En nyudnævnt amerikansk politichef i USA er afsløret som nazist. Den 22. august blev den 49-årige Bart Alsbrook udpeget til midlertidig politichef i byen Colbert i delstaten Oklahoma.
Politichefen havde en dansk forbindelse til de mest voldelige nazikredse.
Ugen efter kunne tv-stationen KXll Fox Channel 12 News imidlertid afsløre, at Bart Alsbrook havde og har forbindelse til to nazistiske hjemmesider.
Politichefen nægtede imidlertid anklagerne og hævdede, at hans identitet var blevet stjålet tilbage i 1990’erne og siden misbrugt flere gange. Men tv-stationen kunne afsløre billeddokumentation fra slutningen af 90’erne samt en video fra 2005, hvor Alsbrook poserer som nazist i organisationen Blood &Honour.
Herefter måtte han erkende sine naziforbindelser, som han dog prøvede at forklejne ved at hævde, at han rejste til Europa for at udbrede det kristne budskab.
Han tilbød at fratræde sin stilling som politichef, men bystyret i Colbert mente ikke, at hans nazitilbøjeligheder er så alvorlige, at det bør få karrieremæssige konsekvenser. De mente, det var en privatsag.
Alsbrook var i midten af 90’erne aktiv i Blood & Honour, hvor han sammen med norske Erik Blücher, finske Mark Järvinen og den nu afdøde dansk-tysker Marcel Schilf var en af B&H-netværkets vigtigste aktører, skriver den danske netside Demos.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278