Der har i årtier stået kamp om Chiles forfatning. Den nuværende blev skrevet under Augusto Pinochets brutale diktatur fra 1973 til 1990, og der er et udbredt ønske om at give landet en ny forfatning.

På søndag den 25. oktober skal der være folkeafstemning, hvor vælgerne i første omgang skal tilkendegive, om de ønsker en ny forfatning med et ja eller et nej.

Det giver bøder eller fængsels-straf at stemme, hvis man er coronasyg eller har en coronasyg i den nære familie.

Meningsmålinger viser, at over 80 procent af chilenerne vil stemme ja til en ny forfatning, så diktaturets nyliberale og racistiske forfatning er på vej mod historiens losseplads.

Kun 13,4 procent foretrækker den nuværende forfatning, viser en måling fra 'Active Research Pollster' fra 30. september.

Det er ikke mindst Chiles oprindelige folk meget tilfredse med, men de frygter, at deres stemme ikke bliver hørt tilstrækkeligt, når den nye forfatnings tekst skal skrives:

– Det er helt afgørende, at vi får et plurinationalt konvent med deltagelse af alle Chiles oprindelige folk (...) folk med en cosmovision og en målsætning om harmoni med Moder Jord, siger Hortensia Hidalgo fra Aymara-folket ifølge nyhedsstationen Telesur.

Chiles Mapuche-folk, der har kæmpet hårdt for stammens ret til jord, og som har været udsat for brutal undertrykkelse, ser frem til arbejdet med en ny forfatning og understreger nødvendigheden af en positiv særbehandling af de oprindelige folk, når den forfatningsgivende forsamling skal vælges:

– Med reserverede pladser er der en reel mulighed for, at de oprindelige folk kan komme til orde i den grundlovgivende proces og deltage i denne vigtige samfundsdialog, siger advokaten Salvador Millaleo, der selv tilhører Mapuche-befolkningen.

Kamp om indholdet

Mens der næppe er tvivl om, at det bliver et ja til en ny grundlov i Chile, er det meget mere usikkert, hvordan indholdet i den fremtidige grundlov bliver. Kongressens to kamre afgør, hvordan der skal vælges medlemmer til den grundlovgivende forsamling.

Vælgerne foretrækker, at alle medlemmer af den grundlovgivende forsamling skal vælges af befolkningen. Den holdning udtrykker 66,8 procent, mens 28,1 procent støtter tanken om, at halvdelen skal vælges af befolkningen og den anden halvdel af kongresmedlemmerne.

Den nævnte meningsmåling viser, at Chiles tradition for lav stemmedeltagelse ved valg og folkeafstemninger ikke for alvor bliver brudt. Kun 53,1 procent siger, at de vil stemme. Det svarer til cirka otte ud af landets knap 15 millioner vælgere.

Modstræbende præsident 

Den højreorienterede præsident Sebastian Piñera, hvis bror var minister under diktaturet, bærer sin del af ansvaret for lav stemmeafgivning, beretter medierne.

Han har afvist at skabe rammer for, at coronasmittede og nære familiemedlemmer til smittede kan komme til at stemme, skriver netavisen Pauta.cl.

I slutningen af august fremsatte de to senatorer Guido Girardi og Pedro Araya et lovforslag, som skulle sikre, at smittede og familiemedlemmer til smittede skulle kunne stemme per brev, elektronisk eller ved særlige valgsteder.

Men det forslag har Sebastian Pñera og hans parlamentariske flertal afvist.

Med over 490.000 smittede og 463.000, som er helbredte, er der mindst 30.000 smittede, og dertil kommer deres pårørende, der ikke må stemme.

Myndighederne har udkommanderet politistyrken 'Los Carabinieri' til at håndhæve loven på afstemningsdagen, og det giver bøder eller fængselsstraf at stemme, hvis man er syg med covid-19 eller har en covid-19-syg i den nære familie, skriver Pauta.

Både tilhængere og modstandere af en ny forfatning går på gaden i Chile, og politiet slår hårdt ned på demonstranter.

"Ni mennesker arresteret efter en ny dag med protester i Chile", skriver Telesur. Demonstrationerne samler tilsyneladende ikke rigtig mange mennesker, men alligevel vælger politiet at slå hårdt til.

Lang kamp for ny forfatning og velfærd

Omvendt var det kæmpemæssige folkelige protester med krav om velfærd og en ny forfatning, der for et år siden, nemlig den 18. oktober 2019, førte til løftet om den forestående folkeafstemning.

Oprindeligt skulle folkeafstemningen være gennemført den 26. april, men blev udsat til 25. oktober på grund af coronapandemien, der hidtil har kostet mindst 13.600 døde i Chile.

Chiles Kommunistiske Parti kæmper sammen med andre demokratiske kræfter for, at den nye grundlov bliver fundamentalt anderledes end den nuværende.

– Det er positivt, at der nu er gang i en proces, der kan gøre en ende på den nuværende forfatning. Men intet sikrer endnu, at et tilstrækkeligt antal medlemmer af en grundlovgivende forsamling kan sikre de to tredjedele, som skal til for at vedtage en ny politisk organisering af det chilenske samfund, siger Eduardo Contreras til nyhedsbureauet Prensa Latina.

Så det kommunistiske parti arbejder for at skabe den organisatoriske og folkelige enhed, som kan sikre valg af 'grundlovgivere', der vil skrive en forfatning, som udtrykkeligt gør op med den nyliberale stat, åbner for at landets naturrigdomme bliver statens ejendom, og at det også gælder de vigtigste produktionsmidler.

– Hvis det ikke lykkes, vil det blive umuligt for staten at garantere befolkningen uddannelse, sundhed, boliger, social sikkerhed og kultur, og så vil alting fortsætte ligesom i dag, påpeger kommunisten Eduardo Contreras.