Mandag forsøgte Berlins politi at begrunde det brutale overgreb på medlemmer af ungdomsorganisationen Freie Deutsche Jugend (FDJ), som deltog i mindedemonstrationen for de myrdede kommunister Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht.

Da DDR blev indlemmet i Vesttyskland, blev der indgået en såkaldt genforeningsaftale. Den fastslår, at østtyske organisationer ikke vil være forbudt i det nye Tyskland.
Nico Popp, junge Welt

I en erklæring, som Berlins politi udsendte dagen efter demonstrationen, skriver politiet, at betjente bad demonstrationsdeltagere med jakke eller flag med logo for FDJ – ungdomsorganisationen Freie Deutsche Jugend – om at fjerne eller tildække genstande med FDJ-symboler. Politiet hævder, at vise FDJ-logoer er en kriminel handling, fordi FDJ er i strid med den tyske forfatning.

>> LÆS OGSÅ: Politi angreb mindedemonstration for Rosa Luxemburg og Karl Liebknecht i Berlin

Det er imidlertid usandt, mener flere. Heriblandt tre parlamentsmedlemmer fra partiet Die Linke, Tysklands Kommunistiske Parti (DKP) og dets ungdomsforbund SDAJ samt det tyske dagblad junge Welt.

Det kommunistiske ungdomsforbund Freie Deutsche Jugend blev dannet i Paris i 1936 af unge, som flygtede fra nazisternes forfølgelse. FDJ blev oprindeligt dannet af unge fra kommunistiske, socialistiske, socialdemokratiske, kristne organisationer for at bekæmpe nazisme og krig. 

Efter krigen blev FDJ opbygget både i det daværende Østtyskland, DDR, og i det daværende Vesttyskland. Men i 1951 forbød de vesttyske myndigheder FDJ som værende i strid med landets forfatning. Det er det forbud, som politiet i Berlin henviser til.

Juridisk limbo

– Men FDJ er ikke forbudt i Tyskland. Da DDR blev indlemmet i Vesttyskland, blev der indgået en såkaldt genforeningsaftale. Den fastslår, at østtyske organisationer ikke vil være forbudt i det nye Tyskland, forklarer Nico Popp, indlandsredaktør på det tyske dagblad junge Welt, til Arbejderen.

Det samme mener de tre parlamentsmedlemmer fra Die Linke, Sevin Dagdelen, Ulla Jelpke og Alexander Neu, der forhandlede med politiet for at hindre angrebet på demonstranterne, ifølge DKP's ugeavis Unzere Zeit.

Sagen er imidlertid lidt kompliceret, mener Nico Popp, fordi FDJ befinder sig i et juridisk limbo. 

– Der har igennem årene været flere retssager imod FDJ-medlemmer, der bar synlige emblemer for FDJ, heriblandt to i 2014, den ene i Berlin, som frikendte de anklagede. Men der har også været 4-5 retssager, hvor folk er blevet dømt.

Derfor angreb politiet

Det er ikke første gang, politiet angriber de årlige mindedemonstrationer. Tilbage i 1990’erne angreb politiet demonstrationerne flere gange, og et år var den helt forbudt, tilføjer Nico Popp.

Den årlige mindedemonstration var imidlertid i år meget mindre end normalt på grund af coronapandemien. Det kan være en af forklaringerne på, hvorfor politiet angreb i år, mener Nico Popp.

En anden forklaring er, at LL-demoerne er den sidste tilbageværende kommunistiske demonstration, tilføjer han, for FDJ er langtfra så stor, som det var i DDR-tiden.

– FDJ havde ved opløsningen af DDR mellem en og tre millioner medlemmer, men medlemsskaren faldt efter indlemmelsen af DDR til nogle få tusinde. Og i dag er det en meget lille organisation med meget unge medlemmer, og den har kun lidt indflydelse i dagens Tyskland.

Leon Sierau, medlem af landsledelsen i DKP's ungdomsforbund Sozialistischen Deutschen Arbeiterjugend (SDAJ), mener, at politiets angreb ikke kun var rettet imod FDJ.

– Angrebet på FDJ var helt klart et angreb på os alle, som vi ikke vil acceptere. Vi var i umiddelbar nærhed, da politiet eskalerede situationen. Politiet retfærdiggjorde deres handling med, at der blev vist FDJ-symboler. Dette er uforståeligt, da forbuddet, som også er kontroversielt blandt advokater, praktisk talt ikke længere anvendes, siger Leon Sierau til Unzere Ziet.

Han tilføjer, at mens politiet accepterer højreekstreme demonstrationer og fascistiske symboler, slår det til mod venstreorienterede. Det viser, at vi er uønskede. Og under alle omstændigheder opnåede politiet med sin optrapning at tegne et billede af en venstreekstremistisk demonstration, hvor der opstår optøjer, og som ikke overholder kravene om afstand.