Der er billeder, som viser, hvordan den nyvalgte pave optrådte sammen med militærdiktaturets mest magtfulde mænd i Argentina mellem 1976 og 1983.

Der er et foto, hvor paven - dengang Jorge Mario Bergoglio og leder af Jesuitterordenen i Argentina - gav nadver og syndsforladelse til diktaturets leder, general Videla.

Kritiske iagttagere er enige om, at Bergoglio tilhører en konservativ højrefløj i den katolske kirke, og at han skylder klare svar på, hvilken rolle han spillede under militærdiktaturet i hans hjemland Argentina.

I 2005 lagde menneskeretsadvokaten Myriam Bregman sag an mod Jorge Bergoglio med anklager om, at han stod i ledtog med militærjuntaen omkring kidnapning og fængsling af to jesuitterpræster, som blev udsat for tortur, men dog i modsætning til 30.000 andre argentinere slap med livet i behold.

To præster svigtet

De to præster arbejdede i et slumkvarter og blev fyret af Bergoglio. Bergoglio var uenig med de to præster, Orlando Yorio og Jesus Francisco Jalics om holdningen til militærdiktaturet.

Paven skylder svar på, hvilken rolle han spillede under militærdiktaturet i Argentina.

Under retssagen anklagede ​Orlando Yorio Bergoglio for "i realiteten at have overladt dem til dødspatruljerne ved ikke over for regimet at støtte deres arbejde", citerer Los Angeles Times fra retsmødet.

I flere omgange afviste Bergoglio at møde op ved domstolen, men gjorde det i 2010, hvor han ifølge avisen svarede 'undvigende'. 

Han blev ikke dømt.

Men sagen mod Bergoglio er kun toppen af isbjerget. Hele det katolske hierarki stod bag militærjuntaen, mener den canadiske professor Michel Chossudovsky, der er enig med advokat Bregman:

- Bergoglios egen erklæring viste, at kirkens ledere fra et tidligt tidspunkt kendte til, at juntaen torturerede og dræbte sin befolkning, og alligevel velsignede de offentligt diktatorerne, har Myriam Bregman sagt til Los Angeles Times.

Det mener den argentinske venstre-intellektuelle Atilio Borón også. 

"Det er indiskutabelt at Bergoglios optræden fulgte den skandaløse linje i det katolske hierarki", skriver Borón i avisen Pagina 12. Bergoglio og kirken udviste "neutralitet og tolerance over for statens terrorisme", påpeger han.

Paven og venstrebølgen

Michel Chossudovsky mener, der er meget beklageligt, at Jorge Mario Bergoglio er blevet indsat som pave Franz I. Det vil hæmme det igangværende retsopgør med lederne fra juntatiden.

For det andet forudser den canadiske professor, at valget af pave Franz I vil få "betydelige geopolitiske konsekvenser for hele Latinamerika".

Den katolske kirke i Latinamerika har stor politisk indflydelse. I Latinamerika, hvor en del regeringer nu udfordrer USA's overherredømme, kan vi nu forvente at den nye pave som leder af hele den katolske kirke diskret og uudtalt vil spille Washingtons spil, advarer Chossudovsky.

Men det er Borón ikke bekymret for. Han noterer, at den forrige polske pave nok spillede en vis rolle i opgøret med Sovjetunionen og socialismen i Østeuropa.

Men Latinamerika i dag er helt anderledes end Østeuropa i 1980'erne. "Her handler det en proces, der har en enorm folkelig støtte... Evo Morales er ikke Lech Walesa og Rafael Correa er ikke Ceaucescu", skriver Borón.