11 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Politisk krise forvandlet til væbnet opgør

Ukraine koger

Politisk krise forvandlet til væbnet opgør

Situationen spidser voldsomt til i Ukraine, hvor grupper går til angreb på politiet og stormer regeringsbygninger. Politiet svarer igen med skarpe skud, mens regeringen advarer om forsøg på statskup.

Politiet skyder med skarpt i Ukraine. De siger, at de forsvarer sig mod bevæbnede demonstranter. Her foto fra onsdag på Maidan-pladsen i Kiev.
FOTO: Louisa Gouliamaki/AFP/Scanpix
1 af 1

Situationen i Kiev og i det vestlige Ukraine er på kogepunktet. Situationen er nu så tilskærpet, at politiet skyder med skarpt mod demonstranter. Samtidig væber fascistiske grupper blandt demonstranterne sig.

Diktaturet skal destrueres.
Julia Timoshenko.

>> SE DEMONSTRANTER BLIVE BESKUDT AF POLITIET 

Ved redaktionens afslutning var 64 mennesker meldt omkommet og over 550 såret som følge af voldelige sammenstød siden tirsdag, oplyser landets sundhedsministerium.

Politiet siger, at snigskytter onsdag affyrede skud mod politiet fra taget af Kievs Konservatorium og målrettede politifolk.

TV-stationen Russia Today kan vise en video af demonstranter med snigskytterifler, angiveligt på det erobrede Hotel Ukraine i Kiev. Tv-stationens kamerahold blev angiveligt beskudt.

Stormede parlament

Konflikten er præget af et blandet billede, med mange forskellige interesser på spil.

Senest er det fremkommet, at fascistiske grupper har taget 67 soldater som gidsler, oplyser Ukraines inderigsministerium. 

På den anden side siger demonstranter, at politiet provokerer. Flere nyhedsbureauer kan vise billeder af civile demonstranter ramt af skud, men også af døde og sårede demonstranter i paramilitære kampuniformer.

Onsdag berettede nyhedsbureauerne, at demonstranter forsøgte at storme parlamentet, der blev evakueret. Også tirsdag forsøgte det fascistiske Pravy Sektor at storme parlamentet - nationalforsamlingen.

Pravy Sektor næger at høre tale om våbenhvile.

- Der bliver nye væbnede sammenstød i aften, sagde parlamentsmedlemmet Svjatoslav Khomenko fra det fascistiske parti Svoboda, til Berlingske Tidendes korrespondent i Ukraine onsdag.

"Radikale skal stoppes"

Indenrigsminister Vitaliy Zakharchenko kræver, at "radikale" grupper nedlægger våbnene og vender tilbage til fredelige protester.

- I henhold til loven er politiet ret til at bruge magt og våben, men de har vist tålmodighed og tolerance, sagde Zakharchenko, citeret af nyhedsbureauet RIA Novosti. Det særlige politikorps Berkut har fået tilladelse til at bruge skydevåben, meddeler han.

- Jeg opfordrer også oppositionslederne som er i stand til at foretage en nøgtern vurdering af situationentil at frigøre sig fra de radikale og afstå fra at støtte dem i fremtiden, siger han ifølge tv-stationen Russia Today.

Det ser dog ikke ud til at være tilfældet.

Den liberale oppositionsleder, Julia Timoshenko, udsendte onsdag en flammende appel fra fængslet, hvor hun afsoner en dom for korruption.

»Diktaturet skal destrueres. Kære ukrainere, det er svært at forstå, at præsidenten er villig til at dræbe sit eget folk, men han vil komme til at betale. (...) Hvis vi stopper nu, vil krigen blive genoptaget i 2015,« lød det i meddelelsen.

