En ny rapport om klimaforandringer i Arktis – ”Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic” – advarer om, at klimaet mod nord forandrer sig hurtigere end forventet. Derfor bør verdenssamfundet snarest reducerer CO2-udslippet, lyder anbefalingen.

Som noget nyt er det ikke kun på Nordpolen, at afsmeltningen accelererer. 3. marts blev rekorden for laveste havisdække i Antarktis slået.

Rapporten kommer samtidig med, at Danmarks Radio i uge 17 satte fokus på de omsiggribende klimaforandringer med en serie af tv-og radioudsendelser samt digitale produktioner. 

Grønlands iskappe smelter stadig hurtigere, og Polarhavets is trækker sig længere og længere tilbage. Observationer i marts i år viser den mindste udbredelse af havis nogensinde for denne måned, siden satellitobservationer begyndte. Tykkelsen på isen omkring Nordpolen er faldet med 65 procent siden 1975. 

Maksimalt 16 millioner km2 af havet rundt om Nordpolen var førhen dække af is, når isudbredelsen var størst sidst på vinteren i marts. Sidst på sommeren i september når havisen sin mindste udbredelse.  Oprindeligt godt og vel syv millioner  km2, men i de senere år helt ned til under det halve.

De sidste 30 år er 15 – 20 procent af havisen omkring Nordpolen forsvundet. Det svarer til, at der hvert år er forsvundet et areal på størrelse med Danmark

De flere end 100 forskere bag den nye rapport om Arktis' hastigt svindende is forventer, at Polarhavet vil være helt isfrit om sommeren om 20 år. 

Også Antarktis varmer op

Som noget nyt er det ikke kun på Nordpolen, at afsmeltningen accelererer. 3. marts blev rekorden for laveste havisdække i Antarktis slået. Blot 2,1 millioner km2 hav var dækket af is. Hvormed den hidtidige bundrekord fra 27. februar 1997 blev slået. Med hele 200.000 km2, godt og vel fire gange Danmarks areal.

De senere år har der været en opgående tendens for udbredelsen af havis omkring Antarktis, som i modsætning til Nordpolsområdet ikke er et hav, men ført og fremmest består af over 14 millioner km2 stor kontinentalsokkel, dækket af et meget tykt islag.

Mellem 2011 og 2014 mistede indlandsisen i Grønland 375 gigatons is om året.

Antarktis og Grønland rummer til sammen 79 procent af verdens ferskvand.

Siden forgængeren til den aktuelle klimarapport (fra 2011) er luft- og havtemperaturen i Arktis steget yderligere, 3-4 gange mere end klodens gennemsnit. Mere jord er tøet op, hvor der før var permafrost. Og endnu mere havis, indlandsis og gletschere er smeltet, og udstrømningen af smeltevand herfra har reduceret saltholdigheden i Polarhavet.

Dét skaber bekymring for, at Golfstrømmens transport af varmt havvand til Nordeuropa vil bremses yderligere for til sidst helt at ophøre. 

Mængden af ferskvand i det øvre lag af Polarhavet er i dag godt og vel 11 procent mere end gennemsnittet i perioden 1980-2000, lig med det samlede udløb i havet fra både Amazonfloden og Ganges.

Ender de støt stigende mængder smeltevand fra Polarhavet med helt at stoppe Golfstrømmen, vil det paradoksalt nok resultere i koldere klima her hos os og vore nabolande.

”Efter palmerne kommer isen”, som overskriften lød i en af flere fremsynede kronikker, som klimatolog Ingolf Löffler skrev for 30 år siden.

Voksende strøm af isbjerge fra Grønland

Klimadebatten begyndte for alvor at varme op i 1990’erne, blandt andet i forbindelse med at et forskerhold i 1995 overfløj ”Larsen Ice Shelf ” på Antarktis og opdagede en lang sprække, hvilket fik flere forskere til at bryde ud i gråd.

Siden er antallet af sprækker i klodens ismassiver og strømmen af afbrækkende isbjerge mangedoblet.  I midten af april fotograferede NASA's overvågningsprogram af polaris – ”Operation IceBridge” –  en stor, ny sprække midt i Nordøstgrønlands største gletscher.

Antarktis og Grønland rummer til sammen 79 procent af verdens ferskvand.

Samtidig strømmede turister til den lille flække Ferryland på Canadas østkyst, for at fotografere op til 45 meter høje isbjerge, der smukt, men ildevarslende, sejlede forbi ganske tæt på kysten. 

Tre uger inde i april var 616 isbjerge til fare for skibsfarten noteret i canadisk farvand mod 678 hele sidste år. Isbjergene kommer fra de grønlandske gletschere, hvor de brækker af i et stadig hurtigere tempo.

Den nye rapport viser, at afsmeltningen fra Grønland er fordoblet siden 2008 og syvdoblet siden 1995. Mellem 2011 og 2014 mistede indlandsisen i Grønland 375 gigatons is om året.

Grønlands op til 3,5 km. tykke iskappe bliver således stadig mere gennemhullet af over- og underjordiske smeltevandsfloder, og verdens største ø kan meget vel ende med at leve op til sit navn.

Udover at en (sådan udvikling yderligere vil hæve vandstanden i verdenshavene med op til syv meter, så vil den inden det når så vidt også forårsage en uafhjælpelig atomkatastrofe, når nedfrosset radioaktive affald fra Camp Century og det hemmelige projekt ”Iceworm” i Nordvestgrønland tør op. 

