Torsdag installerede teknikere fra USA de sidste fire dele af det amerikanske missilsystem THAAD i Sydkorea.
USA begyndte at opstille missilbatterierne i slutningen af april
Flere meldes såret under omfattende protester, da 8000 politifolk angreb hundredvis af demonstranter, der forsøgte at blokere indgangen til en base i den østlige provins Gyeongsang, rapporterer sydkoreanske medier.
USA begyndte at opstille missilbatterierne i slutningen af april trods protester fra Kina og Rusland.
I starten var Sydkoreas fungerende præsident Hwang Kyo-ahn imod THAAD-systemet, senere kritiserede han hastigheden i opstillingen. Men efter at Nordkoreas gennemførte an atomprøvesprængning i sidste uge, er præsidenten nu for THAAD.
Kina foreslår, at der indledes dialog mellem ord- og Sydkorea, og at Nordkorea indstiller sit missilprogram mod at USA og Sydkorea stopper deres militærøvelser ved grænsen.
Ruslands præsident Vladimir Putin advarer USA mod at lade sig provokere af Nordkorea. Men han kritiserer samtidig Nordkorea for at provokere.
– Det nytter ikke at piske op til krig. Jeg råder til at involvere Nordkorea i et samarbejde med det internationale samfund, siger han ifølge nyhedsbureauet AFP.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278

















