fulde kan komme til at spille sin globale rolle, skal man begynde at tænke på oprettelsen af en egentlig EU-hær.  Her menes der en meget større hær end den allerede eksisterende “hurtige udrykningsstyrke” på godt 30.000 EU-soldater, der allerede har været i aktion for EU’s interesser på Balkan og i Afrika.

Danmark har en undtagelse fra EU-militæret, og har som eneste EU-land ikke levet soldater til EU-udrykningsstyrken. Bliver undtagelsen afskaffet, skal danske soldater i krig for EU.