Du skal passe på ikke at blive godt og grundigt manipuleret, hvis du ser nyheder fra Syrien, Afghanistan eller Pakistan. Dét mener medieanalytiker Uffe Kaels Auring fra gruppen Medieoplysning.dk.

- Journalister på de store medier burde leve op til de klassiske journalistiske dyder om at høre alle parter i en sag, eftertjekke oplysninger og ikke blindt stole på enhver officiel talsmand som en slags sandhedsvidne. Mange journalister og mediehuse følger desværre den officielle dagsorden, formuleret af magthaverne. De følger magthavernes præmisser og lader dém angive, hvad fokus er i en given sag, siger Uffe Kaels Auring til Arbejderen.

Ensidige artikler

- Medieoplysning.dk bringer analyser af udvalgte emner som Afghanistan, Syrien og Pakistan og så videre. Vi har til formål at afdække og dokumentere propaganda i danske nyhedsmedier om udlandsspørgsmål. Mainstream-medierne har en propagandafunktion og bringer rutinemæssigt ensidige, selektive og undertiden misvisende og løgnagtige informationer om udlandsspørgsmål, siger Uffe Kaels Auring.

Medierne er magthavernes "megafon" og talerør.

Han har analyseret 350 artikler fra Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, Information og Politiken om Afghanistan. De havde næsten alle en enslydende dagsorden.

- Den var, at de danske og udenlandske tropper var i Afghanistan for at skabe sikkerhed. Dernæst handlede de om, at de var i området for at bekæmpe terror. Så handlede de om skabelsen af demokrati og andre om humanitære spørgsmål, beretter Uffe Kaels Auring.

Han fandt ingen artikler om, at tropperne måske var der på grund af Afghanistans mange og dyrebare ressourcer.

- Der var heller ingen artikler om, at besættelsen måske handlede om stormagtambitioner, eller om at USA prøver at få fodfæste i regionen med baser i hele spillet om at inddæmme konkurrenterne Rusland og Kina. Eller at tropperne måske skal bevogte gasrørsledningen gennem landet, der blandt andet skal blokere for videreudviklingen af den konkurrerende iransk-pakistanske gasrørsledning, bemærker Uffe Kaels Auring.

Puk og dronerne

Han mener, at det er et stort problem, at Information har propaganderet for vestlig intervention i Syrien på grund af massakrer, som bladet tillægger præsident Bashar al-Assads styrker, selv om FN er i tvivl om, hvem gerningsmændene er.

Medieoplysning.dk har konkret analyseret 17 artikler, som journalist Puk Damsgård Andersen tidligere har skrevet til blandt andet til Jyllands-Posten i 2009 om Pakistans grænseområde til Afghanistan. Her har USA's ubemandede dronefly dræbt tusinder af civile. Men for Puk Damsgård Andersen var der tilsyneladende tale om "hellige krigere" og "jihadister" og "militante".

- Puk Damsgård mener, at terror er noget skidt. Derfor er midlet anti-terror-vold. Hun godkender "konstruktiv" vold, til at bekæmpe den "destruktive" vold med. Der er ingen diskussioner om alternativer. Hun benytter sig i høj grad af medicinske udtryk som "præcisionsbombninger" samt oprydningsmetaforer: ”Der skal ryddes op” i området med videre. Resultatet er, at vores moralinstinkter suspenderes, selv om der er menneskeliv indblandet - civile dør i hundredevis hvert år, bemærker Uffe Kaels Auring.

Kritisk journalistik

Uffe Kaels Auring peger på, at propaganda og tilsyneladende kritisk journalistik sagtens kan gå hånd i hånd.

- Det ser man især hos venstredrejede medier. For eksempel er der en ny artikel i det britiske dagblad The Independent, som refererer indholdet i en rapport, der afslører, at kun to procent af ofrene for USA's dronedrab er "kendte militante".

- Og så kommer det, som Independent kalder ”en sønderlemmende kritik”. Angrebene er ”ineffektive”. Lad os sige, at hundredevis af danskere blev bombet i stykker år ud og år ind. Lad os sige, at nogen kaldte disse bombeangreb ”ineffektive”. Ville vi opfatte det som en ”kritik”? Nej, vi ville opfatte udsagnet som en dyb hån mod ofrene. Propagandaen gennemtrænger hele det etablerede mediesystem.

- Selv i venstreorienterede medier er det normen, at ofrene for Vestens vold behandles som umennesker, konstaterer Uffe Kaels Auring, der er cand.soc. i samfundsfag og dansk og bor i Københavns Nordvest-kvarter.

I det hele taget mener han, at medierne præsenterer os for en verden, hvor vi er "good guys”, og de udpegede fjender er "bad guys". Han fremhæver den britiske medieanalytiker David Cromwells nye bog, Why are we the good guys?

- Cromwell påpeger for eksempel de britiske mediers tendens til at fremstille landets rolle i verden som "good guys". Men han påviser også, at denne forestilling er tilsvarende forkert. Danske mediefolk går til værks ligesom deres britiske kolleger, siger Uffe Kaels Auring.

Medieforskere i USA har gang på gang undersøgt mediernes partiskhed i udenrigsspørgsmål, forklarer danskeren.

- Undersøgelserne viser entydigt, at medierne er og bliver magthavernes "megafon" og talerør, slutter han bekymret.