Julia Timoshenko er stærkt støttet af EU-politikere og Washington.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


20. feb. 2014 - 17:12   21. feb. 2014 - 16:31

Ukraine

Anders Fenger
Skribent
Tidslinie: Ukraine
  • 21. november 2013: Ukraines præsident Viktor Janukovitj opgiver en EU-associeringsaftale. 
  • December: Pro-EU-demonstranter besætter Kievs rådhus og Maidan-pladsen.
  • 20-21. februar 2014: Mindst 88 mennesker dræbt i Kiev-sammenstød. 
  • 21. februar: EU-lande mægler aftale mellem Janukovitj og oppositionen om at fremskynde nyvalg.
  • 22. februar 2014: Parlament og præsidentbolig stormes af fascistgruppen Right Sector. Parlamentet afsætter præsidenten og udskriver præsidentvalg til den 25. maj.
  • Den 22. februar tiltrådte Ukraines nye regering, der er anerkendt af EU og USA.
  • Premierminister blev den "moderate" og konservative Arseny Yatsenyuk fra det EU-positive Fædrelands-parti.
  • De to andre regeringspartier var det liberale UDAR-parti – med forbindelser til det kristeligt konservative tyske regeringsparti, CDU.
  • 27. februar: Det tredje regeringsparti bliver er det fascistiske Svoboda-parti med forbindelser til blandt andet det franske Front Nationale.
  • Seks fascister fra partiet Svoboda og fascistgruppen UNA-UNSO intræder i Arseniy Yatsenyuks nye regering. 
  • 28. februar: Politiske ledere i den østlige del af landet det klart, at de ikke mener, at parlamentet i Kijev repræsenterer dem.
  • 3. marts: USA melder, at man vil støtte Ukraine økonomisk. 
  • 16. marts: Folkeafstemning på Krim medfører løsrivelse fra Ukraine.
  • 17. marts: Krim-parlamentet erklærer Krims uafhængighed og søger optagelse i Den Russiske Føderation.
  • 6. april: Regeringsbygninger og politistationer i det østlige Ukraine bliver besat af russisktalende demonstranter.
  • 2. maj: Fascister og fodboldhooligans sætter ild til Fagforeningernes Hus i Odessa og dræber derved 42 russisktalende i bygningen.
  • 11. maj: Folkeafstemninger i de østukrainske regioner Lugansk og Donetsk betyder at over 90 procent stemmer for løsrivelse fra Ukraine.
  • 25. maj: Rigmanden Petro Poroshenko valgt til præsident i Ukraine.
  • 17. juli: Malaysia Airlines flight MH17 skudt ned over Østukraine.
  • 5. september: Forslag om våbenhvile i Østukraine.
  • Blandt andet den fascistiske milits, Højre Sector, nægter at anerkende våbenhvilen og fortsætter angreb i Østukraine.
  • 15. september foreslår Ukraines præsident øget selvstyre i Østukraine i en føderation.
  • 6. september: Konflikten har kostet 20 000 menneskeliv, oplyser Ukraines Kommunistiske Parti.
  • 12 september: EU's udvidede sanktioner mod Rusland træder i kraft.
  • 16. september. EU-parlamentet godkender associeringsaftale med Ukraine.
  • 22. september. Endelig våbenhvile aftales, men den afbrydes gentagne gange.
  • 26. oktober: Parlamenstvalg i Ukraine. Valgdeltagelse: 52 procent.
  • 2. november: Præsident- og parlamentsvalg i de to regioner Donetsk og Lugansk i det sydøstlige Ukraine. Valget ikke anerkendt af Kijev.
  • Januar 2015. Ny ukrainsk regering af populistisk, liberal-konservativ observans udpeges – uden deltagelse af fascisterne fra Svoboda og UNA-UNSO.
  • I stedet deltager det fascistiske, Det Radikale Parti i fem-partis-regeringen.
  • 9. januar: FN-rapport anslår, at en million er flygtet fra deres hjem på grund af krigen – halvdelen til udlandet.
  • 9. januar: 5000 er blevet dræbt og 10.300 såret.
  • 10. februar 2015: Endelig våbenhvileaftale underskrives i Minsk i Hviderusland.
  • Våbenhvilen brydes dog kort efter.
  • 15. april: Mindst 6116 mennesker er blevet dræbt og 15.474 såret på ét år.

Kilde: UKP, FN, RIA Novosti