23 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Protester mod vandskat forstærkes i Irland

Landsdækkende demonstrationer

Protester mod vandskat forstærkes i Irland

De massive protester mod den irske regerings plan om at indføre skat på vandforsyningen vokser. I weekenden var gik over 150.000 på gaden over hele Irland.

Lørdag var over 150.000 demonstranter på gaden over hele Irland.
FOTO: NIPSA
1 af 1

Lørdag gik over 150.000 mennesker på gaden over hele Irland for at protestere imod regeringens planer om at indføre en skat på vandforsyningen, skriver netstedet Common Dreams.

Vi er vidner til en hidtil uset folkelig mobilisering, som startede i Dublin den 11. oktober og først vil slutte, når brugsafgiften på vand afskaffes.
Right2Water

"Trods silende regn er vores forventninger overskredet stort med langt over 150.000 mennesker, der er kommet ud i alle kvarterer, byer og landsbyer for at sende et klart budskab til regeringen: Vand er en menneskeret, og vi kræver afskaffelse af vandafgifter i private hjem", skriver organisationen Right2Water, som står bag protesterne, i en pressemeddelelse.

Regeringens forslag vil betyde, at en gennemsnitsfamilie skal betale op mod 2000 kroner om året i vandskat. Forslaget bragte i oktober 100.000 på gaden i hovedstaden Dublin.

Solidaritet i Detroit

Right2Water skrev inden lørdagens landsdækkende protester, at vi "er vidner til en hidtil uset folkelig mobilisering, som startede i Dublin den 11. oktober, og først vil slutte, når brugsafgiften på vand afskaffes".

I den amerikanske by Detroit samledes indbyggere til march i solidaritet med befolkningen i Irland. I foråret mistede tusindvis af husstande i Detroit adgangen til vand, fordi de ikke kunne betale vandregningen efter voldsomme prisstigninger.

>> LÆS MERE: Detroits indbyggere uden adgang til vand

"Detroits indbyggere stiller sig i solidarisk med Irlands befolkning imod vandafgifter og privatisering af vores offentlige vandsystemer. Vi er ikke fremmede overfor de eskalerende angreb på de fattigste medlemmer af samfundet, almindeligt kendt som 'nedskæringer'", skriver organisationen Detroit Water Brigade ifølge Common Dreams.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. nov. 2014 - 11:35   05. nov. 2014 - 11:40

Irland

rrj@arbejderen.dk