15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Parlamentsformand opfordrer til kup

Optrapning i Venezuela

Parlamentsformand opfordrer til kup

I sin første tale til Nationalforsamlingen udtrykte Julio Borges sin vilje til at afsætte den demokratisk valgte præsident Nicolas Maduro.

Julio Borges (skaldet hovede i midten), vil vælte den siddende præsident, Nicolas Maduro.
FOTO: Juan Barreto/AFP/Scanpix
1 af 1

Den nye formand for Venezuelas nationalforsamling, Julio Borges, fordømte i sin første tale den siddende præsident, Nicolas Maduro og opfordrede hæren til at bakke oppositionen op.

Præsident Nicolas Maduro blev demokratisk valgt i 2013 og kan sidde til 2018.

– Brødre i de nationale bolivariske væbnede styrker; udfordringen er enkel. Vil I være stolte arvinger af Simon Bolivars befrielseshær, eller blive husket som Nicolas Maduros vogtere, spurgte Julio Borges i sin tale til Nationalparlamentet, citerer den latinamerikanske tv-station TeleSur.

I december 2015 opnåede højrefløjen i Nationalforsamlingen et flertal på 112 ud af 167 parlamentsmedlemmer. Men den venstreorienterede præsident Nicolas Maduro fra Venezuelas Socialistiske Enhedsparti (PSUV) sad stadig på præsidentposten, efter at have vundet valget i 2013.

Den nuværende præsidentperiode er på seks år med en forfatningsmæssigt fastsat mulighed for at afholde nyvalg på et hvilket som helst tidspunkt i løbet af periodens sidste tre år.

I oktober 2016 forsøgte Julio Borges forgæves at bringe Maduro for retten med den begrundelse, at den demokratisk valgte præsident havde iscenesat et "kup".

Julio Borges – der driver det højreorienterede tv-show Primero Justicia  har dannet et parti af samme navn – og har konsekvent appelleret til det USA-dominerede Organisationen af Amerikanske Stater til at gribe ind i Venezuela.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


11. jan. 2017 - 10:59   25. jan. 2017 - 17:12

Venezuela

ah@arbejderen.dk, se@arbejderen.dk
Venezuelas Bolivariske Revolution
  • Med Hugo Chávez' sejr ved præsidentvalget i 1998 påbegyndtes en "bolivarisk" revolution, opkaldt efter Venezuelas befrier og nationalhelt Simón Bolívar.
  • Gennem sociale programmer og reformer har revolutionen blandt andet udbygget det offentlige sundhedsvæsen, opført titusinder af boliger for landets fattige samt gennemført en analfabetiseringskampagne.
  • For at styrke den revolutionlære udvikling stiftes Venezuelas Forenede Socialistparti, PSUV, i 2007.
  • Både Chávez og efterfølgeren Nicolas Maduro har arbejdet på at udvikle en "socialisme for det 21. århundrede".
  • I 2013 døde Chávez og Maduro blev præsident.