”Iceworm” var USA's forsøg på at etablere et 4000 kilometer langt tunnelsystem, hvorfra mobile atomraketter kunne affyres fra, uden at fjenden, USSR, nogensinde vidste, hvor præcist missilerne befandt sig.

Projektet blev opgivet i 1966, da man så, at de udgravede tunneller blev presset sammen og forskubbede sig på grund af bevægelser i ismassen. Projektets energiforsyning kom fra verdens første transportable atomkraftværk, der ganske vist blev lukket ned og transporteret tilbage til USA, men værkets radioaktive affald blev efterladt i troen på, at det ville forblive nedfrosset i indlandsisen.

Foreløbigt er vandstanden i verdens have kun steget med 20 cm. Men den vil indiskutabelt stige yderligere i de kommende år. Spørgsmålet er hvor meget.

”Klimasystemet er meget lang tid om at reagere. De ting vi gør nu får effekt om måske 20-30 år”, lød det midt i DR's temauge fra DR-meteorolog Jesper Theilgaard , der samtidig formanede:

”Så hvis vi sætter os hen og siger, det kan vores børn klare, så bliver det alt for sent, så er klimaet løbet løbsk. Så vi skal gøre noget nu.”

Smeltevand fra arktiske gletsjere og indlandsisen bidrager med mere end en tredjedel af den globale vandstandsstigning.

Den nye rapport vurderer, at Arktis vil bidrage med 19-25 centimeter til den globale vandstandsstigning i år 2100, hvorved den samlede vandstandsstigning når op på cirka en halv meter.

Store ubesvarede spørgsmål

Men et af de store uafklarede spørgsmål er, om Antarktis store ismasse på land begynder at smelte ligesom isen mod nord.

Den to måneder gamle bundrekord i havisens udbredelse skyldes måske, at verdenshavenes kapacitet til at opmagasinere størstedelen af den CO2 og medfølgende varme, vi har sluppet ud i atmosfæren via afbrænding af fossile brændstoffer siden 1800-tallet, er opbrugt.

Viser det sig at være rigtigt, kan klimaudviklingen løbe løbsk langt hurtigere end frygtet på nuværende tidspunkt.

I fald al Antarktis is smeltede, ville vandstanden stige med yderligere cirka 60 meter. Så galt tror kun de færreste, at det går, men langt mindre kan af flere grunde vise sig katastrofalt nok. Blandt andet for de op imod 600 millioner mennesker, der bor tæt ved kysten i nogle af verdens største byer og hovedstæder, såsom London, New York, Kolkata, Rio de Janeiro, Amsterdam og København.

”Den seneste periode, hvor Jorden var varmere end nu, for cirka130.000 år siden, var vandstanden i havene mindst seks meter højere end nu, og det var kun cirka én grad varmere end i dag”, fremhæver den amerikanske klimaekspert, James Hansen, i den seværdige dokumentarudsendelse ”Afgørelsens time”, som DR TV 1 sendte 22. april.

Den globale temperatur er steget knapt én grad siden. I februar 2016 måltes den hidtil højeste globale månedstemperatur,  1,3 grader – en usædvanlig og pludselig global temperaturrekord, der kan vise sig at være den spæde begyndelse på et frygtet kvantespring i temperaturstigningen på kloden i de kommende år.

Smeltevand fra arktiske gletsjere og indlandsisen bidrager med mere end en tredjedel af den globale vandstandsstigning.

Allerseneste nyt fra Verdens Meteorologiske Organisation (WMO) peger i samme retning. Sidst i april meddelte WMO, at der er 60 procents chance for at vejrfænomen El Niño opstår igen i år. Hvilket er usædvanligt, idet verden endnu ikke er kommet sig over den forrige rekordvoldsomme El Niño, der fra december 2015 og et halvt år frem bidrog til store temperaturstigninger verden over.

Den menneskeskabte krise (også) i verdenshavene er på samme måde historisk og astronomisk. Sidste år beregnede forskere, at der om 30 år er mere plastik end fisk i verdenshavene.  Og lige nu oplever vi den største massedød af koralrev, forårsaget af de støt stigende havtemperaturer og voksende forsuring på grund af absorption af de store mængder udledt CO2 i atmosfæren. 

To tredjedel af verdens største koralrev ud for Australiens østkyst er dødt – den største masedød, der nogensinde er registreret.

30. marts 2015 publicerede Yale School of Forestry & Environmental Studies en artikel af den uafhængige videnskabsjournalist Cheryl Katz, hvor hun blandt andet påpegede følgende: 

”I årtier har Jordens oceaner opsuget mere end ni tiendedele af atmosfærens forøgede varme skabt af drivhusgasser, primært CO2. Ved at oplagre denne ekstra energi i dybet har verdens have skånet planeten fra at mærke den fulde effekt af menneskehedens eftergivenhed overfor kulstof.

Men mens mere og mere kuldioxid med mere er blevet udledt i luften, er et energioverskud vokset frem under bølgerne. Ny forskning afslører, at havene er blevet opvarmet mere, hurtigere og i større dybder, end videnskabsfolk oprindeligt troede. Samtidig er der aktuelt tegn på, at oceanerne måske er begyndt at frigive noget af den indesluttede termiske varme, ensbetydende med markante temperaturstigninger på kloden i de kommende år.”

Note: 

Rapporten ”Snow, Water, Ice and Permafrost in the Arctic” blev offentliggjort i april 2017 af AMAP, Arctic Council, der har otte medlemslande: Canada, Danmark/Greenland/Færøerne, Finland, Island, Norge, Rusland, Sverige og USA.