I dag går Chiles befolkning til valg. De omkring 13,5 millioner vælgere skal både vælge ny præsident og medlemmer af parlamentets to kamre.

Valgets hovedspørgsmål står mellem om Chile skal gøre op med general Augusto Pinochets nyliberale politik, der blev indført under hans diktatur fra 1973 til 1990, eller skal den fortsætte. To kvinder, Chiles præsident fra 2006 til 2010, Michelle Bacehelet og Evelyn Matthei er blandt de ni kandidater til præsidentposten.

Når vi siger skattereform, mener vi, at de, der har mest i Chile, betaler en skat i overensstemmelse med deres indkomst.
Michelle Bachelet

Begge er datter af en general i det chilenske luftvåben, men de stod på hver sin side under Pinochets kup. Bachelets far, og Bachelet selv, blev fængslet og tortureret, fordi han nægtede at anerkende kuppet, mens Evelyn Mattheis far støttede kuppet og blev forfremmet til leder af luftvåbnet.

Opgør med ulighed

Michelle Bachelet er favorit til at vinde valget og hendes valgkoalition Nyt Flertal lover at gøre op med den store ulighed i indkomster, indføre gratis undervisning fra grundskolen til universitetet og gennemføre en sundhedsreform. Alt skal finansieres af en skattereform, der blandt andet hæver selskabsskatten fra 20 til 25 procent. Desuden ønsker Bachelet og Nyt Flertal at ændre forfatningen.

- Når vi siger skattereform, mener vi, at de, der har mest i Chile, betaler en skat i overensstemmelse med deres indkomst. sådan kan vi finansiere uddannelse, sundhed, men også øge pensionerne for vores gamle, sagde Michelle Bachelet på et valgmøde i hovedstaden Santiago ifølge den latinamerikanske tv-stationTelesur.

Pinochet privatiserede de offentlige pensioner, sundhedsvæsenet og uddannelsessystemet og indførte brugerbetaling på universiteterne.

I 1990 efter diktaturets fald blev der indført statsstøtte til private skoler, hvilket har ført til en dramatisk ændring i uddannelsessystemet. I 1980 gik 78 procent af eleverne i offentlige skoler. I 1990 var tallet faldet til 57,8 procent og i 2012 til 37,5 procent.

Med løfterne om at indføre gratis undervisning imødekommer Bachelet kravene, som er blevet rejst blandt unge chilenere under de store protester imod det ulige uddannelsessystem. Protesterne har stået på med varierende intensitet helt tilbage fra Bachelets præsidentperiode, men er taget til i styrke og omfang under Cihiles nuværende præsident Sebatian Piñera.

Nyt flertal består af syv partier heriblandt det socialdemokratiske Socialistpartiet, som Bachelet er medlem af, og Chiles Kommunistiske Parti. Ifølge den seneste meningsmåling fra CEP står Michelle Bachelet til 47 procent af stemmerne, skriver magasinet The Economist.

Dermed er hun tæt på at opnå 50 procent af stemmerne, hvilket vil sikre, at Bachelet ikke skal ud i en anden runde af præsidentvalget, som er fastsat til 2. december, hvis ingen af kandidaterne får mindst 50 procent af stemmerne.

Evelyn Matthei er kandidat  for Alliancen, der består af den Uafhængige Demokratiske Union og National Fornyelse. Hun vil fortsætte den politik, som den nuværende konservative præsident Sebastian Piñera har ført i fire år.

Hun står i meningsmålingen fra CEP til at få lidt over 14 procent af stemmerne og fører kun med få procentpoint foran sine nærmeste konkurrenter. Matthei er derfor ikke engang sikker på at kunne deltage i anden valgrunde, hvis ingen kandiddater får mindst 50 procent af stemmerne.

Kommunister støtter Bachelet

Chiles Kommunistiske Parti har i dag tre pladser i parlamentets underhus, der i alt har 120 pladser. Partiet vurderer, at Nyt Flertals valgregeringsprogram kan være et vendepunkt i opgøret med den nyliberalistiske politik, som Chile har fulgt også efter Pinochets fald.

"For første gang, vi står over for en reel mulighed for at bryde den neoliberalisme, arven efter Pinochets diktatur. Udfordringen består i at vide, hvordan man bruger dette historiske øjeblik", skriver Hugo Gutiérez Gálvez, parlamentsmedlem for kommunistpartiet.

Han understreger, at alliancen bag Bachelet er den bredeste, der er set i Chile siden Pinochets diktatur. Gálvez siger endvidere, at for kommunistierne er programmet blot begyndelsen, ikke endemålet.